Tidligere jægersoldat: De unge kan lære os noget vigtigt om ledelse

Da Nicolai Moltke-Leth var barn, kunne hans far pludselig sige til ham, at nu skulle de i biografen.

Han blev hverken spurgt, om han ville med. Eller om, hvad han havde lyst til at se. Han fik blot besked på at sidde klar i bilen, når de skulle afsted. 

Og så var den ikke længere. 

»Min far var af den gamle skole,« siger Nicolai Moltke-Leth. 

»Fra en generation, hvor følelser er noget, man har og ikke noget, man giver udtryk for. Og hvor de ældre havde svarene og de unge skulle adlyde – uden at stille spørgsmål.«

Det var også sådan, verden hang sammen, da han fik sit første job som opvasker på en italiensk restaurant. 

»Jeg fik at vide, at jeg skulle holde min kæft og gøre, som der blev sagt. Ellers var det ud af vagten.«

Så stod han der og »kæmpede lidt med det«, som han siger. Han endte dog med at acceptere, at lederen kostede rundt med ham uden interesse for, hvem den unge mand med det leverpostejsfarvede hår var. 

Det ville de fleste unge i dag ifølge Nicolai Moltke-Leth ikke finde sig i. De er vant til at mærke efter i sig selv. Og tøver ikke med at sætte ord på, hvordan de har det. Og det er, mener han, en »kæmpe styrke«, du som leder bør lære af. 

»Mange ledere tror stadig, at de skal fremstå ufejlbarlige og have svarene på alt. Som sådan en eller anden heltefigur. Men det er altså ikke sådan, man bliver en god leder. Særligt ikke i dag,« siger han og peger på, at verden er under så hastig forandring, at man som leder umuligt kan have svarene på alt, ligesom de unge på arbejdsmarkedet slet ikke efterspørger ledere, der er optaget af at udstråle kontrol og selvsikkerhed og insisterer på at komme med svarene frem for at lytte på andre. 

I stedet bør ledere lade sig inspirere af de nye generationer, der tør omfavne tvivlen og usikkerheden. Og som insisterer på at gå på arbejde som hele mennesker. »De unge er ikke problemet,« siger han. »De er en del af svaret.«

Ikke maskiner
Nicolai Moltke-Leth har en karriere bag sig som elitesoldat i Jægerkorpset, en institution med skarpe hierarkier og tydelige kommandoveje. Alligevel var det her, han første gang opdagede, at det giver mening at interessere sig for »mennesket bag masken«, som han formulerer det.

»Det kan godt være, at du har alle færdighederne. Men hvis du mentalt ikke er på toppen, fordi du går og tumler med noget, så vil det kompromittere hele operationen. Derfor er det vigtigt at tjekke ind med hinanden og bruge sin empati. Det var noget af det, jeg tog med mig fra Jægerkorpset,« siger Nicolai Moltke-Leth, der i 2006 grundlagde kursusvirksomheden True North, der har det som et af sine mål at hjælpe unge i alderen 14-25 år med at udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer. 

Han oplever, at unge i dag er blevet bedre til at mærke efter og sætte ord på deres følelser, end de var, da han startede virksomheden for 20 år siden.

»Der er helt klart sket en udvikling. Det er blevet mere accepteret blandt de unge at vise usikkerhed. De tør godt sige, når noget er svært. Eller hvis de er i tvivl. Og det synes jeg er superpositivt,« siger han.

Hvad skyldes den udvikling, tror du? 

»En del af forklaringen er nok, at de ganske enkelt får lov. Det gjorde jeg og min generation (generation X, red.) ikke. Vi spørger vores børn om det, som vores forældre ikke spurgte os om – nemlig om, hvordan de har det, hvordan de trives, hvad de gerne vil med deres liv,« siger han.

Og hvorfor er det en god ting? 

»Fordi vi ikke er maskiner. Vi er mennesker med følelser og holdninger, og den side skal der være plads til, hvis vi skal trives og blive den bedste version af os selv. Vi bliver gladere og mere motiverede, når vi føler os set og hørt som hele mennesker. Og det mener jeg, at ledere skal blive bedre til at skabe rum for.«

Begge dele
Ifølge Nicolai Moltke-Leth kommer ledelse ofte mest til at handle om værktøjer. Alt det, du bruger til at styre processer, udvikle strategier og måle performance. Det hører også med til lederjobbet. Ja, det er faktisk »nødvendigt« at kunne, understreger han. 

Men der skal altså mere til, mener han. Ikke mindst, hvis du vil have de unge med om bord. 

Når Nicolai Moltke-Leth holder foredrag om ledelse eller facilitere workshops, deler han ofte ledelse op i to akser: den horisontale og den vertikale.

