Nanna Vestgård
Ifølge retorisk rådgiver Nanna Vestgård bunder god ledelse i modet til at give sin holdning til kende, og hun deler her, hvordan man gør det på en måde, der får publikum til at høre efter. Foto: Andreas Beck

»Alle PowerPoints med tekst skal dø. Og det skal de NU!«

Foto Andreas Beck
6. september 2022

Alle ledere kan blive gode talere – også dig. Men det kræver, at du vil noget med dit publikum. Ellers ender folk med at tjekke mobilen i stedet for at høre efter. Det mener retoriker og tidligere taleskriver for fem ministre Nanna Vestgård.

Gå til Action card

»Om jeg kan pege på en leder, som er en dygtig taler?«

Nanna Vestgård drejer hovedet, kniber øjnene sammen og spejder i retning af det store magnoliatræ i sin have.

»Der er jo mange,« begynder hun. »Men at nævne én er skidesvært. Det skal jeg lige tænke over,« siger hun og lyser op i et af sine mange smil.

Svaret vender vi tilbage til.

Evnen til at kommunikere klart og fængende er dog langt fra noget, alle ledere besidder, fastslår Nanna Vestgård. Og hun ved, hvad hun taler om. Som mangeårig retorisk rådgiver har hun hjulpet utallige ledere på tværs af ledelsesniveauer og brancher med at styrke deres retoriske gennemslagskraft.

Mange af dem har været på ledelseskurser i alt fra strategisk ledelse til autentisk ledelse. Men når lederne skal præsentere den nye digitale strategi foran medarbejderne, ved mange af dem ikke, hvordan de får folk til at lytte efter. Problemet er, mener Nanna Vestgård, at lederne glemmer at lede, når de taler.

»Hver eneste dag omkommer tusindvis af budskaber ved kommunikationsulykker, fordi der bliver informeret, informeret, informeret. Men hvad medarbejderne skal bruge informationen til …« siger hun og banker i terrassebordet. »… hvorfor den er vigtig for netop de medarbejdere, og hvordan de skal handle på den – det glemmer mange at få med. Og så ender medarbejderne med at sidde og tjekke deres LinkedIn-profil i stedet for at høre efter.«

Den gode nyhed er, at alle ifølge Nanna Vestgård kan lære at blive gode talere. Ikke nødvendigvis sublime, som Michelle eller Barack Obama i hendes optik er det. Men talere, der ved, hvordan de vinder publikums opmærksomhed, og som kan kommunikere et budskab, så det hænger fast.

Spørgsmålet er, hvordan du gør det. Det har vi besøgt Nanna Vestgård for at få svar på. Hun peger på en række retoriske greb, som du kan bruge, uanset om du skal tale til en konference med 500 mennesker eller lede et møde med dine medarbejdere.

Nanna Vestgård i frøperspektiv smiler
Nanna Vestgård er uddannet cand.mag. i retorik og har bl.a. både været ekstern lektor ved Københavns Universitet og taleskriver for flere ministre. Foto: Andreas Beck

Fra A til B
Egentlig troede Nanna Vestgård, at hun skulle leve af at synge. Men hun endte med at læse retorik for at forfølge en anden livslang interesse, nemlig den for ord. I dag gør hun brug af virkemidler fra begge verdener.

»Det, der interesserer mig, er koblingen mellem teatret – det at performe foran andre – og så det akademiske aspekt, som handler om, hvordan ord påvirker andre,« fortæller Nanna Vestgård, der i en årrække arbejdede som taleskriver på Christiansborg. I dag er hun selvstændig retorisk rådgiver med både politikere og erhvervsledere på kundelisten.

Det første, hun lærer sine kunder, er, hvad den mundtlige situation skal bruges til. Og det er ikke til at informere, som mange ledere har for vane.

»Mange ledere stiller sig op og siger, at de vil tale om noget. Men der er ingen, der gider at høre om noget. Det er keeeedeligt,« siger hun og lader hænderne falde slapt til bordet. »Hvis målet kun er at flytte information fra dit hoved til medarbejdernes hoveder, skal du hellere sende en mail. Så kan folk selv sortere i, hvad de synes, er vigtigt.«

Du skal hellere tale for noget, mener Nanna Vestgård. Så begynder du nemlig at overbevise i stedet for at informere. Og det vil folk meget hellere høre på.

