Maria Rørbye Rønn sidder på DR med sin Emmy award i hånden
For Maria Rørbye Rønn er ordentlighed og mod de to vigtigste ledelsesdyder, hun arbejder ud fra. Foto: Christian Als
Ledelse med vilje

Forestil dig, at alle har en holdning til dig og dine ledelsesbeslutninger. Sådan er Maria Rørbye Rønns job

Foto Christian Als
28. september 2022

#MeToo, sexkrænkelser i pigekoret, kæmpe spareplaner og et konstant pres fra politikere og andre kritikere får ikke lov at slå DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, ud af kurs. Det er et ensomt job, men det er gået i blodet på hende.

Gå til Action card

Så skete det igen.

I starten af september bebudede Danmarks Radio en plan, der på mange måde ligner det, som mange andre virksomheder forsøger i disse år: Tilretning af koncepter til nye målgrupper og øget digitalisering. Konkret blev en håndfuld populære programmer ændret eller lukket, og 47 af DR’s knap 2.500 medarbejdere fik at vide, at de bliver afskediget for at skabe økonomi til at forbedre DR’s digitale produkter.

Normalt er det ikke nogen stor historie, hvis færre end 50 ansatte bliver fyret, eller ’sindet’, som det kaldes i DR, i en milliardkoncern. Men alligevel blev det starten på endnu et stormvejr omkring DR og generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Fra planen og fyringerne blev offentlig kendt og to uger frem, blev Danmarks Radio ifølge Infomedia omtalt seks gange så meget i de landsdækkende medier, som Danish Crown blev det i en tilsvarende periode efter slagterikoncernen senere på måneden bebudede fyring af 350 medarbejdere i Sæby og Ringsted.

Og sådan er det bare, når man står i spidsen for Danmarks mest omtalte virksomhed, erkender Maria Rørbye Rønn.

»Alle har en holdning til det, vi laver. Og jeg ser det som et fantastisk gode, at den kommer til udtryk. Det er med til at skærpe os hele tiden, til at blive bedre og bedre,« siger generaldirektøren.

Hun trives efter udsagn glimrende med at stå i spidsen for en virksomhed, som alle hertillands føler, at de har en personlig aktie i, som de færreste nogensinde føler sig helt tilgodeset af, og hvor selv små fodfejl har en tendens til at vokse sig til fuldtonede skandaler.

Kombineret med en gruppe medarbejdere, der er både krævende, engagerede og har let ved at komme i medierne, sidder Maria Rørbye Rønn i et job, hvor der ikke er langt imellem kriserne og de ophedede diskussioner.

»Der er ingen tvivl om, at DR er en særlig institution at være i spidsen for. Vi når 93 procent af hele befolkningen hver eneste uge, men alle mener, at vi burde lave noget lige præcist til dem,« siger Maria Rørbye Rønn i Lederstof.dk’s toplederpodcast Ledelse med vilje.

Det særlige ved at være øverste chef for DR er, at medietrykket er så ’kolo-enormt stort’, tilføjer hun:

»Vi er uden sammenligning den mest omtalte virksomhed i Danmark. Krisesagerne er én ting, men trykket er også helt enormt til daglig. Jeg tror ikke helt, man ved, hvordan det er, hvis man ikke har prøvet det.«

Så hvordan er det?

»Jeg synes jo, at det er fantastisk, både med al den ris og al den ros. Enten forlader man det hurtigt, eller også går det i blodet på én. Og man kan roligt sige, at det er gået i blodet på mig,« siger Maria Rørbye Rønn. 

Portræt billede af Maria Rørbye Rønn, der griner
»Man bliver nødt til at tage det på sig og løse opgaven på en konstruktiv og udviklingsorienteret måde,« siger Maria Rørbye Rønn om den spareplan, hun i 2018 fik til opgave at lave, hvor det blev afgørende, at hun så mulighederne og løsningerne fremfor besværet. Foto: Christian Als

Skulle bare holde stolen varm
Det var formentlig de færreste, der havde sat sparepengene på, at den dengang 46-årige jurist ville blive udpeget som ny generaldirektør, da forgængeren i jobbet, Kenneth Plummer, måtte forlade posten i 2010.

Maria Rørbye Rønn betegner det selv som en af de vigtigste ledelsesbeslutninger i karrieren, at hun uden betænkningstid sagde ja tak til tilbuddet om at blive konstitueret i stillingen, selvom hun hidtil ’kun’ havde været direktør for jura, politik og strategi og dermed ikke siddet med det endelige ansvar for nogen af alle DR’s programmer.

