Vil du lede med tillid? Så skal du hellere smile som Obama end skule som Trump

Hvem løber med opmærksomheden, hvis du som leder siger ét, men med dit kropssprog signalerer noget andet?

»Det gør kropssproget,« siger Pernille Slot og ligner en, der mener, hvad hun siger. Hun er ekspert i kropssprog og har i 20 år undervist i nonverbale signaler – altså alt det, vi siger helt uden ord.

»Kropssproget er vores førstesprog, det sprog, vi lærer, før vi begynder at tale. Derfor har kropssproget stor betydning for den måde, vi kommunikerer med hinanden på,« siger hun og henviser til Joe Navarro, en tidligere FBI-agent og i dag anerkendt kropssprogsekspert, som på baggrund af sine hundredvis af afhøringer i efterretningstjenesten er nået frem til forholdet 85-15.

Det vil sige, at når vi skal vurdere andres troværdighed, så er vores fokus primært rettet mod kropssprog, ansigtsudtryk og tonefald (85 procent), mens ordene spiller en mindre rolle (15 procent).

Hun understreger, at der er tale om en tommelfingerregel, da forholdet i praksis kan variere alt afhængigt af situation og sindstilstand. Pointen er, at kropssproget fylder »rigtig, rigtig meget« i vores kommunikation.

»Vi står på et stort isbjerg af nonverbale signaler, hvor sproget kun udgør toppen af det,« som Pernille Slot udtrykker det.

Både ud- og indad
Da en stor del af jobbet som leder netop handler om at kommunikere, er der al mulig god grund til at være bevidst om sit kropssprog, mener Pernille Slot.

Det kan, hvis du bruger det med omtanke, give dig både større troværdighed, gennemslagskraft og følgeskab. Og så kan du få det bedre med dig selv.

»Kropssproget går begge veje,« forklarer hun. »Du fortæller en historie udadtil med dine nonverbale signaler. Endda en meget stærk historie. Men ubevidst fortæller du også dig selv noget. Står du og synker sammen, når du skal tale til dine medarbejdere, kan det smitte negativt af på din selvtillid. Men også omvendt, hvis du står ret og med begge ben solidt plantet på jorden.«

Dit kropssprog har altså på flere planer betydning for, hvordan du fremstår som leder – og dermed for din evne til at skabe følgeskab.

Som udgangspunkt bør du altid stræbe efter, at dine ord og dit kropssprog er »aligned«, forklarer Pernille Slot. Det modsatte kan nemlig føre til forvirring hos modtageren og skade din troværdighed.

Som når vi som børn fik at vide, at ‘mor er ikke sur’, men hendes ansigt, toneleje og kropssprog fortalte en hel anden historie.

Skal andre tro på, hvad vi siger, skal ord og signalerne fra kropssproget passe sammen.

Men derudover er der som sådan ikke noget rigtigt og forkert, når vi taler ledelse og kropssprog. Det handler om, hvilken leder du gerne vil være. Og så bruge de nonverbale signaler til at understøtte den fortælling, du gerne vil skabe.

Frygt eller tillid?
Hvis du foretrækker at lede med frygt, så er Donald Trump den helt rigtige at kopiere, forklarer Pernille Slot. Han rynker brynene og ser intenst på sin modpart, han peger aggressivt på folk og har store, hakkende bevægelser, som forsøger han at skære igennem, og så har han det med at læne sig frem og trække folk til sig, når han giver hånd til dem. Alt sammen kropssprog, der signalerer dominans, trussel og kontrol.

Det er dog næppe en ledelsesstil, du kommer langt med på vores breddegrader. Herhjemme foretrækker medarbejderne typisk ledere, der lytter, inviterer til modspil og giver medarbejderne ansvar og frihed. Altså det, man vil betegne som en tillidsbaseret ledelsesstil.

Så måske skulle vi hellere kigge nærmere på en leder, der repræsenterer den form for ledelse. Og det er der ikke mange, der gør mere overbevisende, end den tidligere amerikanske præsident Barack Obama.

En leder, der måske mest er kendt for sine talegaver, men som ifølge Pernille Slot i den grad også mestrer kropssprogets virkemidler.

»Du behøver sådan set slet ikke høre ham tale for at nå frem til, hvilken type leder han er. Det viser han med sit kropssprog.«

Pas på tempoet
Det første, man ifølge Pernille Slot skal lægge mærke til ved Obama, er hans tempo. Han virker aldrig forhastet, når han kommer ind på en scene eller i et rum. Og det har stor betydning for, hvordan man opfatter ham.

»Tempo er det første, vi som mennesker scanner efter hos andre. Lige som vi gjorde, da vi lå i vores mors mave og lyttede til hendes hjerterytme,« siger hun.

