DitteJuulJoergensenTOPBRUG-1920x960-wide
»Forandringerne sker så hurtigt, at det kræver en stor grad af dynamisk ledelse. Organisationen skal være klar til at fungere i verden, som den er nu – ikke som den var for to år siden,« siger generaldirektør for EU-Kommissionens direktorat for handel og økonomisk sikkerhed, Ditte Juul Jørgensen. Foto: Geert Vanden Wijngaert
LEDELSE MED VILJE

Først skulle Ditte holde Europa varmt under energikrisen. Nu håndterer hun told, tariffer og Trump

18. november 2026

Da Rusland invaderede Ukraine, skulle Ditte Juul Jørgensen som EU’s øverste embedsmand på området sikre Europas energiforsyning. Nu er hun generaldirektør for handel og skal holde hovedet koldt, når vores markeder er truet – og samtidig passe på sine medarbejdere.

Gå til Action card

Det lyder som en vandrehistorie, men den er god nok:

Da Margrethe Vestager som nyudnævnt konkurrencekommissær skulle ansætte sin kabinetschef, blev hun præsenteret for en række kvalificerede kandidater. Men da hun mødte Ditte Juul Jørgensen, vidste hun med det samme, at hun var den rette. Ikke mindst på grund af en enkelt lille detalje:

Hendes ur gik fem minutter foran. Lige som Vestagers eget.

»Jeg tænkte, at det var et match made in heaven. For to tidsoptimister sammen kan virkelig få noget fra hånden,« fortalte Margrethe Vestager tidligere i år til Politiken, hvor hun samtidig roste sin tidligere kabinetschef i høje toner:

»Hun har siddet helt centralt og haft en afgørende betydning for, at tingene blev løst. (…) Det er det helt store hjul i EU, hun skubber på.«

Evnen til at få ting fra hånden har været kendetegnende for Ditte Juul Jørgensen, siden hun som ung jurist tog på et fem måneder langt praktikophold i Europa-Kommissionen.

Dengang var planen egentlig at tage hjem igen.

»Men jeg endte jo med at blive meget, meget længere,« som Ditte Juul Jørgensen tørt konstaterer i podcasten Ledelse med vilje.

De fem måneder er foreløbig blevet til 35 år og en karriere, der har gjort hende til den højst placerede danske embedsmand i EU-systemet.

I fem år klædte hun som kabinetschef Margrethe Vestager på til de hårde kampe mod Google og Apple. Derefter ledede hun Kommissionens generaldirektorat for energi under den energikrise, der fulgte efter Ruslands invasion i Ukraine. Og tidligere i år blev hun så udpeget til generaldirektør for handelspolitikken i EU, hvor hun som den højest placerede embedsmand i EU-kommissionen på området blandt andet skal navigere i de mange og ofte forvirrende meldinger, der kommer fra Trump og USA. 

I podcasten sætter Ditte Juul Jørgensen ord på, hvad de mange år i EU-systemets top har lært hende om ledelse, når tempoet er højt, presset massivt og svarene ikke ligger klar på forhånd. En af hendes vigtigste erfaringer er, at medarbejdere reagerer meget forskelligt under pres.

Hendes opgave som leder er derfor både at sætte det hold, der kan håndtere krisen, og samtidig sørge for, at resten af organisationen ikke bliver tabt undervejs.

»Nogle synes, det høje tempo er virkelig sjovt, mens andre føler sig utrygge ved det. Som leder skal man også have dem med,« siger Ditte Juul Jørgensen.

Kampen for at undgå energikollaps
Den lektie lærte hun for alvor, da russiske tropper rullede over grænsen til Ukraine den 24. februar 2022.

Allerede samme morgen samlede Ditte Juul Jørgensen et lille hold i Kommissionens energigeneraldirektorat. Opgaven var akut, for Europa var stærkt afhængig af russisk energi, og frygten for et decideret kollaps i forsyningen var derfor overhængende.

»Vi vidste simpelthen ikke, om vi ville have energi til at holde vores industri kørende og opvarme vores boliger,« fortæller hun i podcasten.

