Her går selv ikke kernerne fra den røde peber til spilde: »Den lille idé tæller i det store klimaregnskab«

Hotel Comwell i Aarhus har til huse i Aarhus City Tower, et sort, moderne højhus, der med sine knap 100 meter rejser sig som en enlig silhuet over centrum af byen.

Men bag den sorte facade gemmer sig en grøn historie. Faktisk så grøn, at Dansk Erhverv i samarbejde med klimascore.com har kåret hotellet til det mest klimavenlige i Danmark ved Climate Award 2022. Prisen gives til det hotel, der har den laveste dokumenterede CO2-udledning per hotelgæst baseret på hotellernes egne data.

Lederstof.dk’s podcast Bæredygtig Ledelse er tjekket ind på hotellet for at finde ud af, hvordan de har båret sig ad med at finde bæredygtige løsninger i en ellers ressourcetung branche. 

I indgangshallen dækker stedsegrønne hængeplanter en hel væg fra gulv til loft. Og skulle man ikke have fanget symbolikken, minder en række indrammede priser og certifikater bag skranken gæsten om, at her er et hotel, der tager den grønne omstilling seriøst. Hotellet er blevet ’Refood certificeret’ i 2016 for sit fokus på at undgå madspild, har modtaget ’Årets Øko Pris 2017’. Og kan altså nu bryste sig af at være det mest klimavenlige hotel i landet med en ’Klimascore 10’, som det fremgår af den træplade, hotellet fik overrakt til prisuddelingen. Hotellet opnåede dermed den højest mulige klimascore på den skala, hotellerne bliver vurderet på.

Da prisen sidst blev uddelt i 2019, blev hotellet noteret for en CO2-udledning pr. gæst pr. døgn på 22,6 kg. Denne gang er klimaprisen baseret på tal for 2021. Og her var tallet 16,9 kg – altså et fald på ca. 25 procent.

»Det fede ved den her pris,« forklarer hotellets direktør, Flemming Poulsen, mens en gruppe gæster i habitjakker går småsnakkende forbi med små rullekufferter trillende efter sig, »er at den er baseret på fakta. Vi har ikke fået den, fordi vi har solgt os på en lækker måde. Det er resultatet af en lang række ændringer, som vi har foretaget over en årrække.«

Omkring 120.000 gæster går hvert år gennem den sorte svingdør til Comwell Aarhus. En stor del af hotellets grønne omstilling har handlet om at tænke bæredygtighed ind i hele brugerrejen, inklusive transporten til og fra hotellet.

Et af de første grønne tiltag, som hotellet foretog tilbage i 2016, var at installere to ladestandere i parkeringskælderen. I dag er tallet 16. Et eksempel på, at de grønne tiltag ikke kun gavner planeten, men også forretningen, forklarer Flemming Poulsen.

Ifølge hoteldirektøren er det blevet et kriterie for flere og flere, at de kan lade deres elbil op på det hotel, de tjekker ind på.  

»Det er simpelthen et salgsparameter. Vi bliver tilvalgt, fordi vi har det tilbud til gæsterne. Og samtidig er det jo så med til at mindske den mængde CO2, som den enkelte gæst udleder under et besøg hos os.«

En samlet indsats
Ladestanderne er et af flere bæredygtige tiltag, som hotellet har lavet. De første år foregik det sporadisk. Men siden 2015 er hotellet gået mere struktureret til værks. Her blev Mai-Britt Jensen ansat som HR- og bæredygtighedsdirektør for hele Comwell-kæden. Sammen med en styregruppe med repræsentanter fra den øverste ledelse og de forskellige faggrupper i huset var hun med til at ændre den måde, hotellet arbejder med bæredygtighed på.

»Vi foretog et valg om at tænke bæredygtighed ind i hele værdikæden. Fra at se på, hvor kødet kommer fra til at undersøge, hvad der sker med vores stole den dag, de ikke længere skal være hos os,« siger Mai-Britt Jensen, der ikke lægger skjul på, at Comwell er en del af en ressourcetung branche og derfor har et »særligt ansvar« for at skabe bæredygtige forandringer.

Styregruppen udpegede en række overordnede mål på området, hvilket skabte en tydeligere retning for arbejdet med bæredygtighed, forklarer hun. Men den grønne transformation var langt fra gjort med det. Samtlige medarbejdere skulle engageres i processen, mente Mai-Britt Jensen, hvis de grønne ambitioner skulle føres ud i livet.

»Det er den samlede indsats, der gør en forskel. Derfor er du nødt til at engagere medarbejderne i processen.«

Hvordan gør man det?

»Ved at kommunikere meget tydeligt og klart til medarbejderne, hvorfor man laver de ændringer, man laver. Hvis de ikke kan se meningen med at gøre tingene på en anden måde, så bliver det svært at få deres opbakning til det,« siger hun.

Desuden er det medarbejderne, pointerer hun, der har kontakten til gæsterne. Og derfor skal de kunne forklare, hvorfor hotellet f.eks. ikke længere serverer jordbær uden for sæson, men så til gengæld har andre ting på menuen. Og hvorfor der ikke ligger bunker af håndklæder fremme på værelserne.

