Han er en af de mest succesrige danske ledere i Silicon Valley. Her er hans bedste råd til danske ledere

Hvad tænker du, når du hører ordet ’netværk’?

Mange forbinder det sikkert med deltagelse i sociale begivenheder, uformelle kaffemøder eller et medlemskab af VL eller andre fora, hvor ledere kan mødes uden for arbejdstid. Alt sammen noget, man bruger tid på, for at møde ligesindede, man kan udveksle erfaringer med eller måske endda finde nogen, der kan åbne nogle døre for dig.

Det er bare ikke hele sandheden.

Ægte networking er nemlig et mindset, der i bund og grund handler om den måde, du møder alle mennesker på hele karrieren og livet igennem.

I hvert fald ifølge techbossen Allan Thygesen, der er relativt ukendt herhjemme, men som med base i Californien er topchef i den amerikanske børsnoterede teknologikoncern, Docusign og tidligere har været direktør for Googles reklameforretning i Nord- og Sydamerika med ansvaret for en omsætning på over 100 milliarder dollars. Og som i 2024 blev valgt ind i bestyrelsen for giganten A.P. Møller – Mærsk.

Hvordan kan du hjælpe andre?
Allan Thygesen ved, hvad han taler om. I podcasten Ledelse med vilje fortæller han, hvordan tre af de største omvæltninger i hans karriere, mere eller mindre direkte udspringer af personlige relationer, der er bygget op over tid. Skåret ind til benet ser Allan Thygesen kunsten at netværke i et nærmest ’karma-agtigt’ lys, hvor du altid høster, hvad du sår.

»For mig handler networking om at engagere sig i verden, være nysgerrig på, hvad andre laver, og hvordan du kan hjælpe dem. Vi er alle sammen mennesker. Vi vil gerne hjælpe andre, der gerne vil hjælpe os, og vi vil gerne hjælpe andre, som er interesserede i os,« siger Allan Thygesen i Ledelse med vilje.

Selv om han er den p.t. mest succesrige danske leder i Silicon Valley, tager han selv i en travl CEO-hverdag tid til folk, der rækker ud til ham.

»Jeg har meget, meget travlt, men hvis jeg for eksempel bliver kontaktet af folk, som har arbejdet for mig, selv mange niveauer under mig, eller har studeret under mig på Stanford, så svarer jeg altid. Det er bare den måde, jeg tænker på,« siger Allan Thygesen, der ud over at have arbejdet 40 år i Silicon Valley, også har undervist i syv år på det ansete Stanford University.

Gør det umagen værd for andre at hjælpe
Allan Thygesen understreger, at hans måde at tænke og bruge netværk på, ikke er baseret på en noget-for-noget-tankegang.

»Jeg mener, at networking har et brandingproblem. Det er ikke noget glat eller kalkuleret. Der er ikke tale om noget ’transaktionelt’, hvor jeg gør noget for dig, og så hjælper du nok mig senere,« siger Allan Thygesen, der i stedet som udgangspunkt altid går ud fra, at folk har lyst til at engagere sig med ham, og selv prøver på at gøre det ’umagen værd’ for dem at gøre det, som han udtrykker det.

»Det har været min filosofi, siden jeg startede,« lyder det fra Allan Thygesen, der siden oktober 2022 har været øverste chef for 6500 ansatte i Docusign, verdens førende virksomheder inden for elektroniske kontrakter og underskrifter. Sidste år omsatte virksomheden for 20 milliarder kroner og havde 1,7 millioner forretningskunder i 180 lande.

Ville være chef for hele orkestret
Måden han landede det attraktive CEO-job er et godt eksempel på, at hans netværksfilosofi ikke bare er flotte ord.

Dengang for fire år siden havde Allan Thygesen arbejdet i Google i 12 år, men selv om han var avanceret til en titel som direktør for hele det kommercielle område i Nord- og Sydamerika (og havde ansvaret for en tredjedel af techgigantens omsætning), havde han i nogen tid overvejet, om ikke tiden var moden til, at han skulle være den øverste chef i en virksomhed med stort potentiale.

