Topchef Henrik Mogensen: »Jeg vil gerne have at vide, hvis jeg siger noget dumt«

»Det er klart noget, jeg stræber efter. Men jeg ved også, at det bliver svært at opnå hundrede procent.«

Siden Henrik Mogensen i marts sidste år tiltrådte jobbet som øverste chef i den børsnoterede teknologivirksomhed RTX, har han arbejdet på at mindske den magtdistance, som ifølge ham altid vil være mellem en CEO og resten af organisationen.

»Når der står CEO på dit visitkort, så giver det en naturlig magt og et ulige forhold at diskutere ud fra. Og det kan gøre det svært at få folk til at sige, hvad de tænker. Og det stræber jeg efter at undgå. Folk skal gerne føle, at de må sige deres mening – også når de er uenige med mig,« siger han.

Og derfor forsøger han billedligt talt at »gøre det dørtrin, som der altid vil være ind til mit kontor, så lavt som muligt«, som han formulerer det. I virkeligheden har Henrik Mogensen slet ikke noget kontor. I hvert fald ikke sit eget. Han har i stedet valgt at sidde på et åbent fælleskontor sammen med sine lederkolleger.

Det handler om at være synlig og tilgængelig, forklarer han. Og om at vise, at virksomhedens kurs er noget, man former i fællesskab.

Men hvordan er han kommet frem til den tilgang til lederrollen? Og hvornår ved han, at det er tid til at skære igennem?

Det fortæller han om i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med Vilje, hvor han beretter om en lederkarriere, der sidste år nåede sit foreløbige højdepunkt med jobbet i RTX, hans første som topchef i en børsnoteret virksomhed.

Den personlige Henrik
Henrik Mogensen har en baggrund som ingeniør og arbejdede de første 11 år af sin karriere i softwarevirksomheden Systematic. Det var her, at han første gang stiftede bekendtskab med lederrollen – de sidste to år som såkaldt ’program director’ med ansvar for et udviklingshold med 80 medarbejdere.

Han indså hurtigt, at den faglige ballast, han havde med sig som ingeniør, ikke var tilstrækkelig til at udfylde rollen som leder. Der skulle mere til.

»Fordi det her,« som han konstaterende siger om lederrollen, »det handler om mennesker.«

Den første håndfuld år som leder brugte han på at lære, hvordan man skaber følgeskab og får folk til at arbejde sammen.

En erkendelse, han gjorde sig, var, at hvis det skulle virke, så blev han nødt til at have »noget af den personlige Henrik med«, som han formulerer det.

»Hvis vi investerer i at lære hinanden at kende, så smitter det positivt af på samarbejdet, arbejdsglæden og i sidste ende også på resultaterne.«

Og det skal lederen vise vejen for, mener han, ved at vise en mere personlig side.

Han prøver ikke på at skabe en dyb personlig relation til sine ansatte og vil hellere connecte med dem på LinkedIn end på Facebook.

Men han tror på, at det gavner at vide noget om hinanden ud over det rent faglige. Tilliden bliver større. Og så giver det en »god bund for i højere grad at være ærlige«, forklarer han.

Konfliktsky
Særligt i starten af sin lederkarriere kunne Henrik Mogensen selv være tilbageholdende med at sige sin ærlige mening – især når det kom til medarbejdere, som han var på personlig god fod med, men som ikke leverede varen.

»Når man lærer at kende hinanden på en måde, der rækker ud over det rent faglige, så kan være svært at sige tingene, som de er, fordi der er mere på spil. Og det var svært for mig at håndtere i starten,« siger han.

Han husker særlig en medarbejder, som han havde et godt forhold på et personligt plan, men som ikke levede op til hans forventninger. Halvandet år gik Henrik Mogensen rundt om sig selv, før han turde sige, hvad han mente om vedkommendes præstationer. Og på det tidspunkt var det for sent. Samarbejdet var kørt ad sporet. Og han så ingen anden udvej end at opsige medarbejderen.

