Når AI tager over, risikerer dine medarbejdere at opleve et tab af mening  

AI buldrer frem. Det gælder ikke mindst på arbejdspladsen, hvor teknologien bliver brugt til alt fra dataanalyse og produktudvikling til administration og kundeservice.

Ja, faktisk er AI nogle steder blevet så integreret i opgaveløsningen, at det slet ikke længere er muligt at løse opgaverne uden brug af den fremadstormende teknologi.

Det forklarer Svetlana Norkin og Kathrin Kirchner, der som forskere på DTU netop har gennemført et studie om brugen af AI i en række store, internationale virksomheder.

»Vi talte med ledere, som fortalte, at AI i dag er så integreret i den måde, de arbejder på, at det forventes, at du som medarbejder bruger det. Og du bliver endda målt på, hvor god du er til at bruge det,« siger Svetlana Norkin.

En udvikling, man også ser i verdens mest værdifulde virksomhed, Nvidia, hvis topchef, Jensen Huang, for nyligt udtalte, at han ville blive »dybt foruroliget«, hvis hans bedst betalte udviklere ikke bruger, hvad der svarer til mindst halvdelen af deres løn på AI-opgaveløsning. Og de må formodes at tjene en ganske fin månedsløn. 

Alt peger da også på, at AI kan løfte produktiviteten signifikant. Opgaver, der før tog dage eller uger, kan med AI nu løses på ganske få sekunder.

Der er bare ét problem. Et »stort men«, som Svetlana Norkin udtrykker det. For selvom AI gør det muligt for medarbejderne at løse opgaverne hurtigere, så fører det ikke nødvendigvis til, at de oplever deres arbejde som mere meningsfyldt. Snarere tværtimod.

Brugen af AI risikerer at udhule medarbejdernes oplevelse af, at de med deres viden og kompetencer bidrager afgørende til arbejdet og på den måde er »med til at skabe noget«. Og den oplevelse er afgørende for, forklarer de to forskere, at medarbejderne oplever deres arbejde som meningsfuldt.

»Det er muligt, at du med AI kan skrive en rapport langt hurtigere eller svare på e-mails på ingen tid, fordi AI kan formulere teksten for dig. Men alligevel sidder du tilbage med en lidt tom følelse. For det er jo ikke helt dig, der har lavet opgaven. Og det gør det svært at føle den samme grad af faglig stolthed og ejerskab, som du ville have gjort, hvis du selv havde udført opgaven fra start til slut,« siger Kathrin Kirchner.

At forstå i dybden
Siden den første udgave af ChatGPT kom i november 2022, har AI-teknologien udviklet sig eksplosivt. Hvor de første chatbots primært kunne forstå og generere tekst, kan modellerne i dag analysere data, fortolke og producere både billeder, lyd og video og understøtte selv meget komplekse arbejdsprocesser.

Med sin enorme maskinkraft og sine uendelige anvendelsesmuligheder er AI godt i gang med at revolutionere den måde, vi arbejder og i det hele taget indretter vores samfund på.

Præcis som den anerkendte tech-ekspert Andrew Ng forudså tilbage i 2017, hvor han kaldte AI for »den nye elektricitet«.

AI har allerede kostet tusindvis af job herhjemme, hvor blandt andet Nordea og Danske Bank har skåret i antallet af medarbejdere – i begge tilfælde med øget brug af AI som den primære forklaring.

Men selvom udbredelsen af AI allerede koster job, så vil der formentlig opstå andre typer af job, ligesom der vil være brug for mennesker til at vurdere og kvalitetssikre AI’s arbejde, mener Svetlana Norkin og Kathrin Kirchner.

Det kan imidlertid blive vanskeligt, påpeger de, hvis fremtidens medarbejdere ikke har lært opgaverne fra bunden og dermed forstår opgaverne i dybden.

»Hvis AI laver alle mellemregningerne, alt det, som man før skulle lære skridt for skridt, så vil der med tiden være færre og færre medarbejdere, som kan vurdere kvaliteten af det endelige arbejde. For hvis medarbejderne ikke selv har lært at mestre de forskellige dele af opgaveløsningen, så har de måske ikke blik for, hvordan opgaven kunne have set ud – eller for de fejl, der kan være,« siger Svetlana Norkin, der forklarer, at der i de store konsulenthuse tidligere kunne gå op til 10 måneder, før en ny medarbejder blev sat til at holde møder med kunder eller udarbejde rapporter til dem – netop fordi de først skulle lære at samle og analysere information.

»Alt det kedelige arbejde,« som hun siger.

Med AI bliver den proces speedet op. Og problemet bliver ikke mindre af, at den oplæring, de trods alt stadig skal igennem, i stigende grad foregår ved hjælp af smarte AI-assistenter, der måske er tilgængelige døgnet rundt, men som ikke kan tilbyde det samme, som en erfaren medarbejder kan.

»Det handler både om tips og tricks til de konkrete opgaver. Men også om, hvordan man håndterer relationer til kolleger og kunder. Det er ikke noget, som står i en bog – eller som AI kan svare dig på. Det er noget, man i høj grad lærer ved at snakke med andre og se, hvordan de bærer sig ad,« siger hun.

Den gode dialog
Svetlana Norkin og Kathrin Kirchner understreger, at de ikke er imod brugen af AI. Teknologien åbner op for et væld af muligheder. Men hvordan udnytter man så som leder potentialet i AI, uden at medarbejderne føler, at deres indsats er meningsløs, fordi de ikke længere bruger og udvikler deres kompetencer?

