Henrik Sørensen leder forsvarsbyggeri for milliarder: »Før skulle vi vende hver eneste krone. Nu handler det om køb, køb, køb«

»Jeg mener faktisk, at selve byggefasen her er det hurtigste byggeprojekt, Forsvaret nogensinde har stået for. Vi har ikke før set noget lignende.«

Iført hvid hjelm og neongul sikkerhedsvest ud over den lyseblå skjorte og den mørke blazer viser Henrik Sørensen rundt på byggepladsen lidt uden for Elling i Nordjylland, hvor over 100 mand er i gang med at bygge en ammunitionsfabrik.

Egentlig var planen at renovere bygningerne fra den gamle fabrik, som de lokale aldrig kaldte andet end ’Krudten’ og som lukkede i 2014. Men faciliteterne matchede ikke de moderne behov, så i stedet valgte man at bygge en ny fabrik helt fra bunden.

Det hele sker i en rasende fart, for de operative behov viser, understreger Henrik Sørensen, at det kun kan gå for langsomt med at få produktionen af granater og ammunition i gang.

Tidligere på måneden blev der leveret 300 læs beton på bare 23 timer, så man kunne støbe en del af fundamentet til et af de to anlæg, der skal producere henholdsvis småkalibret ammunition og granater. Lige nu er kranerne ved at placere de store betonelementer, der kommer til at udgøre ydervæggene, som på grund af eksplosionsfaren er hele to meter tykke og fyldt op med sand i midten, og til sommer bliver de første produktionslinjer installeret.

»Vi overtog området i april 2024, og vi forventer, at de første granater ruller ud af fabrikken i andet halvår af 2027, så der er virkelig tempo på,« lyder det fra Henrik Sørensen.

Massiv og hurtig oprustning ændrede jobbet
Fabrikken i Elling er et godt eksempel på, hvordan hans job på kort tid har ændret sig radikalt.

Som fungerende chef for Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) har han ansvaret for at drive og udvikle alle forsvarets rammer – fra byggeri, vedligehold og ejendomsservice til kantinedrift og rengøring på forsvarets lokationer i hele landet.

Det er et kæmpe job, der blev decideret monstrøst, da statsminister Mette Frederiksen i februar 2025 lancerede, hvad der efterfølgende blev kendt som køb-køb-køb-doktrinen, fordi hun beordrede forsvaret til at investere massivt – og i en hidtil uset fart – i en genopbygning af Forsvaret.

»Der er kun en ting, der tæller nu, og det er hastighed, for virkeligheden er, at vi er bagud. Vi er nødt til at tilsidesætte mange af de procedurer, som nok er skabt i bedste mening, men som hører en anden tid til,« lød det fra statsministeren.

Henrik Sørensen hørte talen i et sommerhus på Djursland, hvor han holdt vinterferie med sin familie. Hans første tanke var: ’Det lyder spændende. Nu kan vi komme i gang med en masse af de projekter, der ligger stille’.

Umiddelbart efter meldte den næste tanke sig:

»Jeg funderede over, hvordan pokker vi lige skulle gøre det nede i min kommando. Og så tænkte jeg, at jeg nok ville få susende travlt. Det kom til at holde stik,« konstaterer Henrik Sørensen.

En helt ny logik
Statsministerens tale indvarslede en helt ny virkelighed for Henrik Sørensen og hans organisation.

Etablissement- og Terrænkommandoen havde i årevis været præget af klassisk offentlig styring med fokus på effektivisering, prioritering og kontrol med ressourcerne. Nu skulle Henrik Sørensen fra den ene dag til den anden omstille den til en helt anden logik.

»Vi gik fra en virkelighed, hvor hver krone skulle vendes, til en, hvor det nu handler mere om hastighed,« siger Henrik Sørensen.

Uanset om det gælder renovering og udvidelse af kasernebyggerier, opkøb af kritisk infrastruktur, som for eksempel lufthavne, eller – som et af de seneste eksempler – etablering af faciliteter til ammunitionsproduktion i Danmark, er kravet oppefra, at der skal maksimalt tempo på.

»Grunden til, at vi har så travlt nu, er jo, at verden har ændret sig. Der er et helt andet trusselsbillede, og det er vi nødt til at reagere på, også når det gælder infrastrukturen. Tidligere kunne vi tage os bedre tid og optimere de få midler, vi havde til rådighed. I dag handler det om at få effekt hurtigt, fordi vi står overfor en reel risiko, som vi skal kunne håndtere,« siger Henrik Sørensen.

