Jespers sabbatår i Berlin blev til en børsnoteret milliardforretning

Da Jesper Søgaard efter gymnasiet besluttede sig for at tage et sabbatår i Berlin sammen med vennen Christian Kirk Rasmussen, havde ingen af dem forestillet sig, at opholdet ville komme til at definere deres arbejdsliv mange år ud i fremtiden – og gøre begge to til milliardærer.

Allerede mens de gik på Viborg Katedralskole fik de to kammerater ideen til en hjemmeside, hvor gamblere kunne få tips om den bedste strategi på kasinoer. Under opholdet i Berlin realiserede de ideen og udviklede en tysk hjemmeside. I første omgang var det tænkt som et rent hobbyprojekt, men da to venner var tilbage i Danmark igen, begyndte sitet så småt at generere penge. Faktisk rundede omsætningen ret hurtigt en million kroner, og det tvang Jesper Søgaard, der var i gang med at læse statskundskab, til at tage, hvad han selv betegner som den største beslutning i karrieren:

»Jeg havde jo forestillet mig, at jeg skulle bruge min uddannelse til at søge ind i Finansministeriet eller noget i den stil, men i stedet valgte jeg at gå all in på vores eget firma,« fortæller Jesper Søgaard i Lederstof.dk’s podcast, Ledelse med vilje.

Med beslutningen fulgte de første rigtige ansatte, og Jesper Søgaard og hans ven blev dermed ikke bare selvstændige. De blev ledere.

Tjener penge, når andre mister dem
Fra den spæde start i 2002 har Better Collective gennem en række opkøb udviklet sig til en verdensomspændende koncern med en række digitale medier, der alle har fokus på sport eller betting, herhjemme blandt andet Tipsbladet. Koncernen har i dag 1500 ansatte fordelt på medier i 20 lande, og pengene tjenes primært ved at sende mediernes brugere videre til spilselskaber, der betaler Better Collective både for at generere en kunde, og for en del af de penge, de kommer til at spille for.

Jesper Søgaard er helt på det rene med, at Better Collective dermed befinder sig i en branche, som ikke alle bryder sig om, fordi indtjeningen i sidste ende kommer fra, at mennesker taber penge på at gamble på sport eller spille i onlinecasinoer. Han har det dog ’helt fint med’, at hovedparten af omsætningen stammer fra berøringen med spilbranchen, både udenlandske firmaer og Danske Spil, og han understreger at Better Collective både er underlagt markedsspecifikke spillovgivninger og betaler dansk selskabsskat.

Den i dag 42-årige CEO medgiver dog, at netop de etiske overvejelser fyldte en del, da han som en ung mand på 24 skulle gøre op med sig selv, om han skulle droppe planen om at gøre karriere i centraladministrationen til fordel for et liv som iværksætter. Kunne han leve med – og finde fred med – at lave hjemmesider, der sammenlignede odds og handlede om spil, vel vidende at der var en bagside, der hed ludomani?

»Det var de tanker, jeg gik med, men til sidst blev jeg helt afklaret omkring, at jeg godt kunne stå på mål på vores måde at drive virksomhed på. Den afklaring var sindssygt vigtig, fordi fremtidige medarbejdere jo vil stå med de samme overvejelser,« siger Jesper Søgaard.

Oplever du, at der er medarbejdere, som siger, at det her er ikke noget for mig, at det er udenfor min etik at arbejde her?

»Der er nok ikke nogen tvivl om, at der er medarbejdere, der ikke søger en stilling hos os, fordi de vælger os fra. Men generelt er det ikke nogen udfordring at rekruttere dygtige og ambitiøse medarbejdere, og vi har heller ikke problemer med fastholdelse. Vi har heldigvis gennem tiden haft en ret høj fastholdelsesgrad i Better Collective.«

Giver gerne opgaverne fra sig
Som medgrundlægger af virksomheden og som CEO siden dag ét, matcher Jesper Søgaard på mange måder med billedet af en succesrig iværksætter. Men på en række områder adskiller han sig fra det billede, man godt kan få af andre, der er lykkedes med at skabe og udvikle deres egne selskaber. Han giver blandt andet meget gerne opgaver og ansvar fra sig, for han har med sin egne ord ikke behov for at bestemme alle detaljerne.

»Det er altid kommet meget let til mig at overdrage opgaver, når jeg har tillid til de mennesker, jeg arbejder sammen med,« lyder det fra Jesper Søgaard, der netop derfor opfatter det som et privilegie, men også en nødvendighed at ansætte dygtige mennesker med masser af drive og lyst til at tage ansvar.

»Jeg leder efter en blanding af intellekt, flid og energi, når jeg skal ansætte. Og når jeg tænker på, hvad jeg er lykkedes med, især i de tidlige år som leder, har det netop været det her med at spotte talent og dygtige mennesker, og efterfølgende give dem plads og rammer, så de er motiverede og kan lykkes.«

En rolig mand fra Viborg, men…
Selv om Jesper Søgaard i dag som øverste chef for 1500 medarbejdere må løse en lang række klassiske CEO-opgaver, føler han sig stadig i høj grad som iværksætter.

Det er ikke for meget sagt, at han altid har været det.