Derudover er det ifølge Mai-Britt Jensen vigtigt at give medarbejderne mulighed for at byde ind med ideer til nye tiltag. Medarbejderne er tættere på den daglige drift og kan derfor få øje på mulige tiltag og ændringer i arbejdsgangene, som ledelsen ikke ser. Og desuden vil medarbejderne opleve en større stolthed over arbejdet med bæredygtighed, hvis de bliver taget med på råd, forklarer Mai-Britt Jensen og tilføjer:

»Den lille idé tæller også i det store klimaregnskab.«

Ud i ekstremerne
For at sikre en fælles forståelse for den »rejse«, som Mai-Britt Jensen kalder hotellets grønne omstilling, har hotellet valgt at sende alle sin ansatte på et todages bæredygtighedskursus. Her får medarbejderne indblik i, hvilke bæredygtige tiltag hotellet allerede har lavet. Desuden bliver medarbejderne placeret i arbejdsgrupper for at diskutere, hvordan hotellet kan mindske sit klimaaftryk yderligere.

»Der kommer sindssygt mange guldkorn fra medarbejderne,« forklarer hun. »Det er dem, der har kontakten til gæsterne. Og derfor ved de en masse om, hvad der kan lade sig gøre. Men også, hvad vi skal styre udenom,« siger Mai-Britt Jensen, der mener, at medarbejderne har en »kæmpe andel« i den klimapris, hotellet nu har vundet.

De mest åbenlyse ændringer finder man i hotellets restaurant. Her må man lede forgæves efter kæmpe opvarmede fade med bjerge af røræg, pølser og bacon, som man kender det fra andre hoteller. De ting er her portionsanrettede i mindre glas og skåle. Rullepølse, brie og andre typer af pålæg ligger på skærebrætter i mængder, der langt fra rækker til at bespise gæsterne på et hotel af Comwell Aarhus’ størrelse. Det betyder dog ikke, at gæsterne skal gå sultne derfra, understreger Mai-Britt Jensen. »Vi vil hellere gå ind med nye forsyninger flere gange end at skulle smide maden ud, fordi den allerede har været inde og stå på buffeten,« forklarer hun og tilføjer, at det har reduceret hotellets forbrug af røræg og bacon med 50 procent at gå over til portionsanretning.

Ude i køkkenet møder vi kok og souschef Lasse Andersen Helboe, som har arbejdet hos Comwell i otte år og dermed været en del af den bæredygtige omstilling fra starten. »Det har egentlig forløbet o.k.,« siger han og lyder som én, der besidder en vis portion jysk beskedenhed.

Men, tilføjer han, »der har da også været udfordringer – især i starten. Vi har jo skullet tænke på en helt anden måde. Og der kommer hele tiden nye folk til, som skal lære om alt fra madspild, til hvordan man vælger de mest bæredygtige produkter og madvarer,« siger Lasse Andersen Helboe.

Og så skal køkkenet som resten af huset hele tiden forsøge at finde nye bæredygtige løsninger. Og det fører dem indimellem »lidt ude i ekstremerne,« som han udtrykker det.

For eksempel sætter Lasse Andersen Helboe sig af og til ned med de nye kokkeelever og gennemrode de blå gennemsigtige kasser til madaffald. Måske er der røget noget i, som de kunne have brugt i en anden ret – f.eks. stokken fra broccoli.

Men nogle gange lærer han også selv noget af medarbejderne, forklarer han. Som da en tyrkisk medarbejder viste ham, at man kan tørre kernerne fra de røde peberfrugter, puffe dem op og bruge dem som et sprødt element i en salat.

»Det er sjovt at eksperimentere med tingene. Og det gør, at medarbejderne synes, det er en superspændende proces at være med til,« forklarer Lasse Andersen Helbo, der står mellem to rulleborde, det ene med fade af rullepølse, det andet med nakkekamme.

Hvorfor har I stadig kød på menuen, når målet er at blive så bæredygtige som muligt?

»Det er en længere proces. Gæsterne skal stadigvæk have noget genkendeligt. Men vi prøver hele tiden at dreje det en lille smule, så vi for eksempel ikke har bananer eller ananas på vores morgenbuffet, men dansk frugt i sæson,« siger han.

En motivationsfaktor
Ifølge Mai-Britt Jensen har hotellet ikke mødt modstand hos medarbejderne til arbejdet med bæredygtighed. Tværtimod. I en trivselsmåling, som blev lavet på den samlede koncern, blev medarbejderne spurgt om, hvor vigtigt arbejdet med bæredygtighed er for dem på en 7-trinsskala. Resultatet endte på 6,3.

»Det betyder virkelig noget for medarbejderne,« fastslår Mai-Britt Jensen, der har oplevet ansøgere skrive, at de søger job hos lige netop Comwell på grund af hotellets fokus på at skabe bæredygtige forandringer.