Et helt nyt mindset
Den nye virkelighed ændrer ikke bare tempoet, men også måden, han og hans ledergruppe skal lede på. Hvor fokus tidligere var på at minimere risiko og sikre, at alle processer blev fulgt til punkt og prikke, er opgaven nu i højere grad at få ting til at ske, også selv om beslutningsgrundlaget ikke er fuldstændigt, og selv om det indebærer en større risiko for fejl.

»Vi kommer til at begå fejl. Det er også meldt klart ud fra toppen. Men det er én ting at sige det. Noget andet er at få det til at leve i organisationen,« siger Henrik Sørensen.

For mange af de medarbejdere og ledere, han står i spidsen for, er det et meget markant skifte. De er vant til at blive målt på grundighed, dokumentation og evnen til at undgå fejl. Nu bliver de i stigende grad målt på fremdrift.

»Det er et helt nyt mindset, som vi i ledergruppen bruger rigtig meget tid på at italesætte. For det sidder dybt i os, at vi skal gøre tingene rigtigt. Det skal vi stadig, men vi skal også gøre dem hurtigt,« siger han.

Det betyder ikke, at alt er sat fri. For selv om tempoet er øget, er konsekvenserne af fejl ikke blevet mindre. I nogle tilfælde tværtimod.

»Der er steder, hvor vi godt kan tage en større risiko. Og så er der steder, hvor vi er nødt til at være meget, meget sikre på, at det vi gør, er rigtigt. For ellers kan det få operative konsekvenser. Balancen mellem hastighed og faglighed er derfor blevet en af mine helt centrale ledelsesopgaver. Vi har folk, der har arbejdet i systemet i mange år, og som har været vant til en helt anden måde at gøre tingene på, så det er en forandringsledelsesopgave af de større.«

Hidtil usete beføjelser
Som led i køb-køb-køb-doktrinen er han og de andre chefer i forsvaret blevet udstyret med nogle hidtil usete beføjelser. Hensynet til rigets sikkerhed bør overtrumfe alt andet, mener politikerne, der derfor har givet forsvaret carte blanche til at overrule de normale godkendelsesprocesser, hvis de står i vejen for en hurtig oprustning.

Det er en magt, Henrik Sørensen er meget bevidst om at forvalte på bedste vis.

»Vi har fået nogle værktøjer nu, som gør, at vi kan accelerere projekterne markant, også i forhold til de normale myndighedsprocesser. Vi kan i nogle tilfælde gå hurtigere frem end tidligere, også i forhold til lokalplaner og høringer, men det forpligter. Det er ikke noget, man bare gør, og det betyder ikke, at vi bare tromler ting igennem. Hver gang vi bruger de her muligheder, ligger der en grundig vurdering bag,« siger Henrik Sørensen.

Han understreger, at det ikke er ham alene, der bare kan ’trykke på knappen’ og tilsidesætte beboerprotester eller lokalplaner.

»Der ligger en politisk beslutning bag, hver gang vi bruger de her redskaber. Og vi skal stadig gøre tingene ordentligt.«

Blev kasseret til sessionen
Den i dag 42-årige Henrik Sørensen har tilbragt hele sin lederkarriere i forsvaret. Selv om han faktisk aldrig selv været soldat. En knæskade betød, at han blev kasseret til sessionen. Det har ærgret ham lige siden.

»Jeg er faktisk lidt ked af, at jeg aldrig fik aftjent min værnepligt. Dels fordi jeg gerne ville have oplevet det kammeratskab, man oplever, dels fordi jeg specielt i starten følte, at der var meget viden om det her specielle miljø, som jeg manglede.«

At han skulle ende som højtplaceret leder i forsvaret, lå ikke i kortene, da han voksede op i et helt almindeligt håndværkerhjem i Vesthimmerland. Både hans far og farfar var murere, og byggepladsen var derfor en naturlig del af opvæksten. Som dreng kom han ofte med i skurvognen og så hvordan ting blev skabt fra bunden, og fik tidligt en forståelse for både håndværket og det fællesskab, der følger med.

Han blev dog ikke murer selv, men valgte i stedet en uddannelse som bygningsingeniør, hvor han tidligt blev interesseret i projekt- og byggeledelse frem for de mere klassiske ingeniørdiscipliner.

»Det gik ret hurtigt op for mig, at det ikke kun var selve konstruktionerne, der interesserede mig, men i lige så høj grad menneskene og processerne bag,« siger han i dag.

Da han tog sin erhvervs-ph.d., var det med fokus på innovation og ledelse i byggeriet, herunder man kunne udvikle samarbejde og processer i en branche, der ofte bliver opfattet som konservativ.