Hans mor husker således, hvordan han allerede som 3-4-årig kunne bruge timer på at sælge fiktive isvafler til sin familie og gæster. Efter at have spurgt sine ’kunder’, hvor mange kugler, de gerne ville have, modtog han fiktive pengesedler den anden vej, hvorefter legen startede forfra.

»Min mor ser det som et ret tydeligt udtryk for, at jeg tidligt har haft genet for iværksætteri og handel. Det må jeg nok give hende ret i, for da jeg var 8-9 år gammel, solgte jeg boller, som hun hjalp mig med at bage, i vores bofællesskab, og i gymnasiet åbnede jeg sammen med en kammerat en lille slik-og sodavandsbutik på kollegiet,« siger Jesper Søgaard.

Better Collective-direktøren mener i dag, at en stor del af hans måde at være leder på, fortsat bunder i iværksætteri.

»Jeg er en rolig mand fra Viborg, men jeg har samtidig et stærkt drive og er meget ambitiøs. Mit bidrag til mine kolleger er primært, at jeg gerne hele tiden vil skubbe til dem, fordi jeg sjældent er tilfreds med, hvad vi opnår. Jeg vil gerne være endnu mere ambitiøs med vores projekter og de brands, vi driver og den forretning, vi kan skabe.«

Kender ikke ordet ’tilfreds’
Kan det ikke være svært at være medarbejder hos dig, hvis man synes, man har leveret et fremragende stykke arbejde, og chefen aldrig er tilfreds?

»Ordet ’tilfreds’ passer ikke rigtig ind i vores måde at tænke på. Hvis man ser på den udvikling, jeg og min medstifter har været i Better Collective, har vi som sådan været glade for resultaterne, men vi er aldrig blevet tilfredse. Det ligger dybt i vores og virksomhedens DNA, at vi skal stræbe efter noget mere. Når vi er nået til et vist niveau, har det straks ført til en ambition om, at vi gerne vil videre til det næste niveau.«

Som leder er han typen, der stiller store krav. Men som udpræget selvlært leder er noget af det, Jesper Søgaard også lægger vægt på, at hans medarbejdere ved, hvor de har ham, at de kan regne med ham, og at alle bliver behandlet med respekt og ordentlighed. Uanset om han besøger medarbejdere i Serbien, Brasilien, USA, Holland eller Tyskland, insisterer han på, at virksomheden skal fremme en ’venskabelig, rar, men også ambitiøs stemning’.

»Det må aldrig blive sådan, at vi skal bare hygge os, for det er ikke det, vi er sat i verden for. Men vi skal have en rar stemning overalt, og så skal vi agere med respekt og behandle hinanden og samarbejdspartnere ordentligt. Det er for mig kerneværdien i Better Collective, at vi er venlige, ordentlige ved hinanden og at vi kan lide hinanden, men at vi også er ambitiøse.«

Bange for at ny bestyrelse ville fyre ham
I takt med at Better Collective har vokset sig ind til milliardstørrelse, har ejerduoen valgt at supplere deres egen viden med en professionel bestyrelse, bestående af en gruppe erfarne og kompetente erhvervsfolk udefra. Tanken var og er, at bestyrelsen skal kunne udfordre stifterne i stort og småt, og at det altid skulle være det bedste argument, der vandt, uanset hvem det kom fra.

For Jesper Søgaard var det den helt rigtige beslutning for virksomheden, men i første omgang var det også grænseoverskridende for ham på det personlige plan. For i princippet kan bestyrelsen jo til enhver tid fyre direktøren, altså ham selv, hvis de vurderer, at det er i selskabets interesse.

»Det sad dybt i mig, at de sikkert ville mene, at det var bedre for virksomheden at få en anden direktør ind,« siger Jesper Søgaard, der i dag er kommet helt over den frygt, selvom han nogle gange midt i al sin succes kan genkende samme følelse som mange andre ledere.

»Jeg er egentlig ikke en usikker type, og jeg er generelt meget komfortabel i mit job. Alligevel kan jeg klart relatere til imposter syndrome og den der følelse af, at nu går den sgu ikke længere, nu bliver jeg opdaget.«

’Fjollet’ ikke at leve det liv, han ønsker
Som delt øverste chef for en milliardforretning med aktiviteter over hele verden kunne man nemt forestille sig, at Jesper Søgaard arbejder en frygtelig masse. Det kan han også, når det er nødvendigt, men han insisterer på en hverdag, hvor der også er plads til familielivet, og derfor må arbejdsmængden ikke gå amok.

Han både afleverer og henter børnene så ofte det kan lade sig gøre, og selvom topjobbet i en global koncern som Better Collective kunne fyldes med et utal af forretningsrejser, så er familien så vigtig for ham, at har han valgt kun at flyve ud og misse putningen af børnene, når det er strategisk vigtigt for forretningen.

»Jeg er privilegeret, fordi jeg var med til at starte virksomheden, og fordi jeg sammen med Christian (Kirk Rasmussen, red,) ejer 30 procent af den. Når man har skabt en værdifuld virksomhed og tjent mange penge, ville det være fuldstændig fjollet, hvis jeg ikke sørgede for at leve det liv, jeg ønsker at leve, og det er blandt andet at være en del af mine børns liv og have tid til familien,« siger Jesper Søgaard.