»Hvis man sammenligner det med et orkester, havde jeg i Google kun ansvaret for en del af violinsektionen, og jeg kunne godt tænke mig at lede et helt orkester, og stå med hele ansvaret som administrerende direktør,« siger Allan Thygesen.

Personlig relation banede vej for CEO-jobbet
Muligheden opstod, da han tilfældigt læste, at Docusigns hidtidige CEO var blevet fyret. Allerede samme dag skrev han en e-mail til virksomhedens bestyrelsesformand, som viste sig at være en kvinde, han havde arbejdet sammen med 22 år tidligere.

»Det var helt tilfældigt, men efter en telefonsamtale koblede hun mig ind i ansættelsesprocessen, der blev styret af en headhunter. Der var mange kandidater og stor konkurrence, men jeg endte med at få jobbet, og måtte sige op i Google, selv om det var et svært sted at forlade,« siger Allan Thygesen.

For ham er forløbet et godt eksempel på, hvordan hans tilgang til netværk, virker.

»Hvis du er hjælpsom nok overfor tilstrækkeligt mange mennesker, vil nogle have lyst til at arbejde med dig igen,« lyder det fra Docusign-CEO’en.

Søn af dansk power-couple
Når han i dag som 63-årig ser tilbage på, hvorfor hans karriere formede sig, som den gjorde, er et af andet af de afgørende skæringspunkter en middag (et netværksarrangement, om man vil), som hans forældre holdt hjemme i privaten.

Som søn af et veritabelt power couple, økonomiprofessor Niels Thygesen og den mangeårige departementschef i Undervisningsministeriet, Inge Thygesen, blev hjemmet besøgt af mange prominente gæster. Den pågældende aften havde hans mor inviteret en gammel ven, der var administrerende direktør for Radiometer. Allan Thygesen havde netop færdiggjort gymnasiet og arbejdede i sit fjumreår i en børnehave, inden han skulle læse cand.polit. Under middagen spurgte Radiometer-direktøren, hvad Allan Thygesen lavede. Samtalen mundede ud i, at han tilbød Allan Thygesen et studenterjob i Radiometers finansafdeling.

»Jeg troede egentlig, jeg skulle have sådan en klassisk polit-karriere, måske være politiker, og jeg vidste intet om, hvad det ville sige at arbejde i en industrivirksomhed. Men det job ændrede alt for mig, fordi det gav mig indsigt i erhvervslivet og adgang til nye miljøer,« siger Allan Thygesen.

Både succeser og lavpunkter
Gennem hele polit-studiet arbejdede han i Radiometer, og hans amerikanske chef skrev senere den anbefaling, der sendte ham videre til USA og en MBA på Stanford i 1986. I USA mødte han sine amerikanske hustru, Terry, som han bosatte sig i Californien med, samtidig med at han tog de første spæde skridt i karrieren.

Selv om det kan lyde som om, han havde medvind på cykelstien fra første færd, var han involveret i en række startups, der bestemt ikke klarede sig lige godt alle sammen. Der var både solide succeser, herunder en børsnotering af Wink Communications i 1999, men også gevaldige fiaskoer. Lavpunktet kom, da han i 2008 forlod sit daværende job som partner i den store kapitalfond Carlyle, for i stedet at etablere sin egen fond sammen med en bekendt.

Timingen var den værst tænkelige. Blot et par måneder senere ramte finanskrisen og gjorde det umuligt at skaffe investorer, der havde lyst til at investere i ny teknologi.

»Det sidste, nogen havde interesse i at investere i, var et helt nyt firma med illikvide aktiver og to partnere, der ikke havde arbejdet sammen før. Jeg har bestemt været heldig nogle gange, men også haft dårlig timing og taget nogle dårlige valg. Det her var udpræget dårlig timing.«

Redning fra uventet kant
Ifølge Allan Thygesen var situationen til sidst så desperat, at han sammen med sin hustru overvejede at sælge huset for at få enderne til at mødes. Da det så allersværest ud, kom redningen fra uventet kant. Igen hen over et middagsbord. Og igen, igen takket være personlige relationer: En af hustruens tidligere kolleger kom til middag med sin mand. Begge havde arbejdet i Google nogle år, og da de hørte, Allan Thygesen var på udkig efter et nyt job, spurgte kvinden, om det ikke var en ide at komme til Google.

