Bilka-chef: »Hvis ikke jeg flytter mig sammen med de unge, bliver jeg hægtet af«

»Jeg har faktisk tænkt på noget: Hvad bidrager du egentlig med?«

Sigmund Ottosen Rubeksen husker tydeligt sin reaktion, da en 17-årig ungarbejder for nylig stillede sig i døren til chefkontoret i Bilka Holstebro og spurgte ham om netop det.

Den 42-årige varehuschef med ansvar for 430 medarbejdere blev paf, og havde ikke umiddelbart noget pædagogisk svar klar.

»Min første tanke var jo: Hvad fanden bilder du dig ind?«

Men i stedet for at sende den unge medarbejder tilbage på arbejde med en røffel, valgte han at spørge ind til, hvorfor ungarbejderen ville vide det.

»Så forklarede han, at han ofte havde set mig gå rundt i varehuset, men han havde aldrig set mig fylde varer op, køre palleløfteren eller sidde ved kassen. Derfor kunne han ikke forstå, hvad jeg bidrog med.«

For Sigmund Ottosen Rubeksen siger episoden noget vigtigt om den generation, der i dag udgør godt halvdelen af medarbejderne i Bilka Holstebro. Han oplever nemlig en generation, der ikke tager autoriteter for givet, men spørger, fordi den gerne vil forstå meningen med det hele – og som i det hele taget har nogle adfærdsmønstre, der stiller helt andre krav til hans ledelse, end han tidligere har været vant til.

»Jeg er nødt til at give noget mere af mig selv som leder, end jeg var for ti eller 15 år siden. Hvis ikke jeg flytter mig sammen med de unge, bliver jeg hægtet af,« siger Sigmund Ottosen Rubeksen.

De unge er ikke »gået i stykker«
Han understreger, at hans ærinde på ingen måde er at tale grimt om den unge generation. Tværtimod mener han, at de unge i dag har nogle kvaliteter, som hans egen ikke havde i samme grad, da han var ung.

»Jeg synes, det er megaærgerligt, når vi taler om den her generation, som om den er gået i stykker. De unge mennesker, vi møder, er langt skarpere på både viden og kreativitet, end jeg selv var i samme alder. Min oplevelse er, at de også er mere innovative.«

Han tror egentlig ikke på, at det år, du er født i, i sig selv udstyrer én med nogle bestemte karaktertræk. Myten om Generation Z er han skeptisk overfor, men i sit eget lederliv ser han alligevel nogle mønstre, han ikke kan ignorere.

»De unge, vi byder velkommen i dag, opfører sig på nogle områder helt forskelligt fra tidligere generationer. Det bliver vi som ledere nødt til at forholde os til,« siger Sigmund Ottosen Rubeksen.

Fra ungarbejder til chef i samme Bilka
Han arbejdede selv som 16-årig i samme Bilka, hvor han i dag er chef. Når han som ungarbejder fik besked på at fylde pomfritter op, gjorde han det uden at blinke. I dag oplever han, at de unge vil vide, hvorfor opgaven er vigtig, før de udfører den.

»Når jeg så forklarer, at vi har kunder, der kører 70 kilometer for at handle hos os og derfor ikke skal møde tomme hylder eller kølemontre, giver det pludselig mening for de unge,« forklarer Sigmund Ottosen Rubeksen.

Han oplevede selv som ung, at Bilka gav ham noget tillid og tro på sig selv, som han havde brug for. Da han efter folkeskolen læste HHX, fortsatte han derfor i Bilka.

»På HHX havde jeg så meget fravær, at jeg faktisk blev smidt ud, men jeg havde aldrig noget fravær i Bilka,« siger Sigmund Ottosen Rubeksen med et skævt smil.

I andet forsøg lykkedes det ham at gøre HHX’en færdig, men købmandsbranchen havde så godt tag i ham, at han aldrig søgte andre veje. Han blev gennem årene leder på stadig højere niveau, indtil han i 2020 vendte tilbage til Bilka Holstebro som varehuschef.

Mister interessen uden feedback
En af de største forskelle på ham selv som 16-årig og den nye generation handler i hans optik om behovet for feedback. Hvis han vil have de unge til at performe, er han og hans ledergruppe nødt til hele tiden at være i dialog med dem om, hvad der går godt, og hvad de skal flytte sig på.

»De har ikke noget problem med at få at vide, hvis der er noget, de skal ændre. Men hvis vi ikke giver dem den feedback, mister de interessen og lysten til at gøre en forskel væsentligt hurtigere,« siger han.

Det betyder ikke, understreger han, at 16- og 17-årige konstant skal have at vide, hvor fantastiske de er.

»De skal bekræftes mere, men når først de har købt ind på idéen og ved, hvorfor de gør noget, er de også rigtig gode til at bekræfte hinanden og hjælpe hinanden. Så vi får også noget tilbage den anden vej.«

Forældremøder – uden børn
Sigmund Ottosen Rubeksen oplever også, at han som chef har fået en rolle, der rækker længere ud end selve arbejdspladsen.

Derfor inviterer Bilka Holstebro blandt andet forældrene til forældremøder - uden deres børn. Det gør han, fordi han oplever, at mange forældre bekymrer sig og blander sig i deres børns arbejdsliv i en grad, der ikke gavner de unge.

»Nogle forældre involverer sig så meget, at jeg får en følelse af, at de ikke har tillid til deres egne unge mennesker,« konstaterer han.

På forældremøderne forsøger han at forklare, at Bilka er en rigtig arbejdsplads – ikke bare et opbevaringssted – og at de unge udvikler sig mest, hvis forældrene holder sig lidt tilbage.

