På arbejde i sutsko
I 2014 blev Meyer sammen med fødevarevirksomheden Løgismose solgt til en britisk kapitalfond for angiveligt 700 millioner kroner. I dag ejer Claus Meyer et sted mellem fem og 10 procent af virksomheden. Hans formelle magt er med andre ord betydelig mindre end tidligere. Alligevel har han det med egne ord »muligvis bedste job nogensinde«.
»Jeg kan flyde ret uhindret rundt til de hjørner af virksomheden, hvor mine spidskompetencer bedst kommer i spil, typisk hvor der er noget på spil, der rækker ud over ren drift,« siger Claus Meyer, der har en aftale med den administrerende direktør om, at hvis han kommer med et forslag, som den enkelte afdelingsleder/underdirektør er uenig i, så skal det forbi hjørnekontoret og den øverstkommanderende i virksomheden.
Selv har Claus Meyer kontor derhjemme. Det er her, han udtænker idéer til nye projekter og ofte også holder møder. Nogle dage om ugen cykler han også rundt til Meyers forskellige adresser i byen.
»Jeg synes, det er vildt fedt, at det er så flydende. Jeg kan stå op om morgenen, tage et telefonmøde, mens jeg vasker op og løbe en tur bagefter. Når jeg kommer tilbage, har jeg så måske dagens første møde. Nogle kan bedst lide at skille tingene ad – jeg synes, at jeg i lange perioder mærker et meget stort flow,« siger han.
Men, erkender Claus Meyer, det udflydende arbejdsliv kan indimellem gå ud over nærværet med familien.
»Jeg er ikke altid lige nærværende. Nogle gange forfalder jeg til at løbe spidsrod mellem lidt arbejde, lidt tennis og lidt køkkenopvask. Altså, hvor det bliver sådan lidt flagrende. Det skal jeg passe på med,« siger Claus Meyer, der på trods af de utydelige grænser mellem arbejdsliv og fritid, »meget sjældent« glemmer en aftale.
»Det er sjældent, at jeg ikke holder noget, jeg har lovet. Hvad enten det er at levere et foredrag, skrive en tekst eller producere et oplæg til nogen. Jeg er virkelig god til at levere,« understreger Claus Meyer, der også privat gør en dyd ud af at overholde aftaler.
En egenskab, som kan spores tilbage til opvæksten i hjemmet på Lolland med en mor, der drak, og en far, der var mere optaget af at tjene penge end at være der for sin søn. Det var, som han i dag formulerer det, »en forsvarsmekanisme« over for den verden, han følte sig svigtet af.
»Jeg ville være en, man kunne regne med i enhver henseende i livet. Jeg skriver alt ned i min kalender. Opgaver. Aftaler. Alt. Det er supervigtigt for mig,« siger Claus Meyer, hvis arbejdsuge ikke nødvendigvis stopper fredag eftermiddag.
»Jeg hader at være en flaskehals i andre folks liv,« siger han. »Jeg kan sagtens finde på at svare på mails og sms’er i weekenden eller tage opkald i weekenden. Men så forbeholder jeg mig også retten til at lave fem retter mad om onsdagen, spille tennis torsdag formiddag mellem klokken 10 og 12, eller at presse æbler ude i min have, når det passer mig.«
Rundt om de mange aftaler insisterer Claus Meyer på at kunne være impulsiv og åben over for, hvad morgendagen bringer.
»Jeg holder altid mit liv åben overfor en ny mulighed, som er fulde af energi og liv. Og hvor man kan flytte noget helt sindssygt. Og i mit liv er der ikke nogen selvmodsigelse i det. Jeg vil både have tid til de ting, der allerede er sat i søen. Og så de muligheder, der ligger og venter på at blive forløst.«