Mere end utilfredshed
Er ledelseskvaliteten lav, udløser det altså ifølge studiet depressive symptomer blandt medarbejderne. Og her taler vi ikke bare om almindelig utilfredshed på jobbet, påpeger Johan Simonsen Abildgaard.
»Vi taler ikke om svær klinisk sygdom, men om symptomer som søvnproblemer, manglende energi, koncentrationsbesvær og lav selvtillid. Så selvom det ikke er de allerværste symptomer, så er det stadigvæk ret alvorligt,« siger han.
I studiet er deltagernes depressive symptomer blevet målt ved hjælp af en klinisk valideret depressionsskala, den såkaldte Major Depression Inventory, over en periode på fire år, hvorved det har været muligt at fastslå ændringer i symptomer.
Studiet er det første, der undersøger, om ændringer i ledelsesadfærd hænger sammen med ændringer i depressive symptomer over tid.
Ledelse er en faglighed
Signe Tønnesen hæfter sig ved, at sammenhængen »går begge veje«, som hun udtrykker det. Lav ledelseskvalitet giver flere depressive symptomer. Men ændres ledelseskvaliteten til det bedre, vil det smitte positivt af på medarbejdernes mentale helbred.
»Her får vi påvist sort på hvidt, at du som leder kan gøre en stor og meget konkret forskel for medarbejdernes trivsel. Det siger jo noget, om at ledelse er en faglighed, man er nødt til at tage alvorligt,« siger hun.
Det er dog ikke udelukkende op til den enkelte leder at tage lederrollen alvorligt. Mindst lige så vigtigt er det, at organisationen anerkender og prioriterer, at ledere har brug for tid og ressourcer til at udøve deres fag, påpeger Signe Tønnesen.
Det tager tid, hvis man skal kommunikere virksomhedens strategiske mål, så medarbejderne forstår det. Det samme gælder, hvis man skal give ordentlig feedback. Eller hvis man skal engagere sig i sine medarbejderes faglige udvikling.
»Hvis ikke organisationen giver lederne tiden og rammerne til at udføre de her handlinger, som vi altså nu helt videnskabeligt ved har en stor betydning for medarbejdernes mentale helbred, jamen så kan man ikke forvente, at lederen selv finder timerne og overskuddet til det,« siger hun.
Derudover er det vigtigt, tilføjer hun, at man som leder oplever at blive anerkendt for andet end at levere på bundlinjen.
»Det gælder det samme for ledere, som der gør for medarbejdere: Man leverer på det, som man får anerkendelse for. Derfor er det vigtigt, at man som leder ikke bare får anerkendelse for at have leveret de 500 plastikspande, som teamet skulle, men at man også får kredit for, at folk trives og har det godt med at gå på arbejde,« siger hun.
Et godt argument
Johan Simonsen Abildgaard håber, at studiet kan bidrage til, at endnu flere får øjnene op for, hvor stor betydning ledelse har for det psykiske arbejdsmiljø.
»Der er i sagens natur flere ting, der spiller ind på, hvordan man går og har det på jobbet. Hvordan er kollegerne? Er lønnen den rigtige? Og så videre. Men vi ved altså også nu, at ledelseskvaliteten i den grad også spiller ind. Og det er jo et godt argument for at interessere sig for god ledelse,« siger han.
Johan Simonsen Abildgaard opfordrer ledere til at overveje, hvordan de selv kan højne deres ledelseskvalitet.
»Selvom vi ved, at folk reagerer positivt på for eksempel anerkendelse og faglig støtte, så kan det være forskelligt, hvordan du skal gribe det an i praksis. I nogle brancher arbejder folk meget autonomt og har ikke den store brug for den store kontakt med deres leder, mens det i andre brancher vil give mening med sparring flere gange om dagen. Det vigtige er, at man som leder tænker over, hvordan ens handlinger og adfærd påvirker medarbejdernes trivsel,« siger Johan Simonsen Abildgaard. »For de to ting hænger, som vores studie påviser, tæt sammen.«