»Jeg prøver at forklare forældrene, at de unge mennesker faktisk godt kan lykkes her uden deres involvering.«

De unge må selv melde sig syge
For ham er der en dybere mening med de unges fritidsjob, som han i stigende omfang ser forældrene modarbejde.

»Jeg ser jo fritidsjobbet som en vigtig del af det at blive voksen. Men forældrene respekterer ikke det arbejde, vi gør, når de signalerer over for børnene, at det er okay at nedprioritere jobbet, så længe de passer skolen og fodbolden.«

Som et absolut minimumskrav forlanger han derfor, at det er de unge selv, der melder sig syge, hvis de er det, og at de tager ansvar for at leve op til den vagtplan, de indgår i.

»Vi oplever ganske ofte, at en forælder ringer og siger, at Magnus ikke kan komme på fredag, fordi han skal til mosters 80-års fødselsdag. Familien har jo haft 80 år, hvor de vidste, at hun fyldte rundt netop den dato, men melder alligevel afbud tre dage før, som om vi sagtens kan undvære dem,« siger Sigmund Ottosen Rubeksen.

Flittighed og punktlighed
Selv om Sigmund Ottosen Rubeksen forsøger at flytte sin ledelsesstil med de unge, trækker han også nogle klare streger i sandet, når det gælder hans forventninger til de unge.

»Jeg ved godt, at det kan lyde lidt gammeldags, men øverst på listen står, at de unge skal lære at være flittige og punktlige.«

Han fortæller om en episode forleden, hvor han stod uden for varehuset sammen med tre af sine ledere, da to unge medarbejdere kom slentrende klokken 16.06, selv om de skulle være mødt klokken 16.00.

»Når vi har lavet en aftale om at møde klokken 16.00, så møder man klokken 16.00,« siger han.

Det, der irriterede ham mest den dag, var dog ikke de seks minutter. Det var, at deres leder, der stod lige ved siden af ham, ikke sagde noget. Derfor måtte Sigmund Ottosen Rubeksen selv træde til og sige:

»Jeg skal lige høre: Hvornår skulle I møde? Og er vi enige om, at det ikke sker igen.«

Selv om det umiddelbart kunne se ud som en mindre alvorlig hændelse, tog han efterfølgende sagen op på sit ugentlige møde med sin ledergruppe.

»Det er sådan nogle ting, jeg vil have, at de kommenterer hver eneste gang. Det gjorde vi så åbenbart ikke her. Så jeg tog det op med mine ledere, for det er min opgave at sikre, at alle 16-årige, der arbejder her, mødes af den samme kultur, uanset hvilken leder de har.«

Tre måneders opsigelsesstop
Ifølge Sigmund Ottosen Rubeksen selv strækker han sig normalt meget langt, før det bliver aktuelt at afskedige en af de unge medarbejdere. For efter hans mening bør en leder først spørge sig selv, om man har gjort alt, hvad man kunne, for at medarbejderen lykkes.

Da han på et tidspunkt oplevede, at flere af hans ledere ville opsige unge, der efter deres mening præsterede dårligt, greb han derfor til et usædvanligt middel.

»Alle har hørt om ansættelsesstop, men jeg indførte et opsigelsesstop i tre måneder, hvor ingen unge måtte opsiges,« fortæller han.

Resultatet var både overraskende og positivt. Efter de tre måneder vendte lederne tilbage med samme oplevelse: Hvis de investerede lidt mere i onboarding, introducerede de unge bedre til arbejdet og blev mere skarpe på forventningsafstemning, fungerede langt de fleste af de unge fint.

»Omkring 90 procent af de unge, mine ledere mente, aldrig ville komme til at fungere her, performede pludselig godt. Så problemet lå ikke kun hos de unge, men i, hvor dygtige vi selv var til at tage imod dem.«

Første job skal være en god oplevelse
Den 42-årige varehuschef er meget bevidst om, at hans ansvar for de unge rækker langt ud over Bilka Holstebro. For de fleste af hans unge medarbejdere er det deres første job nogensinde. Det forpligter, mener han, der betegner det som en kæmpe opgave og et stort ansvar at give den her generation en god start.

»Vi har dem på lånt tid, og det mindste, vi kan gøre, er at betale dem tilbage med en god første oplevelse med arbejdslivet. Det er her, de lærer at tage ansvar, at holde en klud i hånden og tage af bordet, når de forlader kantinen,« siger han.

Netop fordi præmissen fra start er, at de fleste kun skal være i Bilka i relativt kort tid - ud af de cirka 260 unge medarbejdere skiftes godt halvdelen ud hvert år - ser han det ikke som et nederlag, når en dygtig ung medarbejder rejser videre.

»De fleste virksomheder er meget optaget af fastholdelse, men her er det omvendt. Hvis jeg har en ung, jeg kan stå inde for, er det vigtigt for mig at hjælpe vedkommende videre. Det er lidt som at være lærer, og man bliver stolt, når de lykkes,« siger Sigmund Ottosen Rubeksen.

Vil vise de unge, at de duer til noget
Når de unge forlader Bilka, håber Sigmund Ottosen Rubeksen ikke kun, at de har lært at fylde varer op eller betjene en kunde. Han vil gerne have, at de tager ordentlighed, nysgerrighed og flittighed med sig, og ikke mindst en tro på, at de kan mere, end de selv troede, da de begyndte.

Han forlod i sin tid selv Bilka Holstebro som ungarbejder med netop den oplevelse, før han 17 år senere vendte tilbage som chef for nogle af sine daværende kolleger og ledere.

»Det her sted gav mig noget, jeg havde brug for dengang, mest af alt en tro på, at jeg duede til noget. Og det er jo egentlig det, jeg gerne vil give videre til dem, der er unge nu.«