Et hurtigt tempo indikerer, at du kan være presset, usikker og nervøs. Entreer du derimod som Obama med rolige, kontrollerede skridt, signalerer du, at du har overskud og styr på situationen. Og det får dine omgivelser til at slappe af og sænke paraderne.

»Det er en del af vores overlevelsesinstinkt at vurdere potentielle trusler – helt uden at tænke over det. Når en person virker hektisk, går vi i alarmberedskab, mens et jævnt, roligt tempo fortæller os, at alt er okay.«

Så tænk over dit tempo. Det er med til at sætte stemningen i rummet. Og det starter allerede inden, du er kommet ind ad døren.

»Ofte vil dine medarbejdere kunne høre dine skridt, inden de kan se dig. Allerede her begynder deres urhjerner at vurdere, om der er fare på færde.«

Ifølge Pernille Slot kan du altså med fordel lade dig inspirere af Obamas tempo. For når du med dit tempo viser, at du er rolig og velovervejet, vil du ikke blive set som en trussel – og så vil folk have mere lyst til at følge dig.

Vis, at du er interesseret i andre
Når Obama taler med andre, virker han oprigtigt interesseret i det, modparten siger. Det skyldes ikke bare, at han reagerer på det, som bliver sagt. Det hænger i høj grad også sammen med hans åbne kropssprog.

Ved at være i »åben tilstand«, som Pernille Slot kalder det, kan man skabe en følelse hos andre af, at det, de siger, rent faktisk betyder noget. Og det vil få dem til at føle sig set, hørt og bemærket.

Typisk vender Obama kroppen mod den, han taler med, og du ser ham ofte spejle sin samtalepartners akser, bemærker hun. Det vil sige, at han spejler retningen på den andens ankler, knæ, hofte og skuldre. Om det er bevidst, er selvsagt svært at sige, men det giver under alle omstændigheder et godt udgangspunkt for en samtale.

»Sidder du med siden til den, du taler til, vil vedkommende føle sig talt til frem for talt med. Vender du dig imod vedkommende og sidder eller står i nogenlunde samme positur, vil det give en følelse af fællesskab og forståelse. Vi er simpelthen mere trygge ved folk, der ligner os selv,« siger hun og tilføjer, at det dog kan være en god idé med en let drejning i overkroppen, da en fuld frontal position kan føles intens og nogle gange konfronterende. En lille vinkel, derimod, skaber forbindelse og afslappethed.

Lyt med øjnene
Øjnene bliver kaldt »sjælens spejl«. Det er ikke altid rigtigt. Bare fordi du kigger væk, behøver det ikke at være et udtryk for, at du er uinteresseret. Men sådan vil andre ofte opfatte det. Sidder du for eksempel over for en fremmed i toget, som undgår dit blik, vil du formentlig tolke det som et tegn på, at vedkommende helst vil passe sig selv. Derfor kan det give god mening at følge Obamas eksempel:

Uanset om han taler med en verdensleder, en journalist eller en borger, holder han god øjenkontakt med dem – altså lige bortset fra dengang i 2016, da han skulle overdrage magten til Donald Trump.

»Når vi holder øjenkontakt, udløser det hormoner i hjernen, som får os til at føle os godt tilpas og mere forbundne. Derfor giver det fin mening, at Obama ser dem, han snakker med, i øjnene – det virker tryghedsskabende, ligesom det understøtter hans image som en empatisk og lyttende leder,« siger Pernille Slot.

Men, tilføjer hun, der er grænser for, hvor længe du skal kigge andre i øjnene. Den ideelle varighed vil altid afhænge af situationen, men typisk vil tre sekunder være passende. Det er deromkring, signalstofferne i hjernen bliver udløst. Holder du øjenkontakten længere, kan det virke »creepy« og »dominerende«, forklarer hun.

Og så er der øjenbrynene, som fortæller en historie i sig selv, pointerer Pernille Slot. Når Obama lytter på andre, hæver han ofte øjenbrynene en smule, hvilket får ham til at fremstå åben og imødekommende. Trump, derimod, rynker brynene og skuler, hvilket kan tolkes som et tegn på mistro og dominans.

»Tænk på, når vi møder en, vi godt kan lide. Så åbner vi så at sige vores ansigt ved at løfte øjenbrynene og smile, når vi hilser. Så på den måde siger selv detaljerne i vores kropssprog meget om, om vi vil den anden,« siger hun og fremhæver netop smilet som en anden effektiv måde at skabe kontakt på.

Ved at smile, som Obama i stor stil gør, kan du fremstå mere tilgængelig og mindre truende. Det kræver dog, understreger Slot, at smilet er ægte – eller i hvert fald ikke åbenlyst påtaget.

