Det huer ikke Peter Møllgaard at sige det: »Men vi ledere er nødt til at være mindre naive«

Den 23. december, 2019. Peter Møllgaard er netop landet i København. Han har haft nok at se til, siden han i foråret tiltrådte stillingen som dekan ved det store, internationale universitet i Maastricht. Så han har glædet sig til nogle rolige juledage med familien.

Men han er kun lige nået hjem, da hans mobil ringer. Det er fra universitet.

»Vi er blevet ramt af en computervirus,« lyder det i røret. »Intet virker.«

Bag angrebet viser sig at stå en russisk hackergruppe, der ved hjælp af såkaldt ransomware har overtaget kontrollen med universitetets it-system. Gruppen kræver et større millionbeløb i bitcoins for at give universitetet adgangen tilbage til alt det, de har spærret for adgangen til: Mailsystemet, hjemmesiden og ikke mindst den enorme mængde data, som studerende og forskere har liggende på universitets servere.

En stor del af universitetets 27.000 studerende skal til eksamen få uger inde i det nye år. Så Peter Møllgaard og hans lederkolleger er nødt til at handle hurtigt.

Han afkorter ferien og er allerede anden juledag tilbage på universitetet i Maastricht. Her bliver han en del af den krisestab, der fra en interimistisk kommandocentral på universitetets bibliotek skal forsøge at finde en løsning på krisen.

De beslutter som det første at være totalt transparente omkring situationen. Det viser sig at være en god beslutning. For det er med til at redde andre universiteter i Europa, som kan nå at sætte ind overfor samme virus i tide. En anden og langt sværere beslutning er, om de skal acceptere hackernes krav og betale løsesummen.

De ønsker på den ene side ikke at forhandle med kriminelle. På den anden side kan det gøre stor skade på organisationen, hvis de afviser deres krav.

Peter Møllgaard nævner situationen fra det hollandske universitet i Lederstof.dk’s podcast ‘Ledelse med Vilje’, hvor vi taler med ham om hans karriere og nuværende job som rektor på CBS.

I krisestaben kommer Peter Møllgaard og hans lederkolleger frem til, at konsekvenserne ved ikke at betale hackerne er for store. Så de overfører pegene – også selvom de reelt ikke aner, om hackerne har tænkt sig at give dem kontrollen over it-systemet tilbage.

»Vi var ikke særligt stolte over at sende penge til kriminelle,« siger han. »Men vi vurderede, at alternativet var værre. Der kunne gå et halvt år, før vi kunne være oppe at køre igen,« siger han.

Men i det sekund, pengene var betalt, ændrede hackernes tone sig. Fra at lyde som en flok pirater var de nu service-mindede og hjalp universitetet med igen at få afgang til it-systemet. Med hjælp fra russisk politi lykkedes det efterfølgende universitetet at opspore hackerne og få sine penge igen – endda med en smule fortjeneste, da værdien af bitcoins var steget en smule i mellemtiden.

Mindre naiv
Selvom situationen på det hollandske universitet endte lykkeligt, så var den ifølge Peter Møllgaard en påmindelse om, at verden er blevet mere usikker.

Det handler ikke bare om den stigende trussel fra IT-kriminelle. Den anspændte geopolitiske situation har gjort, at man som leder må tage forholdsregler, som ikke tidligere var nødvendige.

»Selvom det kan ligge os fjernt i et land som Danmark, som i så høj grad bygger på tillid, så er vi desværre nødt til at være lidt mindre naive og lidt mere på vagt overfor andre,« siger Peter Møllgaard, der overtog rollen som rektor på CBS sidste sommer.

Udover sine fire år som dekan ved universitetet i Maastricht har han tidligere også været forskningsdekan og institutleder på CBS og dekan ved Syddansk Universitet. Sideløbende med sit job som øverste chef på CBS sidder han som formand for Klimarådet.

Konkret har CBS øget IT-sikkerheden på universitetet med flere backupsystemer og har desuden udarbejdet beredskabsplaner for »alle mulige ting, der kan ske,« forklarer Peter Møllgaard.

»Det er en kulturforandring, som vi helt sikkert har det skidt med som universitet. For vi vil som udgangspunkt gerne være åbne og dele ud af vores forskning og ekspertise. Det skal vi stadigvæk gøre. Måske endnu mere end i dag. Men vi er nødt til at gøre det på en måde, hvor vi passer på vores data og ikke mindst de mennesker, der kommer her og er en del af CBS,« siger han.

»Det handler om at spørge sig selv om, hvad det værste er, der kan ske. Og så forberede sig på det,« siger Peter Møllgaard og nævner, at PET for nylig var forbi universitetet sammen med uddannelses og -forskningsminister Christina Egelund (M) for at tale sikkerhed.

»Vi forsøger at finde en balancegang,« siger Peter Møllgaard, »hvor vi uden at være naive kan køre vores kerneforretning omkring uddannelse og forskning og have den samfundsmæssige effekt, vi her på CBS gerne vil have.«

Altid beredt
Skulle uheldet være ude og universitetet ende i en krisesituation, så ved Peter Møllgaard med sig selv, at han nok skal bevare roen og finde en løsning – som han formåede det på universitetet i Maastricht. »Der skal virkelig meget til at ryste mig«, siger han. Gennem årene han opbygget en »resiliens over for stød«, som han udtrykker det. En egenskab, der kan spores helt tilbage til hans tid som spejderleder i barndommens Farum.