Havde hun tøvet bare nogle timer, havde hun ikke fået jobbet, konstaterer hun i dag. Bestyrelsen konstituerede hende nemlig i stillingen samme dag, hun fik tilbuddet.

»Det viser for mig, at man skal være i god kontakt med sig selv, vide hvad man faktisk gerne vil, og turde gribe chancen, når den kommer, også selv om det kræver mod at springe ud i noget fuldstændig nyt. Det, tror jeg, er helt afgørende,« siger Maria Rørbye Rønn.

Hun gør sig ikke nogen illusioner om, at bestyrelsen så hende som en permanent løsning. Mere som en driftssikker type, der ville være god til at holde styr på tropperne i en mellemperiode. Og som bare skulle holde stolen varm, indtil den rigtige kandidat var fundet.

Maria Rørbye Rønn foran sit hus i solskin
»Når man er øverste ansvarlig for en institution, som jeg til hverdag er sindssygt stolt af, så er det virkelig, virkelig hårdt at indse, vi har ageret helt urimeligt, utilstedeligt og uacceptabelt overfor nogle børn og unge i en lang periode,« fastslår Maria Rørbye Rønn om krænkelserne mod DR's pigekor. Foto: Christian Als

Ingen vej tilbage
Men efter blot 14 dage som konstitueret generaldirektør indså Maria Rørbye Rønn, at der ikke længere var nogen vej tilbage for hende selv.

»Det var en meget interessant oplevelse, for allerede der vidste jeg, at jeg aldrig nogensinde ville kunne rulle tilbage i mit gamle job.«

Hvorfor ikke?

»Fordi udviklingskurven på de 14 dage var så sindssygt stejl, og fordi jeg befandt mig så glimrende med at være konstitueret generaldirektør. Jeg følte, at jeg udnyttede mig selv og det, jeg kan, meget bedre, end jeg gjorde i det gamle job. Og jeg vidste med mig selv, at jeg blev nødt til at søge stillingen.«

Du endte jo med at få jobbet i en formaliseret ansættelsesproces. Men hvad nu, hvis du ikke havde fået det? Ville du have sagt op i DR?

»Jeg havde i hvert fald kigget mig om efter noget andet. Jeg kunne mærke, at jeg blev nødt til at leve det potentiale, jeg kunne se, jeg havde, helt ud, og få lov til at tage det øverste ledelsesansvar,« siger Maria Rørbye Rønn.

Måtte fyre nære direktionskolleger
I dag er hun meget fast i kødet, når hun slår fast, at det var den bedst mulige plan, der kom ud af de mange måneders intensive drøftelser i direktion og bestyrelse.

»Jeg synes, at det var en pissegod plan, og den bedste, man kunne lave, ud fra de rammer, der var. Vi – og jeg – havde gjort vores bedste, og det er for mig kernen i at komme igennem en så hård periode, at man selv føler, at man har truffet nogle gode beslutninger,« siger Maria Rørbye Rønn.

Hendes hovedfokus var, siger hun i Ledernes podcast Ledelse med Vilje, der er optaget før den seneste fyringsrunde, på de omkring 400 ud af ca. 3500 DR-medarbejdere, der dengang blev fyret. Men det, der pressede hende allermest undervejs i processen, var, at hun måtte bede sin egen direktion om at deltage aktivt i udarbejdelsen af planen, samtidig med at hun vidste, at hun måtte sparke nogle af dem ud i kulden undervejs i processen.

»Det var meget hårdt, for det var en utroligt dedikeret direktion, hvor alle bød ind, og alle tog ansvar. Det er utroligt krævende at vide, at på et tidspunkt skal vi ikke bare tale kanaler og genrer, og hvor besparelserne skal tages – så handler det også om hvilke direktørområder, der skal helt væk. Der måtte jeg bare være ærlig og sige fra starten af, at det spor stod jeg selv for.«

Så sideløbende med at direktionen arbejdede loyalt på at finde konkrete besparelser og synergier, udpegede Maria Rørbye Rønn i al hemmelighed sammen med bestyrelsen de direktionsmedlemmer, hvor stillingerne skulle nedlægges. Det var fyringer af medarbejdere, der var økonomisk godt stillede, så på den måde var det ikke svært. Men det var samtidig Maria Rørbye Rønns allernærmeste og mest loyale kolleger, og i sidste ende stod hun alene med beslutningen, som hun kalder en af de mest krævende opgaver, hun har skullet løse i et af de mest udskældte job, der findes herhjemme.