I dag er Henrik Mogensen ikke i tvivl om, at udfaldet kunne havde været et andet, hvis han havde været mere ærlig over for medarbejderen.

Læringen var, som han udtrykker det med en »knudesætning«, en chef engang sagde til ham, at »man skal ikke være hensynsløs hensynsfuld, men hensynsfuld hensynsløs«. Eller sagt på den anden måde: Det mest hensynsfulde er nogle gange at være hensynsløs og sige tingene, som de er.

At blive i tvivlen
Ærligheden skal gerne gå begge veje, understreger Henrik Mogensen. Og det kræver både gode, tillidsfulde relationer. Men også, at han som øverste chef tør vise, at han kan være i tvivl.

»Hvis folk får en fornemmelse af, at jeg altid har svarene, så er der jo ingen, der byder ind. Så jeg bestræber mig på at vise, at jeg også kan være i tvivl, og at jeg tør blive i tvivlen. Det åbner op for, at der kan komme andre perspektiver på bordet. Og det er sådan, vi bliver klogere – og dermed træffer bedre beslutninger.«

Henrik Mogensen stræber efter at gøre afstanden til medarbejderne så lille – og tilliden til ham så stor – at folk ikke bare tør byde ind med ideer og perspektiver, men også tør fortælle ham, når han siger noget, som ikke giver mening. Eller som han selv udtrykker det: »Jeg vil gerne have at vide, når jeg siger noget dumt.«

»Som CEO får jeg per definition mindre feedback. Så det giver ikke sig selv, at jeg får at vide, når jeg siger noget sludder. Så jeg forsøger at gøre, hvad jeg kan, for at nedbryde magtbalancen. Det har jeg været meget bevidst om, siden jeg overtog CEO-stillingen oppe i RTX.«

Fra Nørresundby til Hongkong
Med »oppe« mener han oppe i Nørresundby lige nord for Aalborg, hvor RTX har hovedsæde. Sådan hænger det indre Danmarkskort sammen, når man som ham er opvokset i Aars 50 kilometer syd for Aalborg og i dag bor i Hadsten ud for Jyllands næsetip.

Inden Henrik Mogensen kom til RTX, arbejdede han i en årrække som leder i målerproducenten Kamstrup og som CEO i start-up-virksomheden Frameo, inden han vendte »hjem« til Systematic og en ansættelse som group senior vice president med ansvar for systemer til sundhedssektoren. Her regnede han med at skulle være i ”rigtig mange år”. Men så ringede de altså oppe fra Nørresundby.

»Det skal jeg overhovedet ikke,« tænkte han. Alligevel indvilligede han i at mødes. Under samtalerne var der noget, ”der klikkede” for ham. Han kunne se et potentiale i den nordjyske virksomhed, der designer og producerer avancerede trådløse kommunikationsløsninger til blandt andet detailhandlen og hospitaler. Og som snakken skred frem, gav det også mening for ham, hvorfor det lige netop var ham, der skulle forløse det.

»Jeg har en forståelse for, hvad det er, en ingeniørvirksomhed kan. Hvem er der, der sidder der? Hvad er dens styrke? Og hvordan binder man det hele sammen med markedet? Så i al beskedenhed kom jeg til den konklusion, at jeg var den rigtige til det. Og det tror jeg sådan set stadigvæk.«

I nu lidt mere end et år har han stort set dagligt, når han ikke besøger kunder ude i verden eller kontorerne i Asien eller Rumænien, kørt fra hjemmet i Hadsten til kontoret i Nørresundby. Og så hjem igen 8-9 timer senere. Han lægger vægt på at være så meget til stede på kontoret som muligt.

Både fordi kaffen er god, som han siger med et smil, men mest af alt for at kunne tale med de ansatte. Det er det med dørtrinnet. »Det filer det lidt ned,« som han siger.