»De seneste salgstal bliver først interessante, hvis du kan fortælle dine medarbejdere, hvad I skal bruge dem til. Måske betyder udviklingen i tallene, at I skal løse en opgave på en anden måde. Så begynder folk at forstå, hvorfor du har samlet dem. Og hvad de efterfølgende skal gøre.«

Du skal med andre ord forsøge at flytte dine medarbejdere fra A til B. Eller som Nanna Vestgård siger, mens hun banker to knyttede næver i bordet: »Vi skal frem til noget HANDLING!«

Som en god middag
Når du ved, hvad du vil med dit publikum, er næste skridt at bestemme dig for, hvordan du vil bygge din tale op. Rækkefølgen af dine guldkorn er nemlig afgørende for, om du kan vinde og ikke mindst fastholde dit publikums opmærksomhed.

Og her kan du tænke i de samme baner, som når du skal komponere en god middag, forklarer Nanna Vestgård:

»Du starter ikke med den store, røde bøf, men med en skarp aperitif, der giver folk lyst til mere. Når vi snakker taler, skal den komme i form af en verbal kindhest, som river folk ud af deres LinkedIn-mail-flow.«

Derfor anbefaler hun, at du venter med at præsentere din dagsorden og i stedet lægger ud med en lille anekdote. Noget, du har oplevet, som har relation til det, du skal snakke om. Og gerne noget overraskende.

»Hvad tror du, der vil få folk til at rykke frem på stolen,« spørger Nanna Vestgård retorisk: »En gennemgang af dagens dagsorden. Eller en historie om, at du forleden mødte Morten nede fra IT, som sagde, at de bruger hver torsdag på at rydde op efter jer. Og at du måtte give ham en kop kaffe og undskylde mange gange.«

Den sidste af de to indledninger handler om noget, der findes i virkeligheden, forklarer hun. Om rigtige mennesker. Og pludselig vil man hellere høre, hvad der så skete end at tjekke sin mobil.

Når publikum har fået deres indledende "adrenalinchok", som hun kalder det, er det tid til at præsentere din dagsorden, gerne suppleret med en smule baggrundsinformation om, »hvorfor vi er endt her.«

»Det er vigtigt, at alle kender baggrunden for den situation, I står i. Måske blev ideen om en ny digital strategi sat i søen sidste sommer, da jeres nye direktør tiltrådte. Eller måske er den et resultat af sidste års regnskab. Du skal have alle med fra starten – ikke mindst de nye,« siger Nanna Vestgård.

Nanna Vestgård
»Det, der interesserer mig, er koblingen mellem teatret – det at performe foran andre – og så det akademiske aspekt, som handler om, hvordan ord påvirker andre,« siger Nanna Vestgård. Foto: Andreas Beck

Et lille lækkert flertal
Med den rette indledning vil dit publikum være klar til at gå om bord i hovedretten. Det er her, du skal bringe de gode argumenter på bane. Her, du svarer på hvad, hvorfor og hvordan – alt sammen bundet op på det mål, du har for din tale.

Og til det har Nanna Vestgård et par retoriske tricks, som vil styrke din argumentation. Det første kender vi fra eventyrenes verden, nemlig brugen af tallet tre.

»Tre er et afrundet hele, et lille lækkert flertal med en begyndelse, midte og afslutning. Klar, parat, start. Guld, sølv, bronze. Tænk, hvis der også var tin. Det ville blive lidt tungt i røven, ikk’?« griner Nanna Vestgård.

»Så nævn gerne tre grunde,« siger hun og klapper, mens hun tæller til tre. »Det føles lettere. Og bliver nærmest et argument i sig selv.«

Derudover er kontraster ifølge Nanna Vestgård et effektivt retorisk kneb. Det ordner informationen og motiverer os til at bevæge os. Beskriv for eksempel, hvor I er nu. Og hvor I skal hen. Eller oprids fordelene i forhold til ulemperne.

»Kontraster skaber klarhed, og dermed bliver det nemmere at forstå, hvorfor I skal flytte jer fra A til B,« siger hun.

Nanna Vestgård sidder i sin have og smiler

Nanna Vestgård

Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet

Selvstændig taleskriver og retorisk rådgiver for politikere og erhvervsledere

38 år

Begyndte i en alder af 22 som pressepraktikant på Christiansborg

Har siden arbejdet som blandt andet kommunikationskonsulent for Dansk Erhverv og som taleskriver for fem ministre, heriblandt Jakob Ellemann-Jensen og Lea Wermelin

Tidligere ekstern lektor ved Københavns Universitet og i dag censor i Retorik ved både Københavns og Aarhus Universitet

Bor i Søborg med sin mand og tre børn

Fold ud

Snakken ved kaffemaskinen
Når du har leveret dine gode argumenter, gør du klogt i at komme dine værste kritikere i forkøbet. Dem, du på forhånd ved, vil gøre indsigelser. Det er der, du viser ledelse, mener Nanna Vestgård.

