Tidligere toppolitikere er enige om én ting: »Der er ufattelig meget dårlig ledelse på Christiansborg«

Er Christiansborg en god skole, hvis du senere vil gøre karriere som leder i erhvervslivet?

Det korte svar er nej.

Ledelse i politik og ledelse i erhvervslivet er to vidt forskellige størrelser. Mens målet det ene sted er at tilkæmpe sig den størst mulige del af magten, handler ledelse det andet sted om at få andre til at vinde.

Hvis man efter sin politiske karriere vil have succes som leder i erhvervslivet, bliver man derfor nødt til at aflære sig en stor del af det, man lærer om ledelse på Christiansborg.

Sådan lød det, da de fire tidligere toppolitikere Helle Thorning-Schmidt, Kristian Jensen, Johanne Schmidt-Nielsen og Bjarne Corydon mødtes under årets Folkemødet til en debat om ’ledelse på Borgen’.

»Der er så ufatteligt meget dårlig ledelse på Christiansborg. Så derfor vil jeg sige, at man skal skrive de eksempler på ledelse ned, man har oplevet undervejs … og så gøre det modsatte,« indledte tidligere udenrigs- og finansminister Kristian Jensen, der i dag er administrerende direktør i interesseorganisationen Green Power Denmark.

Noget af det, han i dag arbejder meget med som direktør, forklarede han, er at skabe psykologisk tryghed blandt medarbejderne. Det giver en »iderigdom«, når medarbejderne tør sætte spørgsmålstegn ved tingene og ikke er bange for at byde ind med egne forslag. Men den slags var der ikke megen plads til på Christiansborg.

»I en Folketingsgruppe eller hovedbestyrelse ville enhver form for diskussion blive set som modstand mod den, der er høvding for nuværende. Det er måske nødvendigt i politik, fordi intern uenighed ofte udlægges som et problem. Men det er jo også med til at kvæle ideerne. Og det er jo dem - de gode idéer - vi skal leve af ude i virksomhederne. Derfor er der meget, man ikke skal tage med sig fra Christiansborg,« sagde han.

Johanne Schmidt-Nielsen sad fra 2007 og 12 år frem i Folketinget for Enhedslisten. For hende var det et »vildt, vildt privilegie« at få lov til at lave noget, hun brændte så meget for. »Og så endda få penge for det,« som hun sagde. Hun savner dog ikke det »old school ledelsessyn«, som der ifølge hende hersker på Borgen.

»Hvis det, der foregår på Christiansborg, foregik på en arbejdsplads, så ville Arbejdstilsynet komme og give én et påbud. Det er et meget kynisk magtspil, der foregår. Ikke mindst i Folketingssalen, hvor det handler om at få de andre ned med nakken. Det er en del af spillet i politik. Men på en arbejdsplads ville folk løbe skrigende væk. Det ville simpelthen være for utrygt, hvis man konstant skulle gå rundt og frygte for, at andre udstillede ens fejl og svagheder,« sagde hun.

Kunsten at lytte
Efter 11 år på Christiansborg – heraf fire som statsminister – forlod Helle Thorning-Schmidt i 2016 dansk politik til fordel for et job som direktør for Red Barnet International.

På sin nye arbejdsplads skulle hun vænne sig til, at hun nu var en del af en organisation, hvor alle skulle have noget at sige.

»Som leder på Christiansborg ville man blive anset som svag, hvis man foreslog at holde individuelle samtaler med alle fra Folketingsgruppen. Men det er jo et helt normalt redskab ude i det virkelige erhvervsliv,« sagde hun.

»Så det med pludselig at skulle lytte på alle mulige mennesker, det var en … spændende oplevelse,« sagde hun med stort smil, mens publikum i det propfyldte telt på Ledelsesscenen brød ud i latter.

Den oplevelse kunne Kristian Jensen nikke genkendende til.

»Især i de store, gamle partier arbejder man op imod én person, nemlig lederen af partiet. Sådan var det også under Anders Fogh Rasmussen i Venstre. Vi havde én stemme – og der var Anders’,« sagde han.

»Det er svært at have noget tilsvarende i en moderne virksomhed. Her bliver man som leder nødt til at give slip og lytte på dem, der er eksperter på de forskellige områder,« sagde han og tilføjede, at uenigheder i erhvervslivet ikke er kriser, som de ofte er i politik.