»Når der er krise og tingene spidser til, og man selv står helt ude på vippen, så er det ensomt at være generaldirektør. Det er hårdt at være den øverste i sådan nogle sammenhænge, fordi det er et kæmpe ansvar og byrde, der hviler på ens skuldre, indtil man ved, at man er kommet igennem, og at tingene er blevet håndteret bedst muligt,« siger Maria Rørbye Rønn.

Var der slet ingen, du kunne læne dig op ad og søge støtte hos?

»Nej. I sådan en situation er du alene. Jeg kunne ikke indvie min familie i kompleksiteten i alle de problemstillinger, og det var også helt udelukket at diskutere det med nogen i mit netværk.«

Portræt billede af Maria Rørbye Rønn

Maria Rørbye Rønn

Maria Rørbye Rønn, født 1964.

Generaldirektør i DR siden 2011.

Uddannet cand.jur. 1990. Dommerfuldmægtig ved Retten i Odense 1990-1993.

Fuldmægtig i Kulturministeriets ophavsretskontor 1993-1995.

Ansat i DR bl.a. som advokat i DR Ophavsret, underdirektør i DR Juridisk og Politisk Sekretariat, direktør i DR Jura Politik Strategi og siden generaldirektør.

Gift og har to børn.

Fold ud

Mod og ordentlighed
Uanset om hun står i en mediestorm eller i en ny fyringsrunde, lægger generaldirektøren vægt på at være tæt på medarbejderne, også dem der ikke arbejder i DR Byen i København. Op til massefyringen i 2018 var hun på farten konstant, og det er også en del af den daglige rutine.

»Jeg har over alle årene forsøgt at komme rundt i DR og besøge alle vores lokationer og alle medarbejderne. Det er uformelle og uhøjtidelige møder, hvor jeg fortæller, hvad der er vigtigt fra min stol her og nu, og hvor medarbejderne kan spørge mig om alt. Jeg oplever, at vi har en ærlig og åben dialog, også når tingene er svære, og der er ikke nogen, der sidder og putter med deres holdninger.«

Maria Rørbye Rønn fremhæver selv ’mod’ og ’ordentlighed’, som de to ting, hun lægger størst vægt på, når hun møder medarbejderne og i sin ledelse generelt.

»Jeg har et mantra om, at det er sindssygt vigtigt at besidde begge ting, og at de skal gå hånd i hånd.«

Hvorfor er de to ting så vigtige for dig?

»Man kan ikke være øverste chef for en institution som DR uden at have et mod til at forandre og træffe nye beslutninger og sætte en ny kurs med alt, hvad det indebærer. Men man skal opføre sig ordentligt undervejs og have ordentlighed med som et parameter, forstået på den måde, at man skal respektere, hvad det har af konsekvenser for alle mulige menneskers arbejde og vilkår.«

Maria Rørbye Rønn siger selv, at det, der for alvor driver hende som leder, er, at de beslutninger, hun træffer, er med til at sikre, at DR kan levere på den brede, folkelige opgave, der – lidt højtravende formuleret – handler om ’at understøtte demokratiet, bidrage til landets kultur og styrke fællesskaberne i Danmark’.

»Det er en ekstremt vigtig opgave, specielt i en digital tid, hvor tech-giganterne og de internationale streamingtjenester er så gigantstore, at vi er en lillebitte myg ved siden af. For at sikre, at folk stadig har lyst til at vælge DR til, skal vi hele tiden udvikle os og være foran,« siger Maria Rørbye Rønn.

Maria Rørbye Rønn på DRs special effects afdeling
Maria Rørbye Rønn blev oprindeligt udpeget som konstitueret generaldirektør, men hun mærkede hurtigt, hvor godt hun trives i rollen og valgte derfor at søge jobbet. Foto: Christian Als

De betændte sager
Men selv om hun hele tiden har øjnene stift rettet mod de strategiske mål, opstår der til stadighed kriser, som kræver hendes fulde opmærksomhed. Den mest betændte af sagerne er fra sidste år og handlede om seksuelle krænkelser i Danmarks Radios pigekor; en sag, der gjorde et dybt indtryk på Maria Rørbye Rønn.

»Det er sindssygt skræmmende, at mindreårige piger, som forældre har overladt i vores varetægt, fordi de havde fuld tillid til institutionen, er blevet udsat for krænkelser. Jeg må simpelthen sige, at jeg blev meget stærkt påvirket af at forstå dybden af, hvad der var foregået, og at det havde stået på i næsten fire årtier.«

En advokatundersøgelse, som hun var med til at igangsætte i foråret 2021, dokumenterede krænkelserne sort på hvidt. Og slog samtidig fast, at der var sket massive svigt i tidligere DR-ledelser.