I forbindelse med projektet samarbejdede han med projektledere fra Forsvarets byggeorganisation om at udvikle nye måder at arbejde på. Det førte til et jobtilbud, da han var færdig. Og lige siden har hans karriere udelukkende udspillet sig i Forsvaret, hvor han siden 2011 har arbejdet med byggeri og udvikling. Først som projektleder, senere som leder med personaleansvar og i dag som chef for en af statens største bygge- og driftsorganisationer med et budget på op mod syv milliarder kroner (der stiger hele tiden) og 2150 medarbejdere under sig (et tal, der også nærmest øges dag for dag).

Man kan ikke sprinte et helt maraton
Som leder af en organisation, der lige nu er under større pres, end nogensinde før, er han meget bevidst om, at det er hans ansvar at sørge for, at hans ledere og medarbejdere ikke bliver slidt ned.

»Der er rigtig mange medarbejdere, der arbejder mange timer. Det er svært at undgå, når den ydre trussel mod Danmark er så åbenlys. Men det er stadig min opgave at passe på medarbejderne, og sikre, at det er sjovt at gå på arbejde,« siger Henrik Sørensen.

Det er også noget, man er opmærksom på i den øverste forsvarsledelse.

»På et tidspunkt snakkede vi med forsvarschefen om, at vi lige nu er i gang med et sprint, men at det også virker lidt som om, vi skal sprinte et helt maraton. Og det kan man jo bare ikke. Så løber vi tør for kræfter. Så vi skal sørge for at bevare en langvarig robusthed,« siger Henrik Sørensen.

Lykkes kun ved at uddelegere
Når han bliver bedt om at sætte ord på, hvad der er for vigtigt for ham i lederrollen, nævner han som det første at være ’en lyttende og reflekterende leder’.

»Den opgaveløsning, vi leverer i dag, er så kompleks, at jeg ikke kan sidde alvidende på toppen og tro, at jeg har dækket alle aspekter. Hvis vi skal lykkes, er jeg nødt til at stole på, at jeg trygt kan uddelegere mange opgaver og meget ansvar. Jeg er også meget opmærksom på at lytte mere, end jeg selv taler, for jeg er helt afhængig af at få input fra folkene omkring mig, så vi i ledergruppen får det rigtige grundlag for at træffe beslutninger på,« siger Henrik Sørensen

Når tempoet øges i en organisation, bliver konsekvenserne af fejl og manglende performance tydeligere. Det stiller krav til Henrik Sørensen om at handle, når det er nødvendigt. Men for ham er det afgørende, at det sker på en ordentlig måde.

»Der skal være en tryghed omkring, at man ikke bare bliver smidt ud, hvis man begår en fejl; det skal der være plads til. Men det er også min opgave at tage konsekvensen, når noget ikke fungerer. Vi ansætter rigtig mange lige nu, så selvfølgelig bliver der også rekrutteret folk, som så ikke var de rigtige,« siger Henrik Sørensen.

Forsøger at undgå sortsyn
Han lægger ikke skjul på, at han lige nu har et arbejdsliv, der kræver rigtig mange timer på jobbet. Uden udsigt til at det ændrer sig, så langt øjet rækker.

Hver morgen kl. 08.00 deltager han sammen med nogle af Forsvarets øverste ledere i et onlinemøde med forsvarschefen, og så er resten af dagen ellers tæt pakket med møder. Henrik Sørensen forsøger dog også at finde tid til at besøge nogle af de største og strategisk vigtige projekter, hans organisation har gang i.

»Jeg elsker at komme ud og få lidt mudder på skoene, både fordi jeg synes, det rent fagligt er nogle spændende ting, vi laver, men også for at vise medarbejderne, at jeg er nysgerrig på, hvad de laver.«

Du er far i en sammenbragt familie med fire børn. Hvad tænker du egentlig om, at dit arbejde med at opføre en ammunitionsfabrik dybest set afspejler en ret reel frygt for at Danmark kan komme under angreb?

»Mine børn og min forlovede ved godt, hvad jeg arbejder med, men jeg forsøger at lade være med at lade følelserne løbe af med mig og blive alt for sortseeragtig. Men det er bare en virkelighed, vi bliver nødt til at forholde os til, at der er krig i Europa meget tæt på os og et meget andet trusselsbillede, end vi har set de sidste mange år,« siger Henrik Sørensen og tilføjer så:

»Jeg forsøger ikke at gøre det til mere, end det er, men jeg er da pinligt bevidst om, at grunden til, at jeg har ekstra travlt nu, er, at der er noget, der ændrer sig i verden. Det er også den primære driver for mig. Det betyder noget, det vi laver. Det er ikke bare byggeprojekter og renovering. Det, vi gør i Etablissement- og Terrænkommandoen, er med til at styrke noget, der er vigtigt, nemlig Danmarks evne til at forsvare sig selv.«