»Hvis du præsenterer en ny idé, vil medarbejderne bagefter stå nede ved kaffemaskinen og brokke sig over, at I ikke kan fortsætte med at gøre, som I altid har gjort. Det er de bekymringer, du skal forudse og vise forståelse for. Det viser, at du kender dine medarbejdere og interesserer dig for dem.«

Så kan du efterfølgende gentage dine bedste argumenter for, hvorfor det alligevel giver mening at gå i din retning, forklarer hun.

Og så er vi fremme ved slutningen på talen, dasket med halen, der skal binde det hele sammen og minde folk om, hvorfor du overhovedet har samlet dem. Her vil det som regel fungere godt at samle op på den anekdote eller det citat, du indledte med.

»Vend tilbage til Morten, som du mødte nede fra IT. Og fortæl, at næste gang du møder ham, kan du sige, at I har styr på tingene.«

Pausens kraft
Nu ved du, hvordan du skal bygge din tale op. Tilbage står spørgsmålet, hvordan du leverer den med overbevisning. Og det gør du blandt andet ved slet ikke at sige noget. Du skal nemlig holde pauser. Gode … lange … pauser …

»Alt dit arbejde med talen eller oplægget er ligegyldigt, hvis du kører det af på to minutter,« forklarer Nanna Vestgård og uddyber:

»Højt taletempo dræber al autoritet, ledelse og momentum. Hvis du speedsnakker, når dine pointer ganske enkelt ikke at synke ind hos folk.«

Men det kræver vel også mod at holde pauser?

»Ja da! Ens hjerne er fuld af adrenalin, når man er på. Det, der virker som ét minut for dig, opleves som en kort vejrtrækning for andre,« siger Nanna Vestgård, der anbefaler, at du optager dig selv, når du øver dine oplæg. Så vil du opdage, hvor korte dine pauser er. Men det er der råd for, understreger hun.

»Det handler om træning. Om at turde presse sig selv til at holde længere pauser, end hvad der føles naturligt. Så vender din krop sig til det.«

Nanna Vestgård gynger i sin have og griner
»Hvis målet kun er at flytte information fra dit hoved til medarbejderens hoveder, skal du hellere sende en mail,« fastslår Nanna Vestgård. Foto: Andreas Beck

Tag kontrollen tilbage
Endelig anbefaler Nanna Vestgård, at du dropper de teksttunge PowerPoint-shows, som mange mødeledere og oplægsholdere har for vane at støtte sig til. De gør nemlig, at du mister kontrollen over situationen og dermed også din ledelse.

»Du aner jo ikke, hvor folk kigger hen i teksten. Og dit publikum aner ikke, om de skal lytte på dig eller læse, hvad der står. Det er som at tage en anden taler med, som står og ævler. Det er det værste, du kan gøre ved dit publikum. Alle PowerPoints med tekst skal dø. Og det skal de NU!« siger hun og tilføjer med et grin, at arbejdsglæden hos medarbejderne i Danmark ville stige »overnight«, hvis lederne stoppede med at bruge PowerPoints med tekst.

Det kan dog gå an at præsentere sin dagsorden på et slide med tre bullets med hver ét ord. Eller at vise jeres salgstal i et søjlediagram med tre farver, hvis det gør det nemmere at forstå, end hvis du skulle forklare det med ord.

»Men så skal du bagefter huske at trykke ’B’ som i black screen. Eller som jeg kalder det: Back to me!«

Kan det ikke komme til at virke for stift, for indstuderet, hvis man følger en retorisk opskrift, som den du har fortalt om, slavisk?

»Jo, helt klart. Kunsten er at få det til at flyde og virke naturligt. Det kan man for eksempel gøre ved at droppe metaovergange, hvor man forklarer, hvad man nu vil gøre – og i stedet bare gøre det. Så virker det mindre tænkt,« siger hun.

»Og så fungerer det som regel bedre med stikord end med et manuskript. Folk vil hellere se dit ansigt end din isse. Isse-kommunikation, som vi kalder det, når folk læser op, er aldrig spændende – uanset om du er statsminister eller mellemleder.«

Et ærligt bud
Og nu tilbage til spørgsmålet om, hvilken leder Nanna Vestgård opfatter som en dygtig taler. Efter et par dages betænkningstid har hun fundet frem til et navn: Frederikke Schmidt, stifter og direktør i det populære sko-brand Roccamore.