For det første er det som leder vigtigt at huske på, at læring i høj grad foregår i interaktionen mellem mennesker.

»I princippet kan du bare stille opgaven og så vente på, at medarbejderen – med hjælp fra AI – kommer tilbage med resultatet. Men det giver hverken medarbejderen en følelse af stolthed, ligesom der formentlig heller ikke vil være den store læring forbundet med at løse opgaven,« siger Svetlana Norkin.

Derfor er det vigtigt at sikre den gode, faglige dialog – dels mellem dig og medarbejderne og dels medarbejderne imellem.

Når medarbejdere får mulighed for at drøfte opgaver, udfordringer og løsninger med hinanden, bliver AI nemlig et vigtigt supplement til deres faglighed frem for en erstatning for den.

»Dialogen giver plads til refleksion, kritisk tænkning og erfaringsudveksling, som er afgørende elementer i læringsprocessen,« siger hun.

Som leder handler det derfor ikke kun om at effektivisere arbejdsopgaver gennem AI, men også om at skabe rammer, hvor medarbejderne fortsat udfordres fagligt. Konkret kan du spørge ind til de løsninger, som AI har været med til at generere og diskutere løsningernes styrker og svagheder i teamet. På den måde lærer og udvikler medarbejderne sig, mens de bruger AI, ligesom de fortsat får mulighed for at bidrage med deres faglige viden og dømmekraft, hvilket altså ifølge de to forskere vil være med til at styrke medarbejdernes oplevelse af mening i arbejdet.

»Når medarbejdernes kompetencer bliver udnyttet og udviklet, bliver deres rolle ikke mindre vigtig på grund af AI – den bliver måske endda vigtigere,« siger Svetlana Norkin.

Værdien af rugbrødsarbejde
Et argument for AI er, at teknologien kan løse de rutineprægede opgaver, så medarbejderne i stedet kan fokusere på at udvikle nye ideer og finde kreative løsninger. Alt det, der gør det sjovt at gå på arbejde.

Ifølge Svetlana Norkin og Kathrin Kirchner er det dog ikke altid en god idé at tage rugbrødsopgaverne fra medarbejderne og overlade dem til AI. Medarbejderne har nemlig brug for de rutineprægede opgaver, da de fungerer som en slags mentale åndehuller, hvor medarbejderne kan få pulsen ned, og hvor tanker og indtryk fra dagen kan få lov til at falde på plads.

»Hvis arbejdsdagen kun består af krævende, komplekse opgaver, ender man hurtigt med at brænde ud – det gælder medarbejdere såvel som ledere. Vi har brug for lige at kunne sidde og svare på nogle e-mails efter frokost eller lave nogle lidt nemmere opgaver, hvor hjernen ikke behøver at være i højeste gear,« siger Kathrin Kirchner og tilføjer, at de rutineprægede opgaver samtidig har en faglig funktion.

Rutineopgaverne er med til at give medarbejderne en god faglig ballast, da man netop her får en fornemmelse for nuancer og dybden i opgaverne.

»Når du skriver e-mails til kunder eller kigger på tal i en rapport,« forklarer Kathrin Kirchner, »så vedligeholder og udvikler du faktisk din faglige dømmekraft, fordi du gennem den type opgaver får blik for både detaljer og sammenhænge. Mister du fornemmelsen af ekspertise, så mister du også hurtigt følelse af mening.«

Det betyder ikke, at AI slet ikke skal bruges til rutineopgaver. Men når du som leder uddelegerer opgaver, bør du have med i dine overvejelser, at rutineopgaverne ikke bare er vigtige for medarbejdernes mentale helbred, men også for deres faglige udvikling, lyder det fra de to forskere.

Sæt klare rammer
Hvis AI skal bruges som et redskab, der understøtter medarbejdernes arbejde og læring – og ikke som en erstatning for deres faglighed – er det afgørende, at virksomheden og du som leder opstiller klare rammer og regler for brugen af AI, forklarer de to forskere.

Og her er det vigtigt, understreger de, at man ikke kun fokuserer på det, medarbejderne ikke må bruge AI til, men også på det, som de gerne må eller måske endda skal bruge teknologien til.

»Når virksomheder laver regler om brugen af AI, handler det ofte om, hvad man ikke må bruge det til. Man må ikke lægge sensitiv information op på eksterne AI-platforme og bla bla bla. Det skal man selvfølgelig have med. Men hvad med det, man gerne må bruge AI til? Og hvordan man skal bruge det? Det skal man også have med – for det er jo der, den virkelige værdi af AI opstår,« siger Svetlana Norkin.

Hvis reglerne for brugen af AI er uklare, overlades den konkrete anvendelse til den enkelte medarbejder. Og det kan føre til, at medarbejderen ukritisk bruger AI til mere og mere, fordi det er hurtigere og mere effektivt. Men hvad så med den faglige udvikling?

Ved dels at pege på, hvornår medarbejderne må bruge AI, og ved dels at opfordre dem til at diskutere og udfordre AI’s løsninger, kan man som leder være med til at sikre, at medarbejderne ikke blot bliver mere effektive, men også bruger og udvikler deres kompetencer.

Og det er der brug for, fastslår Svetlana Norkin og Kathrin Kirchner, hvis dine medarbejdere stadig skal opleve, at deres arbejde giver mening.