»De synes, det er sjovt og meningsfuldt at være med til drive omstillingen. Det udfordrer dem fagligt og giver dem nogle andre kompetencer, end de måske tidligere ville have fået,« siger hun.

Det billede kan 26-årige Laura Stentoft nikke genkendende til. Hun har arbejdet hos Comwell Aarhus i halvandet år, først som receptionist, i dag som meeting designer.

»Jeg synes, at jeg er blevet klædt godt på med en masse viden om bæredygtighed. Og så kan jeg godt lide, at vi hver især har mulighed for at komme med input til, hvordan vi kan blive bedre,« siger hun. »Det er tit små ideer, som at vente med at tænde for projektorerne, indtil møderne (i konferenceafdelingen, red.) begynder. Det tæller måske ikke alverden. Og så alligevel. For sammen med alle de andre tiltag er det med til at gøre en forskel. På den måde giver den følelse af, at man bidrager med noget godt. Ikke kun for hotellet, men også for klimaet.«

Bump på vejen
Ifølge Mai-Britt Jensen, HR- og bæredygtighedsdirektøren, har hotellet også mødt udfordringer undervejs.

Nogle har været af lavpraktisk karakter, som for eksempel problemer med at skaffe de ønskede madvarer til restauranten. Andre ting har handlet om, at effekten at et tiltag eller en ændring har vist sig at være mindre end forventet. Eller at tiltaget har medfødt et øget ressourceforbrug på et andet område. Som da de udskiftede glødepærer med LED-pærer i en stor sal uden at tænke på, at LED-pærer afgiver mindre varme. Derfor måtte de skrue op for varmeapparaterne for at holde temperaturen i lokalet oppe – og så var de lige vidt.

»Jeg vil ikke engang kalde det fejl, men en masse læring, som er nødvendig for at blive klogere. Der er jo ingen endelig opskrift på den grønne omstilling,« siger hun.

Ifølge Mai-Britt Jensen er det bedre at kaste sig ud i omstillingen uden den store plan end at vente på, at andre finder løsningerne.

»Det er en svær proces, men det er bare med at springe ud i det. Og så ellers acceptere, at man indimellem får en idé, som viser sig ikke at være helt så god, som man troede. Heldigvis kan man lære rigtig meget af andre virksomheder, der har taget bæredygtige skridt – også fra andre brancher,« siger Mai-Britt Jensen, der ikke mener, man bør se den grønne omstilling som et projekt, men som en integreret del af virksomheden.

»Det er jo ikke sådan en ting, man en dag kan sætte hak ved og sige, at ’nu er vi kommet i mål’. Det er noget, der skal gennemsyre alle beslutninger og valg, man træffer – også i det daglige arbejde,« siger hun.

De højthængende frugter
Bæredygtighed er et fokuspunkt i hele Comwell-koncernen. Så hvorfor er det lige netop hotellet i Aarhus, der har vundet prisen som det mest bæredygtig, spørger vi direktør Flemming Poulsen.

»Det er sådan set ikke, fordi vi har gjort noget unikt. Men vi har bare gjort rigtig mange ting og været gode til at få engageret vores medarbejdere i processen, som blandt andet handler om at gøre det så konkret som muligt. Det er ikke alt, der batter lige meget, men det giver os et fælles fokus og en øget opmærksomhed på den her problemstilling,« forklarer Flemming Poulsen, der dog peger på en enkelt ting, som er særligt specielt for det århusianske hotel, nemlig de mange solceller, som hænger på den sydvendte facade og alene i 2022 producerede 65,1 megawatttimer.

»Nu er det ikke alle, der har lige så meget plads til at sætte solceller op. Men det er alligevel en ting, som mange andre hoteller og virksomheder i det hele taget ville kunne få gavn af at investere i. Men det kræver selvfølgelig, at solen skinner,« smiler han og kigger op mod det grå skydække, der ligger over byen denne torsdag formiddag.

Hvad vil I gøre for at reducere jeres klimaaftryk yderligere?

»Det er det store spørgsmål. Nu har vi jo plukket alle de lavthængende frugter. Så det er klart, at det bliver sværere og sværere. For det skal jo heller ikke være sådan, at vi presser så hårdt på, at vores gæster bliver væk. De forventer stadig, at de kan få en steak til aftensmad. Det er tiden endnu ikke til, at vi fjerner fra menuen. Men jeg tror på, at hvis vi bliver ved med af genbesøge de forskellige områder og løbende finjusterer, så vil det kunne ses i det samlede klimaregnskab,« siger Flemming Poulsen, der kan glæde sig over, at det forbedrede klimaregnskab også smitter af på det økonomiske regnskab.

»Og det er jo det fede ved det her. Når vi smider mindre mad ud og reducerer vores strømforbrug, gør vi jo ikke kun klimaet en tjeneste. Det er også noget, vi kan se på bundlinjen,« fastslår han.

Vi går tilbage til receptionen for at tjekke ud. Kvitteringen bliver sendt på e-mail, medmindre man specifikt beder om at få den printet ud. Mange bække små …