Hendes kontor var udstyret med et stort kort over Europa med gasrørledninger og importmuligheder, og det kom hele tiden i brug. Hvor kunne gassen komme fra, hvis leverancerne fra Rusland svigtede? Hvordan kunne den flyttes rundt i Europa? Og hvilke nye løsninger kunne politikerne sætte i værk?

»Det var en meget udfordrende tid på alle måder, men det var også spændende og tilfredsstillende at være med til at prøve at finde løsninger og gøre det så godt som muligt,« siger hun i dag.

Ditte Juul Jørgensens lille hold voksede hurtigt til en egentlig taskforce med blandt andre jurister, økonomer og eksperter i gas- og elmarkeder. Her oplevede hun, hvordan nogle medarbejdere voksede med opgaven og trivedes med tempoet, usikkerheden og kravet om hele tiden at finde nye løsninger.

Men ikke alle havde det sådan. Og samtidig med at taskforcen arbejdede under stadig højere pres, skulle resten af organisationen fortsat fungere og løse de opgaver, der ikke forsvandt under energikrisen.

»Som leder skal man kunne rumme, at ikke alle kan lide den form for arbejde, hvor trykket er enormt,« siger Ditte Juul Jørgensen.

Presset forblev massivt frem mod jul, så Ditte Juul Jørgensen og hendes team måtte slide sig gennem 10 højintense måneder, før det lettede en smule.

»Der blev hele tiden ved med at komme nye udfordringer, så vi skulle udvikle nye løsninger meget, meget hurtigt. Da vi gik på juleferie, var vi alle sammen meget trætte og nervøse for forsyningsikkerheden over jul og nytår,« fortæller hun.

DitteJuulJoergensen0105BRUG-1920x1280-landscape
»Vi får simpelthen bedre resultater, hvis vi lytter til alle dem, der ved noget om det, uanset om det er den yngste medarbejder, der kun har været der i tre måneder, eller en, der har været der i 30 år,« siger Ditte Juul Jørgensen. Foto: Geert Vanden Wijngaert

Under en krise kan lederen ikke være overalt
Energikrisen stillede ikke kun krav til tempoet, men også til hendes egen prioritering som leder. For selv når kalenderen var fuld fra tidlig morgen til sen aften, kunne hun ikke være med overalt. Som leder blev opgaven derfor også hele tiden at vurdere, hvor hendes egen tilstedeværelse gjorde størst forskel, og hvor andre skulle have plads og ansvar.

»Hvor er der virkelig brug for mig? Hvilket møde er det, jeg skal tage selv, og hvilket møde er det egentlig lige meget, om det er mig eller en medarbejder?« siger Ditte Juul Jørgensen.

Hun lærte også undervejs, at hun ikke selv kunne kende svarene på alle de spørgsmål, der landede på hendes bord. Til gengæld skulle hun vide, hvem hun skulle spørge, og hvad hun skulle spørge om.

Det blev sat på spidsen i de første krigsdage, hvor Ukraine stod midt i et forsøg på at koble sig fri af det russiske elsystem for i stedet at blive koblet på det europæiske. Under normale omstændigheder ville en så omfattende teknisk og politisk beslutning tage lang tid og kræve omfattende forberedelse, også i EU-Kommissionen. Nu skulle det ske på få dage.

Hvis Ukraine ikke blev koblet til det europæiske system, risikerede landet at blive tvunget tilbage på det russiske net. Hvis det omvendt blev gjort for hurtigt, kunne det få konsekvenser for forsyningssikkerheden i resten af Europa.

Det var ikke Ditte Juul Jørgensen, der skulle træffe den politiske beslutning. Som embedsmand er det aldrig hendes opgave. Men det var hendes ansvar at sikre, at beslutningstagerne havde det bedst mulige faglige grundlag.

»Det vigtigste i sådan en situation er at kunne stille de rigtige spørgsmål,« siger hun.

Det gælder i særlig grad i et system som EU-Kommissionen, hvor ledelse ikke kun går nedad i organisationen, men i flere retninger på én gang.

»Det er lidt en form for 360 graders ledelse, der er brug for her,« siger hun.