»Det er bare uenigheder.«

Bjarne Corydon sagde i slutningen af 2015 farvel til dansk politik for at blive global direktør for The McKinsey Center for Government. Her mødte han en organisation med et meget stejlt hierarki – ikke ulig det, han kendte fra Christiansborg. Alligevel oplevede han, at hierarkiet i McKinsey var mere »sundt« end på Borgen.

»I McKinsey har man i 100 år øvet sig på at opbygge værdier og processer, der gør, at den konkurrence, der er for at komme op i toppen, er nogenlunde sund. På Christiansborg, derimod, er der langt flere feje tricks,« sagde han og understregede, at hvis man som politisk parti går efter regeringsmagten, så er der brug for et vist hierarki for at kunne træffe de rigtige beslutninger.

»Men man kunne godt finde en bedre og mere sund måde at afgøre på, hvem der skal være nummer ét, hvem der skal være den næste i rækken, og hvem der i det hele taget skal være med på holdet,« sagde han.

»Ja,« istemte Helle Thorning-Schmidt og tilføjede, »og ikke straffe dem, der har andre holdninger.«

Blik for forskellighed
Den tidligere statsminister opdagede i sin tid i Red Barnet, hvor »fedt« det var at arbejde sammen med mennesker, der kunne noget helt andet, end hun selv kunne.

»Min største erkendelse efter Christiansborg, hvor man jo ikke selv vælger sine samarbejdspartnere, det var, hvor stor værdi der er i at arbejde sammen med mennesker, der har komplementære kompetencer til én selv. Det gjorde mig både klogere på, hvad jeg var god til, men i høj grad også, hvad jeg ikke var god til,« sagde hun.

Samme erkendelse har Johanne Schmidt-Nielsen gjort sig efter sine mange år i politik, hvor forskellighed ifølge hende ikke var noget, man dyrkede og så værdien i.

»Jeg har virkelig indset, hvor meget man får ud af at omgive sig med mennesker, der tænker grundlæggende anderledes, end man selv gør. Som for eksempel den ultra datadrevene leder, jeg har i min ledergruppe. Når hun åbner munden, ved jeg, at der kommer noget, som jeg aldrig selv ville have tænk på,« sagde hun.

Samme blik for diversitet oplevede hun ikke på Christiansborg, hvor »man i højere grad er lavet på samme fabrik«, som hun formulerede det.

Lærte at skille tingene ad
Selvom de fire tidligere toppolitikere er enige om, at man skal aflære sig meget, når man forlader Christiansborg, så deler de samtidig opfattelsen af, at der er erfaringer fra politik, som man kan drage nytte af som leder i erhvervslivet.

Som politiker opbygger man ifølge de fire en robusthed, som kan være en fordel at have som leder på den anden side af Borgens mure.

»Man lærer, at det, der kan føles personligt, som regel ikke er personligt. Og når man kan adskille tingene, så bliver det også nemmere at arbejde under pres, fordi man kommer mindre ødelagt ud på den anden side,« sagde Bjarne Corydon.

Det erklærede Johanne Schmidt-Nielsen sig enig i.

»Det giver en robusthed at have stået i noget, som er supersvært. Også i forhold til ikke at tage det alt for dybt ind, men bare tænke, at det er en opgave, som man skal finde en løsning på. Det er godt at kunne som leder,« sagde hun.

Og så lærer man som politiker også noget om at »have det lange sigte«, tilføjede Kristian Jensen.

»Som politiker finder man ud af, at de første skridt ikke nødvendigvis er afgørende for, hvor du lander henne. Så længe, du arbejder på den lange bane, så gør det ikke så meget, at du tager nogle skridt i den forkerte retning. For så er der masser af tid til at rette op undervejs,« som han sagde.

Masser at lave
Helle Thorning-Schmidt, der agerede ordstyrer for debatten, sluttede af med at understrege, at de fire politikere på scenen alle »elskede« deres tid på Christiansborg.

»Det er noget af det mest givende, vi har foretaget os i vores liv,« sagde hun og tilføjede, at selvom der er meget, man skal aflære sig, når man forlader Christiansborg, så var hendes meddebattører på scenen denne fredag formiddag et »tydeligt« bevis på, at der er masser at lave, når man forlader Christiansborg.

Debatten blev afholdt fredag den 14. juni på Ledelsesscenen under Folkemødet.