Hver anden leder har ændret syn på julefrokosten

Når alkoholen går ind, går lederne hjem – eller i hvert fald ikke i baren eller på dansegulvet.

Nogenlunde sådan kan man opsummere en stor del af de svar, Lederne har fået i en undersøgelse blandt 1.389 medlemmer af Lederpanelet, der repræsenterer både offentligt og privat ansatte ledere.

Lederne er blevet spurgt om, hvordan de selv og deres arbejdsplads griber julefrokosten an, og der er sket noget på den front de seneste par år. Julefrokosten er stadig i live – 87,3 procent af paneldeltagernes arbejdsplads holder julefrokost, og to ud af tre ledere vil deltage, men i cheflaget er der opstået en anden tilgang til, hvordan og hvor længe, man deltager.

86 procent svarer, at de tilpasser deres adfærd på grund af deres lederrolle, f.eks. ved at minimere alkoholindtaget, gå tidligt hjem eller være ekstra bevidste om, hvad de taler med medarbejderne om. Og tæt på halvdelen – 48,8 procent – svarer, at de er blevet mere bevidste om deres adfærd i de seneste par år, en tendens der gælder både mandlige og kvindelige ledere.

Da chefen blev ”kedelig”
En af de ledere, der har gjort sig konkrete overvejelser, er Bjørn Larsen, logistikchef i Arla Foods. Han har altid sørget for kun at drikke en smule eller slet ingen alkohol til julefrokosten, men de seneste par år har han, som konsekvens af Me Too-bølgen, besluttet at tage tidligere hjem. Nærmere bestemt, når spisningen er slut, og han har besluttet, at de ledere, han har under sig, skal gøre det samme.   

»Det var der lidt ærgerlighed over, men jeg vil ikke risikere, at der opstår noget, fordi nogen har fået lidt for meget inden for vesten. Vi kan ikke holde til, at der kommer sager, hvor der opstår mistanke om, at en af mine ledere, eller jeg for den sags skyld, udnytter den position, vi har i forhold til medarbejderne.«

Det er blevet bemærket blandt medarbejderne. Nogle har kaldt Bjørn Larsen for ”kedelig” eller spurgt, om ledelsen er blevet for fin på den til at holde fest med medarbejderne.

»Men når jeg forklarer, at det er fordi, der er en anden dagsorden i dag, og vi er nødt til at være sikre på, at der ikke sker noget, så kan de godt forstå det.«

Der ligger en snert af ærgrelse i Bjørn Larsens stemme, når han taler om tiltaget med at gå tidligt. Hans erfaring er, at man tidligere bedre kunne få talt ud om det om mandagen, hvis der havde været episoder med en hånd på et lår, en lidt for tæt dans eller fuldemandssnak, hvor chefen får nogle ‘sandheder’ at vide.

»Jeg bliver ikke generet af, at nogen fortæller mig, at jeg er et fjols som leder, fordi de har fået for meget at drikke. Det er bare hæmninger, der slipper lidt. Altså jeg kan jo sagtens se, når jeg møder dem næste gang, om de går langs væggen, eller om de egentlig mente noget med det, de sagde.«

På trods af ærgrelsen har han ikke en bedre løsning end, at lederne smutter, inden promillerne stiger og hæmningerne falder.

»Vi skal ikke ende med at være en grå og trist arbejdsplads, hvor man f.eks. ikke kan fortælle en vittighed uden, at nogen bliver stødt, men hvem definerer balancen mellem, hvad er der i orden og hvad der ikke er? De overvejelser fylder meget, og derfor synes jeg, det er bedst, at vi i ledelsen trækker os.«

Sving bare det træben 
Hos Lederne fornemmer teamchef Michael Uhrenholt klart tendensen til større forsigtighed, når han taler med og rådgiver ledere. Han har en opfordring til dem, der går tidligt eller måske overvejer helt at blive væk fra julefrokosten eller andre firmafester. For de ledere møder han også.

»Jeg synes, det er problematisk, hvis julefrokosten lige pludselig kun er en fest for medarbejdere uden ledere. Julefrokoster er en social sammenkomst, hvor man kan ’lime’ organisationen bedre sammen, og det skal man ikke underkende effekten af. Det er f.eks. en mulighed for at tale med nogen, man ikke omgås så meget til hverdag, få en fornemmelse af stemningen og høre, hvordan det går hos dem. Man kan få en bedre indsigt i virksomheden på sådan en aften,« siger Michael Uhrenholt.

Blandt de adspurgte i Lederpanelet, som deltager i julefrokosten på deres arbejdspladser, har nogle svaret, at de ikke længere danser af bekymring for, om det kan sætte gang i snak og rygter. Men det er en forkert vej at gå, mener Michael Uhrenholt, for med lidt omtanke kan det sagtens fungere, siger han.

»Der bliver jo talt meget om inklusion for tiden, og det indebærer blandt andet, at man er til stede og nærværende, og at man sørger for, at der er plads til alle mennesker også til en julefrokost. Hvis man danser med den samme kollega hele aftenen, så kan det jo godt være, at det kan sætte gang i noget snak, men selvfølgelig skal du også som leder have lov til at hygge dig og komme ud og svinge træbenet.«