»Når man læste den fulde rapport, var der ingen tvivl om, at DR havde ansvaret for det her. Der har været en ledelse og en masse mennesker rundt omkring, som ikke har løftet deres ansvar for at få det stoppet. Når man er øverste ansvarlig for en institution, som jeg til hverdag er sindssygt stolt af, så er det virkelig, virkelig hårdt at indse, vi har ageret helt urimeligt, utilstedeligt og uacceptabelt overfor nogle børn og unge i en lang periode. Det er jeg simpelthen flov over,« siger Maria Rørbye Rønn.

Havde mistet al tillid til DR
Da omfanget og arten af krænkelserne lå fast, var hun allermest optaget af at tilrettelægge en sober proces for de berørte børn og unge. De havde, siger hun, med rette mistet al tillid til DR, og det var derfor afgørende for hende at give dem tiltro til, at den nuværende ledelse ville lægge sig ned og undskylde uforbeholdent og helt utvetydigt – også for det ledelsessvigt, som de havde været udsat for fra DR’s side.

Det skete på et møde for de berørte kormedlemmer, som Maria Rørbye Rønn aldrig glemmer.

»Mange af de her kvinder har, helt tilbage fra da de var piger i koret, troet, at det var deres egen skyld; at de selv havde været ude om det. Da jeg fortalte dem direkte, at de ikke havde nogen skyld i det, og at det ene og alene var vores ansvar som institution, kunne jeg mærke, hvor forløsende det var. Der var mange, der græd,« siger Maria Rørbye Rønn.

»Det kan aldrig gøre uretten ret. Det kan aldrig afhjælpe det, de har været udsat for, men det kan være en forløsning, at nogen har lyttet på dem og givet dem den undskyldning,« siger Maria Rørbye Rønn.

Opgør med en syg kultur
Pigekors-skandalen var forfærdelig i sig selv, men da Sofie Linde holdt sin berømte #MeToo-tale gik det op for generaldirektøren, at seksuelle krænkelser ikke kun hører fortiden til. Og at der også i DR var brug for en markant indsats for at sikre en åben og god arbejdsplads.

»Jeg er glad for, at vi efter Sofie Lindes tale satte et meget grundigt stykke arbejde i gang, hvor ledelsen og de faglige organisationer sammen udarbejdede et adfærdskodeks, som er på en side i dag, og som meget konkret og enkelt beskriver, hvilken adfærd vi gerne vil have i DR, og hvilken adfærd vi ikke vil have – og som rummer fuldstændig klare retningslinjer for, hvad man gør, og hvor man henvender sig, hvis man er vidne til noget eller selv er udsat for noget,« siger hun i dag.

Cheferne i DR har, siger generaldirektøren, løftet en stor opgave med at få adfærdskodekset ud at leve i hele organisationen. Det er blevet diskuteret i alle afdelinger, og udleveres til alle nye medarbejdere. Og Maria Rørbye Rønn møder personligt alle nye ansatte i DR for at sætte ord på hvilken arbejdsplads, hun gerne vil have, og hvad hun ikke vil acceptere.

»Jeg kan slet ikke forestille mig at være på en arbejdsplads, hvor man behandler hinanden dårligt eller respektløst, hvor der er sexchikanerende bemærkninger, eller hvor man behandler ét køn dårligere, end et andet. Det er så langt fra, hvad jeg selv står for. Derfor er jeg faktisk rigtig optaget af at få sat ord på det hele tiden,« siger Maria Rørbye Rønn.

Masser af mod på at fortsætte
Efter 11 år som generaldirektør har hun – trods de konstante kriser, den megen kritik og alle ’møgsagerne’ – stadig masser af mod på jobbet.

»Jeg har det stadig godt i mit job, og jeg håber da, at jeg kan fortsætte her med at stå i spidsen for den sindssygt vigtige opgave et stykke tid endnu.«

Hvor lang tid er det, hvis du selv skal bestemme?

»Det kan jeg svar helt ærligt på: Det ved jeg ikke. Det har aldrig bekymret mig eller optaget mig at lægge den slags planer. Jeg blev konstitueret i den her stilling meget uventet, og det har formet de her mange år af mit liv på en helt særlig måde. Lige pludselig vil jeg også vide, hvis tiden er inde til, at nu skal jeg ikke det her mere. Så det kommer, når det kommer.«