Hvorfor lige hende?

»Fordi hun mener noget og vil noget. Og dermed består hun nej-testen. Det er muligt at være uenig med hende. Nogle ledere er bange for at udtrykke en klar og konkret holdning, fordi de er bange for, at det kan gøre nogen sure eller skabe dårlig stemning. Men det er jo god ledelse i sin grund – at du giver et ærligt bud på, om vi skal til højre til venstre. Og det gør Frederikke til synlig, klar og mærkbar som kommunikerende leder.« 

Action Card

Nanna Vestgårds tre gode råd til din næste tale eller oplæg

  1. Fokusér på den ene ting, som folk skal tage med sig. Hver gang du holder en tale eller et oplæg, skal du gøre op med dig selv, hvad dit vigtigste budskab er. Og så bygge alle dine argumenter op om det. Er dit fokus for bredt, mister du kontrollen over, hvad folk tager med sig hjem. Og dermed bliver det også sværere at lede folk i den retning, du ønsker. En god huskeregel er derfor, at du ikke skal fortælle folk alt det, du vil have, de skal vide. Du skal fortælle dem den ene ting, de skal huske.
  2. Læg teksttunge PowerPoints i graven. Mange talere og oplægsholdere støtter sig til et PowerPoint-show med masser af tekst. Men ofte skader det mere, end det gavner, fordi du mister kontrollen over, hvor folk kigger hen. Det er som at have en anden taler med, der står ved siden af og ævler. Hvis du arbejder i en organisation, der altid bruger PowerPoints til notater og mødeforberedelse, så send endelig notat-versionen af PowerPointen på mail, men brug den ikke foran publikum. Her vælger du de 3-5 enkleste slides, for eksempel din dagsorden i tre bullets eller et søjlediagram, og så klipper du resten ud. Og husk ind i mellem at trykke ’B’ som i black screen. Eller sagt på en anden måde: Back to me.
  3. Brug tallet tre. Der er noget magisk over tallet tre. Det er et afrundet hele, et lille lækkert flertal med en begyndelse, midte og afslutning. Klar, parat, start. Guld, sølv, bronze. Det lyder godt. Og bliver nærmest et argument i sig selv. Så nævn gerne tre grunde til, at I skal flytte jer fra A til B, tre ting, I skal måles på, eller tre ting, I får ud af at implementere den nye strategi.
Lars Sander Matjeka går tur med sine hunde på Amager Strandpark

»Jeg er virkelig overrasket over, hvor mange ledere der ikke trives«

Da Lars Sander Matjeka blev fyret som CEO i Aller Media i 2020, gik han målrettet i gang med at finde et nyt toplederjob. Tilbuddene kom, men det gjorde tvivlen også: Er det virkelig prisen værd? En tanke han til sin overraskelse deler med de fleste af de ledere, han i dag er rådgiver for.
13 min.
Camilla Haustrup Hermansen iført blå kittel på Plus Pack fabrikken
Bæredygtig ledelse

Kan plastic være en del af den grønne omstilling?

Vejen kan være besværlig, men til gengæld skaber det motivation blandt medarbejderne at være en del af en løsning, der peger ind i fremtiden. Emballage-virksomheden Plus Pack har sendt samtlige medarbejdere i bæredygtighedsskole.
18 min.
Nille Klæbel sidder ved et skrivebord på sit kontor

»Jeg bruger mindst muligt energi på formuleringerne og mest mulig på budskabet«

Personlig gennemslagskraft er altafgørende som leder – uanset om din ledelsesret er formel eller ej. Det mener Nille Klæbel, der som direktør forsøger at opnå den ved at skabe transparens, gå forrest, bruge humor – og ved have en honningkrukke klar til en regnvejrsdag.
6 min.
Lasse Stær Hoffmeyer snakker med en ansat på Famlys kontor
Lederskabet

»Det værste, du kan gøre som mellemleder, er altid at sige ja«

Hvis du ikke af og til siger nej til den øverste ledelse, ender du som mellemleder med at miste troværdighed over for dit team og risikerer at brænde ud eller i værste fald gå ned med stress.
25 min.
Rikke Hamilton sidder i en Audi

Skal du fortælle om det på jobbet, hvis privatlivet vælter?

Kommer en skilsmisse, et dødsfald i familien eller andre kriser arbejdspladsen ved? For Rikke Hamilton var det en positiv oplevelse at fortælle om en krise, og det er da også – næsten – altid en god idé, siger en psykolog, der har haft adskillige ledere ‘på briksen’.
12 min.
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.