»Jeg sagde først nej, fordi jeg mente, at Google var for stort og at muligheden kom for sent. Hun grinede bare, og sagde: ‘Måske du skulle komme og snakke med os?’ Det gjorde jeg så. Og jo mere jeg snakkede med dem, og jo mere jeg tænkte over det, kunne jeg se, at det ville være et fantastisk rehabiliteringsprogram for mig, et kvalitetsstempel, der kunne vise, at jeg også kunne noget operationelt efter 10 år i venturebranchen,« siger Allan Thygesen.

På det tidspunkt så han ikke Google som et sted, han skulle være i lang tid, men han endte altså med at blive der i 12 år. Undervejs fik han ansvaret for at bygge den globale forretning op fra bunden, og sad til sidst med ansvaret for en omsætning på over 100 milliarder dollars.

»Det var på alle måder en fantastisk og karrieredefinerende oplevelse,« konstaterer Allan Thygesen i dag.

Ingen succes uden optimisme
Ud over evnen til at opbygge og fastholde nære professionelle relationer, er der en række andre faktorer, Allan Thygesen selv fremhæver, når han bliver bedt om at sætte ord på, hvad der skal til for at blive en succes som leder – både i USA og herhjemme.

»Jeg tror, at mine kollegaer og medarbejdere vil sige, at jeg er meget energisk, at jeg kommunikerer meget direkte og meget gennemsigtigt, så alle ved, hvor de står. De vil nok også fortælle, at jeg har en sans for humor, men at jeg først og fremmest er optimistisk.«

Du siger optimistisk, og det passer jo rigtig godt med mit billede af en CEO fra Silicon Valley. Er det en fordom, eller er det rigtigt nok? Er det det, det kræver, for at trives og blive en succes der, hvor du arbejder?

»Jeg har aldrig mødt nogen, som har oplevet stor succes, som ikke havde et godt element af optimisme. Jeg tror, det er helt afgørende, hvis du vil lykkes. Det betyder ikke, at man skal være irrationel i sin tankegang, men jeg tror, at et fundamentalt optimistisk outlook er utrolig vigtigt,« siger Allan Thygesen.

Er det en optimisme, man er født med, eller er det noget, du har lært undervejs i dine 40 år i Silicon Valley?

»Lidt af begge dele, tror jeg. Jeg har altid haft optimisme, energi og initiativ, men det har bestemt ikke været en lige opstigning. Jeg har haft flere setbacks, men jeg har også lært, at det er noget man kommer over. På det lange stræk kommer de heldige og uheldige momenter til at udligne hinanden, men du kommer ingen vegne, hvis du ikke tror på tingene og tager nogle risici.«

Mere ambition og accept af forandringer i USA
Fordi han har arbejdet så mange år i USA, har Allan Thygesen et klart blik for, hvad der er den største forskel i ledelsesfilosofierne herhjemme og over there.

»God ledelse handler om at motivere folk og om at kommunikere klart, og det tror jeg ikke er anderledes i Danmark. Men folk i USA er måske nok gennemsnitligt mere ambitiøse og lidt mindre fokuserede på at balancere deres privatliv og deres professionelle liv, specielt her i Silicon Valley, hvor man tiltrækker folk, som er ekstremt ambitiøse,« siger Allan Thygesen.

En anden forskel, han hæfter sig ved, er, at der i USA er lidt større tolerance overfor hurtige ændringer, end i Danmark.

»I Danmark og Europa er der en lidt større sårbarhed over for hurtige ændringer. Man opfatter det som utrygt og destabiliserende. Folk accepterer det lidt bedre i USA, fordi man har en tro på, at det kommer til at gå godt, uanset om det er en realistisk forventning eller ej.«

Ikke nemmere, bare anderledes
Det lyder som om det er lidt lettere at være leder i USA end i Danmark, fordi medarbejderne er nemmere at have med at gøre?