Action Card

Her er Maria Rørbye Rønns fire bedste ledelsesråd

  1. Kend dig selv, og vær dig selv. Ledelse er personligt. Det er vigtigere, at folk kan ’mærke én’, end at man forsøger at være noget, man ikke er. Det gælder også, hvis man er jurist og bliver øverste chef for landets største mediearbejdsplads. Jeg er den, jeg er – og jeg er ikke journalist.
  2. Mod og ordentlighed skal gå hånd i hånd. Det er vigtigt, at man er modig og tør træffe beslutninger. Ellers udvikler man sig ikke nok. Men når man har truffet sine beslutninger, skal de gennemføres ordentligt. Som ledere træffer vi beslutninger, der påvirker rigtig mange mennesker – positivt og nogle gange negativt. Sådan må det være. Men man skal have respekt for det og opføre sig ordentligt.
  3. Vær ikke bange for at omgive dig med mennesker, der er anderledes end dig både kompetencemæssigt og mentalt. Man bliver stærkere af at blive udfordret med andre perspektiver. Det er vigtigt for mig at være nysgerrig og lyttende. Jeg er slet ikke bange for at indrømme, at jeg hele tiden får input fra andre, jeg ikke selv havde tænkt. Det bliver man kun klogere af og træffer bedre beslutninger af.
  4. Man udvikler sig mest i modgang. Det er naturligvis mest behageligt, når det hele kører glat og uden problemer, men det er jo ikke det, man lærer mest af. Det er i de hårde tider, man udvikler sig mest som leder. Det er vigtigt at huske på, så man ikke bare falder ned i et sort hul, når det bliver svært. Det går jo over igen, og man har lært en masse.

Disclaimer: Journalisterne bag artiklen er tidligere chefer i DR. Anders Hvass har været redaktionschef for DR Nyheder Web og Mobil, mens Bjørn Lambek har været chef for E&Ø, Christiansborg-redaktionen m.m. Ingen af dem har refereret direkte til Maria Rørbye Rønn.

Mere fra Ledelse med vilje

Brian Mikkelsen står foran Christiansborg
Ledelse med vilje

Brian Mikkelsen: »Jeg ville ønske, at flere erhvervsfolk havde lyst til at gå ind i politik«

Efter næsten 25 år i politik blev Brian Mikkelsen i 2018 administrerende direktør i Dansk Erhverv. Først tøvede han med at krydse grænsen til det private erhvervsliv, men han opdagede, at der er mange lighedspunkter med politik, for eksempel gevinsten ved at nedbryde hierarkier og inddrage fagmedarbejdere på ledelsesniveau.
45 min.
Marianne Kock står ved et rækværk foran en smuk udsigt
Ledelse Med Vilje

Fra bodegajob til topchef med byens bedste udsigt: »Jeg har grebet de muligheder, der har budt sig«

Marianne Kock ser det som sin fornemmeste opgave at sætte sig i medarbejdernes sted. For kun ved at forstå medarbejderne, kan du lede dem, mener den 67-årige administrerende direktør for Ferring Pharmaceuticals’ milliardvirksomhed i Danmark.
42 min.
Nationalbankdirektør Lars Rohde står på sit kontor og ser ud over København
LEDELSE MED VILJE

Nationalbankdirektøren hører nok til det-kan-gå-galt-typen

Som nationalbankdirektør står Lars Rohde med det tunge ansvar for at styre Danmarks pengepolitik. Det kræver tænksomhed og evnen til at kunne forudse de værst mulige scenarier. Til februar går han på pension efter en karriere, der lige så godt kunne være endt i en helt anden retning.
40 min.
Ulrik Drejsig står på en strand foran et træ
LEDELSE MED VILJE

»Man kan sammenligne det lidt med dengang, vi gik fra hestevogn til automobiler«

Ulrik Drejsig har sat sig for at gøre en dieseldunstende koncern grøn. Selvom det er en kæmpe udfordring, ligesom corona var det, er den største en helt tredje. Den kræver store beslutninger og en ny forretningsmodel midt i en tid med økonomisk usikkerhed.
37 min.
Mads Krogsgaard Thomsen sidder i en sofa og ser ind i kameraret
LEDELSE MED VILJE

Mens du ser Netflix, hygger Novos troldmand sig med de nyeste forskningsartikler

Gennem 20 år stod Mads Krogsgaard Thomsen bag Novo Nordisks milliard-successer. Recepten var dyb faglig forståelse, mod og – til tider – lidt for meget optimisme.
44 min.
Morten Hesseldahl sidder på sit kontor og arbejder på computeren
Ledelse med vilje

»Hvis man som chef undviger opgøret, er man en kujon«

Øretæverne kan sidde løst, når man ændrer ved kulturen i institutioner som DR, Det Kongelige Teater og Gyldendal. Som direktør har Morten Hesseldahl taget slagsmålene alle tre steder. Det kræver evnen til at tage det afslappet, når kritikken uundgåeligt rammer.
46 min.
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.