Det ’ægte smil’, der når helt op til øjnene, kan vi godt lide. Det opfattes troværdigt og giver den anden en følelse af accept. Det såkaldte ’sociale smil’, der i mindre grad involverer øjnene, kan også gå an. Det fremstår måske ikke helt ægte, men det vidner om, at man gør sig umage og har gode intentioner. Og så er der det falske smil, hvor kæben er skubbet frem og munden trukket ud i en tynd streg, hvilket kan få dig til at fremstå truende og nå ja, falsk.

»Obama er et meget smilende menneske, men uden at det virker påtaget. Og netop derfor er hans smilende ansigt en del af den pakke, der gør ham likeable,« siger Pernille Slot.

Tal med hænderne
Som nævnt fylder kropssproget meget i vores kommunikation. Derfor bør du tænke over, hvordan du gestikulerer, når du taler. Også her kan du ifølge Pernille Slot lære nogle tricks af Obama, hvis gestik både er med til at underbygge hans pointer, ligesom den virker tillidsskabende og inkluderende.

Hun bemærker, at der ofte er overensstemmelse mellem det, han siger, og det, han viser med sine hænder.

»Når han taler om noget generelt, noget broader, så underbygger han det ved at sprede sine arme ud. Hvis han omvendt vil zoome ind på en detalje, så former han en slags pincet med sin tommel- og pegefinger. Hans ord og gestik hænger altså sammen, og det er med til at gøre ham troværdig,« siger hun og påpeger, at man ikke finder den samme aligment hos Trump, der nogle gange viser det modsatte af det, han siger: ’Vi bliver nødt til at samle os’ siger han. Og spreder så armene ud.

»Det virker forvirrende. Og ikke særlig troværdigt.« 

Desuden fremstår Obamas gestik hverken truende eller dominerende, som det kan være tilfældet med Trump. Hans håndflader er typisk åbne, ligesom han med sine åbne arme viser, at han rummer og "ser" alle i rummet.

Han peger også, ligesom Trump gør, men på en anden måde. I Trumps tilfælde er hånden hård knyttet, mens han med gentagende bevægelser peger mod folk eller kameraet, hvilket kan virke anklagende. Obama peger ofte kun med en halvlukket hånd og en mindre udstrakt finger – og vel at mærke mere ud i luften.

Og igen er der i gestikken tempoet til forskel, pointerer Pernille Slot. Hos Obama er der ingen store eller pludselige bevægelser som hos Trump. Når han taler, bevæger han sig typisk med en rolig fremtoning og relativt langsomme, præcise armbevægelser. Dermed udstråler han ro og kontrol, og det bidrager til at gøre ham tillidsvækkende.

Empatisk, men autoritær
Med sit kropssprog signalerer Obama altså, at han er åben, rolig og empatisk – men vel at mærke uden at virke tøvende eller usikker. »Man er ikke i tvivl om hans autoritet,« fastslår Pernille Slot. Og det skyldes blandt andet, forklarer hun, at han er »godt grounded«. Helt bogstaveligt talt.

»Han står på begge fødder og har generelt en ret kropsholdning. Han falder ikke sammen, som vi ser hos mange – særligt i dag, hvor mange er endt med at stå i et S på grund af vores meget skærmkiggeri,« siger hun.

Hvis du vil udstråle autoritet, så skal du ifølge Pernille Slot fordele vægten på begge føder, rette dig op, sænke skuldrene og bruge »balancerede« bevægelser. Det sender et signal om, at du er i kontrol og ikke lader dig slå ud ad kurs.

Kropssproget har ikke kun indflydelse på, hvordan andre ser os — det påvirker også vores egne følelser, tanker og adfærd. Rolige bevægelser og dyb vejrtrækning kan dæmpe stressreaktioner, mens anspændte skuldre og rastløse bevægelser kan holde kroppen i alarmberedskab.

Så ved at tænke over dit kropssprog kan du altså ikke alene komme til at fremstå mere tillidsvækkende og likeable – du kan også få det bedre med dig selv, siger Pernille Slot.

Som et nyt sprog
Men bliver det ikke kunstigt, hvis man som leder skal gå rundt og tænke over, hvordan man står, sidder og bevæger sig?

Måske i starten. Men hvis du træner det nok, bliver det med tiden mere naturligt og automatiseret – noget, du »bare« gør – ligesom når du skal lære et nyt sprog eller et instrument.

»Det kan føles kunstigt i begyndelsen, fordi hjernen skal lære nye vaner. Men ved at øve det bliver det en naturlig del af din adfærd. Ligesom det er tilfældet med Obama. Hans kropssprog virker ikke tillært eller påklistret. Og derfor tror vi på ham,« siger hun.

Det er måske værd at tænke over, hvad du som leder signalerer med dit kropssprog. For husk på, at kroppen altid taler. Også når du ikke siger noget.