»Det tror jeg egentlig ikke. Det er bare en anden type konflikter, man oplever som leder. I Silicon Valley er folk meget mobile, så du skal konstant rekruttere nye folk. Hvis medarbejdere ikke føler, at firmaet er i den rigtige gænge eller repræsenterer en vækstmulighed for dem, skifter de job. Så du er i konstant konkurrence for dine egne medarbejdere. Så jeg tror ikke, det er nemmere. Det er bare anderledes.«

Hvad er dit job som leder, når du så skal sørge for, at du har så attraktiv en arbejdsplads, at de allerdygtigste, for eksempel dine AI-specialister, gerne vil blive?

»Det vigtigste er at sikre, at det går firmaet godt. Min gamle chef på Google sagde altid: ’Revenue solves all known problems’. Det er der noget om, men det er jo ikke alle, der kan vokse 30-40 procent til alle tider; det er ikke realistisk. Derfor er det vigtigt, at folk føler, de arbejder med noget, der giver mening. At de føler, de lærer noget og gør fremskridt i deres karriere. Jeg prøver at være meget åben om mine beslutningsprocesser og deler information meget mere, end det ville være normalt, specielt for et børsnoteret firma. Det giver folk en fornemmelse af at være med i firmaets succes.«

Advarsel: Danmark og Europa sakker bagud
Når Allan Thygesen blive bedt om at give sine bedste råd videre til danske ledere, fremhæver han som det første vigtigheden af at være positivt indstillet overfor forandringer, koblet med vilje til at træffe hurtige beslutninger.

»Hvis du lykkes med at skubbe organisationen i den rigtige retning, så den er åben overfor forandringer, er det forbavsende, hvad medarbejderne kan,« lyder det fra Docusign-direktøren.

Set fra hans stol i Californien går alting så hurtigt i øjeblikket, at han tillader sig at lufte en alvorlig bekymring for, om Danmark – og faktisk hele Europa – har forstået, hvor hurtigt virksomheder og hele brancher bliver disruptet i disse år.

»Jeg er meget bekymret for Europa, og selv Danmark, hvor det ellers går relativt godt. De falder bagud, hvis de ikke lærer at acceptere, at de skal ændre sig hurtigere. Alt fra beslutningstagning til kommunikation skal være så meget hurtigere nu. Det kan være svært at blive komfortabel med, fordi det er gået meget godt i årtier, men danske firmaer af alle størrelser bliver nødt til at forstå det her, fordi deres forretning ændrer sig langt hurtigere nu, end den gjorde for 10-20 år siden.«

Dårlig beslutning er bedre end ingen
Så det er et mindset, man skal have som leder?

»Ja, det er et mindset. Selvfølgelig skal man ikke tage dårlige beslutninger, men ingen beslutning er ofte værre end en dårlig beslutning. I betragtning af, hvor hurtigt verden ændrer sig, kræver det mere og mere energi som leder at undgå, at man går i stå og bliver overhalet indenom. Firmaer og ledere, der venter lidt for længe på det perfekte beslutningsgrundlag, falder bagud, fordi alle organisationer har en naturlig inerti indbygget, og det bliver kun værre, jo større de er.«

Kræver det en anden ledelse af medarbejderne?

»Det gør det nok, for man skal få folk til at forstå, hvad det er, der foregår. Der er mange brancher i de europæiske lande, som bliver udkonkurreret lige nu. Bilbranchen for eksempel. Fordi man har ventet for længe. Og stadig venter. Danske firmaer er ofte lidt mere engagerede i verden, mindre sikre på deres situation, og ofte også mere nicheorienterede. Så de er lidt bedre beskyttede, men det er ikke noget permanent,« lyder advarslen fra Allan Thygesen.

Bliver i USA
Efter små 40 år i USA har han gjort op med sig selv, at Docusign-jobbet formentlig er hans sidste CEO-job. Det ligger også fast, at han ikke kommer til at vende tilbage til Danmark.

Allan Thygesen har stadig meget familie i Danmark, heriblandt en af sine sønner, og derfor bruger han bestyrelsesmøderne i A.P. Møller – Mærsk til at catche op med familie og venner.

Men teltpløkkene er solidt plantet i Californien.

»Jeg har fire børn og et barnebarn i USA, så jeg tror, vi bliver her,« lyder det fra Docusigns danske CEO i Ledelse med vilje.