Faktisk kalder han sin beslutning om som barn at begynde til spejder og som 10-årig at blive patruljeleder for sin karrieres vigtigste. Det var her, i Mjølnerpatruljen, hvor alle gik rundt med Thors hammer som halssmykke, at han lærte »at være beredt og finde løsninger – uanset terrænet.« Og det var på en måde også her, forklarer han, at han lærte »at lede et high performance-team.« Det vidste han selvfølgelig ikke dengang. Der var det bare »supersjovt«. En leg. Men set i bakspejlet står det klart for ham, hvor vigtig en lektie, han tog med derfra.

Som patruljeleder skal du nemlig langt hen ad vejen tænke på det samme som en leder af en virksomhed:

»Man skal være forberedt på, hvad der kan ske, og hvad du får brug for, når man for eksempel skal på ’overlevelsestur’ i den svenske vildmark. Du skal fordele arbejdet og sikre dig, at alle forstår opgaverne. Og så skal sørge for, at alle har det godt og trives, også når der opstår modgang. Som når Morten har fået vabler og ikke vil gå videre,« siger han.

»Det med at lede i modgang og finde ud af, hvordan man holder holdet i bevægelse i den retning, man gerne vil – både så man når sit mål, men også gerne kommer før de andre tropper - det var jo én lang lektie i at drive et high-performance-team.«

Peter Møllgaard er ikke længere aktiv i Spejderbevægelsen. Men har en stadig spejder »i ånden«, fastslår han. »Spejder er ikke noget, man går til. Det er noget, man er,« som han siger.

»Hvis der i dag opstår en eller anden hindring; bilen brænder sammen, og man er nødt til at gå. Jeg bliver ikke så rystet af det. Jeg ved, at det kan man godt løse.«

Hvad siger organisationen?
Peter Møllgaard er drevet af »at forbedre det samfund, vi lever i«. Og det mener han, at han er med til at gøre – både som formand for Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, men også som rektor på CBS, der med sin position som nordens største businessuniversitet har en »samfundsændrende kraft«, som han formulerer det.

Som øverste chef er det hans ansvar at sikre de bedste rammer for de ansatte og studerende på CBS. Og det kræver, siger han, at han slår ørerne ud og lytter på sin organisation.

»Hvis vi skal bevare og gerne også styrke vores samfundsændrende kraft, vi har som universitet, så er vi nødt til at skabe de bedste rammer for de ansatte og studerende. Og derfor er jeg som øverste chef nødt til at komme ud at lytte på, hvad det er, organisationen siger,« siger han og fortsætter:

»Det handler ikke om, at jeg skal fortælle folk, hvad de skal forske eller undervise i. Det ville være forkert på mange måder. Det handler om at have forståelse for, hvad der rører sig rundt i organisationen. Og det får jeg jo kun, hvis jeg taler med folk og viser interesse for det, de laver,« siger Peter Møllgaard, der blandt andet med jævne mellemrum taler med mindre grupper af studerende og mødes med råd og organer, hvor medarbejdere og ledere er repræsenteret.

Og så er der selvfølgelig den øvrige direktion, som han flittigt bruger for at få så mange forskellige perspektiver på tingene som muligt. I sidste ende forsøger han at få alle med og skabe konsensus – i direktionen og optimalt set også i hele organisationen. Sådan går det ikke altid. Så er det ham som lederen for bordenden, der må træffe en beslutning. Men det har han som leder gennem nu 20 år »fint med«.

Bedre kommunikation
For et halvt år siden fik CBS lavet en trivselsmåling blandt de ansatte, der er fordelt på række forskellige adresser på Frederiksberg. Et af de områder, der scorede dårligst, var direktionens kommunikation. Så det er noget af det, som Peter Møllgaard og hans direktionskolleger skal blive bedre til, erkender han.

Det handler blandt andet om at blive bedre til at udnytte de digitale kommunikationsmuligheder, siger han.

»Hvis man afholder et fysisk townhall, så kommer der måske 150 af de usual suspects. Det er altså kun omkring 10 procent af vores medarbejdere. Men hvis man nu laver det online, så kan vi få nogle flere af dem med, der ikke lige følte, at de skulle pumpe deres cykel og køre herover for at deltage,« siger han. »Og så skal vi ikke være bange for at gentage os selv. For der er altid nogen, der ikke er opmærksomme første gang, man siger tingene.«

Travlt, men meningsfuldt
Peter Møllgaard har nok at se til med de to roller som rektor på CBS og formand for klimarådet. Og så er der også lige rollen som ægtemand, far til tre og bedstefar. Fritidsinteresser er der ikke meget tid til.

Der er ikke mange weekender eller ferier, fortæller han, hvor han ikke laver et eller andet arbejdsrelateret. Men han synes, at det, han laver, er vigtigt og meningsfuldt.

»Det er et privilegium at få mulighed for at gøre noget godt for planeten, for verden,« som han siger.

Peter Møllgaard rundede sidste år de 60. Hvor længe, han vil fortsætte, ved han endnu ikke. Han har som minimum fem år tilbage af sin kontrakt med CBS. Med mulighed for en tre-årig forlængelse.

Men hvordan ved han egentlig, om han er en succes i jobbet? Om han har nået det, han gerne vil?

»Jeg har været en succes, når en større del af dansk erhvervsliv og politikerne siger ’ja’, selvfølgelig er CBS med til at forandre samfundet til det bedre.«