Ud over de 200 ansatte i Nørresundby har RTX også 100 medarbejdere i Asien og 30 i Rumænien. Og det kræver en forståelse for forskellige kulturer. I Hongkong bliver han nemlig taget imod på en anden måde end i Nørresundby. Magtdistancen er større i Hongkong. Og medarbejderne er mere tilbageholdende med at ytre sig kritisk. Ja, faktisk finder nogle det naturligt at spørge den lokale chef om lov, før de henvender sig til CEO’en.

Henrik Mogensen bilder sig ikke ind, at han grundlæggende kan ændre kulturen på de udenlandske kontorer. Men han forsøger at udvise forståelse for den og måske også påvirke den en smule ved i sin ledelsesstil at være »inviterende« og på den måde øge sandsynligheden for, at flere perspektiver bliver bragt til bordet.

At gå med fornemmelsen
Selvom Henrik Mogensen gør en dyd ud at invitere til modspil og turde sige, når han er i tvivl, så er han samtidig pinlig bevidst om, at det er ham, der i sidste ende bestemmer retningen. Men hvornår ved han, om de skal gå til højre eller venstre?

Det er der ingen klar formel på, forklarer han. »Du kan lave alle mulige analyser, men ingen kan jo spå om fremtiden – og slet ikke, som verden ser ud lige nu. Så nogle gange må du også gå med det, du fornemmer, er det rigtige.«

Det lyder måske arbitrært, men det handler også om erfaring, understreger han. En erfaring, som Henrik Mogensen har oparbejdet gennem et langt arbejdsliv, hvor han har prøvet »rigtig mange dele af det at drive en forretning og en organisation«, som han siger.

Og når beslutningen først er truffet, og han stiller sig »op på ølkassen« for at fortælle om den, så er det ikke tvivl, han skal udstråle. Hverken over for investorer, bestyrelse eller medarbejdere.

»Så er der min opgave at vise soliditet og retning.«

Stof til eftertanke
Erfaringen, som de svære beslutninger kræver, er Henrik Mogensen ikke kommet sovende til. Arbejdet har altid fyldt meget i hans liv. Måske så meget, at det var det, der tilbage i 2016 førte til en mindre blodprop. Årsagen kender han ikke med sikkerhed. Men der var i hvert fald fuld fart på i den periode med både en ny ansvarsfuld stilling i Kamstrup og en MBA i Schweiz, som han skulle færdiggøre. For ikke at tale om familien og de tre børn derhjemme, som han skulle være der for.

Uanset hvad, så fik blodproppen ham til at tænke over, hvad han bruger sin tid på. Det betyder ikke nødvendigvis, at han laver færre ting. Men det er i dag endnu vigtigere for ham, at det, han fylder timerne ud med, giver mening. Han er blevet mere opmærksom på at have en aktiv livsstil med motion. Og så har han også fundet tid til at lave frivilligt arbejde som medlem af skolebestyrelsen.

»Det er totalt givende for mig at sidde i skolebestyrelsen og på den måde engagere mig i lokalsamfundet,« siger han.

Henrik Mogensen er i det hele taget stor fortaler for frivilligt arbejde. Både på grund af den forskel, man kan gøre, men også fordi man møder mennesker, som man ikke normalt møder. Som i hans tilfælde handler om at møde andre end de »ofte midaldrende, hvide, relativt privilegerede mennesker«, som han via sit arbejde som topchef tilbringer en stor del af sin tid sammen med.

Ikke længere den dygtigste
Henrik Mogensen er i dag mere leder end ingeniør. Ikke at han ikke bruger sin baggrund som ingeniør. Den er en fordel at have med sig, når han skal forstå organisationen og tale med medarbejderne om de udfordringer, de sidder med.

Men hans job er ikke længere at være dygtigst. Det er derimod at få »rigtig dygtige mennesker til at arbejde sammen«.

Det er sådan, han kan gøre en forskel. Ved at inspirere, bakke op og samle. Når de sammen »lykkes« med opgaverne og rykker virksomheden, så er det, det hele giver mening for Henrik Mogensen.

De mange arbejdstimer. Transporttiden. Flyveturene. Og ikke mindst de lange diskussioner med plads til forskellige perspektiver.