Den horisontale akse repræsenterer den tekniske del af ledelse. Værktøjerne og den faglige viden. Den vertikale akse handler om din sociale og emotionelle intelligens. Og som leder skal du kunne begge dele, mener han.

»Værktøjerne har mange efterhånden godt styr på, fordi ledelsesfaget er blevet så professionaliseret, som det er. Det er de mere menneskelige kompetencer, det kniber med. Og det er et problem. For det er frem for alt ledere med høj social og emotionel intelligens, som de unge skriger på,« siger han.

Nicolai Moltke-Leth understreger, at han ikke argumenterer for, at man som leder skal sænke baren og sløjfe de høje ambitioner. »Slet ikke«. Det handler om, at du som leder skal sikre dig, at kulturen og måden, I arbejder på, er bæredygtig. Og det kræver altså, mener han, at du giver plads til »det hele menneske«.

Og hvordan gør du som leder så det? Først og fremmest ved selv at vise vejen for en kultur, hvor ingen behøver at være perfekte.

»Ledelse bliver ofte en slags corporate theater, hvor man skal udstråle, at man har styr på det hele. Stop med det. Det er der alligevel ikke nogen, der tror på,« siger han.

»Vis i stedet, at du også kan være i tvivl. At du er menneskelig og autentisk. Det er med til at skabe en kultur, hvor det er okay at være ærlig, stille spørgsmål og sige fra, når noget er svært. Det er det, de unge er vant til – og som de også gerne vil have mulighed for, når de går på arbejde,« siger han.

Spørg og lyt
Det er dog ikke gjort med at vise vejen, forklarer han. Du er også nødt til meget konkret at tjekke ind med dine medarbejdere og spørge til, hvordan de har, og hvad de har behov for. Ikke ulig de spørgsmål, som Nicolai Moltke-Leth fik øjnene op for i Jægerkorpset. 

Det er med til at opbygge en tillidsfuld relation mellem dig og dine medarbejdere, forklarer han, når du ikke kun spørger ind til det faglige, men også viser interesse for medarbejderne som mennesker.

Jo mere, du ser og anerkender dine medarbejdere som hele mennesker, desto gladere og mere motiverede bliver de altså, mener han. 

Risikerer man ikke at blande privatliv og arbejde for meget sammen, hvis man inviterer til, at medarbejderne skal gå på arbejde som hele mennesker?

»Jeg taler ikke for, at lederen konstant skal gå rundt og spørge ind til medarbejdernes privatliv. Eller dele alt om sig selv for den sags skyld,« siger han.

»Det handler om at give folk en fornemmelse af, at de ikke bare er en ressource, men at de også bliver taget alvorligt og lyttet på som mennesker. Formår du at gøre det med empati og social intelligens – som blandt andet handler om at kunne fornemme, hvad folk har brug for – så vil det kunne føre til bedre relationer, bedre flow og i sidste ende også bedre resultater.«

Hvorfor vil den type ledelse føre til bedre resultater? 

»Fordi det er med til at skabe større tillid, større trivsel og dermed også større engagement. Og det kan ikke undgå at smitte positivt af på det, medarbejderne leverer,« siger han.  

Andet og mere end penge
Nicolai Moltke-Leth har bemærket, at de unge er langt mere meningssøgende end tidligere generationer. Ikke bare i forhold til den »store« mening. Den plads, som virksomheden udfylder i verden. Men også i forhold til deres egen rolle og bidrag til virksomheden og dens værdikæde.

»De unge vil gerne forstå, hvad deres bidrag betyder. Hvorfor det er vigtigt, at de laver det, de gør. De går ikke bare på arbejde for at tjene penge. Det skal give mening for dem. Og det skal lederne være med til at sikre. Ikke bare ved at udstikke opgaverne, men ved også at pege på sammenhængen mellem den enkelte medarbejders rolle og det, som virksomheden forsøger at skabe.«

De unges søgen efter mening handler dog ikke kun om opgaverne, påpeger han. Det handler også om arbejdslivet som sådan. For dem er det ikke meningsfuldt at spurte afsted uden tid til at trække vejret og mulighed for at se venner og dyrke interesser. De har set de ældre generationer brænde ud, fordi arbejdet fyldte alt. Uden at lytte til sig selv. Og uden at blive lyttet til.

Og det er altså der, hvor ledere kan lære noget af de unge, mener Nicolai Moltke-Leth. Både for deres egen og for medarbejdernes skyld.

»De unge har udfordret den gamle verdens forestilling om performance. Det nytter ikke at klø på fra morgen til aften, hvis du ikke trives. Det er jo ikke bæredygtigt. Vi skal et sted hen, hvor vi kan levere over tid – uden at brænde ud. Og det synes jeg, at de unge har været med til at vise vejen for,« siger han.

»Det er den gave, vi har fået fra de unge«.