Når store beslutninger skal træffes hurtigt, forsøger hun derfor at samle alle, der ved noget om problemet, også dem, der ikke nødvendigvis tager ordet af sig selv.

»Vi får simpelthen bedre resultater, hvis vi lytter til alle dem, der ved noget om det, uanset om det er den yngste medarbejder, der kun har været der i tre måneder, eller en, der har været der i 30 år,« siger hun.

For hende er det ikke et spørgsmål om høflig inddragelse, der skal skabe god stemning, men om kvalitet.

»Noget af det vigtigste er at sikre, at politiske beslutninger bliver truffet på et oplyst grundlag. Man skal samle de informationer, data og analyser, der er brug for.«

DitteJuulJoergensen0119BRUG-1920x1280-landscape

Ditte Juul Jørgensen, generaldirektør for EU-Kommissionens direktorat for handel og økonomisk sikkerhed 

Født i 1966.

Hun er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har desuden læst europæisk jura på Europakollegiet i Brugge.

Hun har arbejdet i EU-systemet siden begyndelsen af 1990’erne, blandt andet med konkurrence-, energi- og handelspolitik og ved EU’s delegation til FN i New York.

Hun var fra 2014 til 2019 kabinetschef for EU’s daværende konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

I 2019 blev hun generaldirektør for EU-Kommissionens energigeneraldirektorat og stod i spidsen for den under energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine.

I 2026 blev hun udnævnt til generaldirektør for EU-Kommissionens generaldirektorat for handel og økonomisk sikkerhed.

Foto: Geert Vanden Wijngaert

Fold ud

Skal kunne holde til arbejdet over tid
Ditte Juul Jørgensen medgiver, at arbejdspresset under energikrisen var ekstremt. Både for hende selv og hendes medarbejdere. Men hun understreger samtidig, at hun som leder altid er optaget af, at en undtagelsestilstand ikke må blive til et ideal for god ledelse.

Derfor forsøger hun normalt at tilrettelægge alt arbejde, så møder ikke placeres for sent. Hendes medarbejdere må ikke få den opfattelse, at de mest dedikerede også er dem, der bliver længst på kontoret, og at lange arbejdsdage er en forudsætning for at blive bemærket, siger hun.

»Man får ikke en stilling her uden at være flittig, men jeg har et ansvar for at signalere, at man ikke behøver sidde på kontorstolen hver aften. Derfor indkalder jeg som regel ikke møder efter klokken fem. Det synes jeg simpelthen er en dårlig idé.«

Under energikrisen så virkeligheden som beskrevet meget anderledes ud, og Ditte Juul Jørgensen og en gruppe nære medarbejdere omkring hende brugte stort set alle aftener på onlinemøder og konferencer. Men det ændrer ikke på, at hun mener, ledere har et særligt ansvar for ikke kun at belønne dem, der trives med at arbejde helt inde i krisens centrum.

»Jeg synes, vi som ledere har et virkelig stort ansvar for at signalere begge dele. Altså at jeg ikke kun forfremmer de mennesker, der sidder lige ved siden af mig og arbejder hele tiden, men at jeg også anerkender og forfremmer dem, der arbejder på en anden måde, men virkelig godt og støt, og er med til at få organisationen til at fungere,« siger hun og tilføjer:

»Jeg mener jo klart, at organisationer leverer bedst, når medarbejderne ikke bare præsterer, men også kan holde til arbejdet over tid.«

DitteJuulJoergensen0103BRUG-1920x1280-landscape
»Jeg har et ansvar for at signalere, at man ikke behøver sidde på kontorstolen hver aften. Derfor indkalder jeg som regel ikke møder efter klokken fem. Det synes jeg simpelthen er en dårlig idé,« siger Ditte Juul Jørgensen. Foto: Geert Vanden Wijngaert

Forsøger at skelne det vigtige fra støj
I sit nye job som generaldirektør for EU’s handelspolitik og økonomiske sikkerhed ligner ledelsesopgaven på flere punkter den, hun stod i under energikrisen. Hun arbejder igen i et felt præget af geopolitiske spændinger og stor uforudsigelighed. Men denne gang handler det om blandt andet om toldtrusler – ikke mindst fra USA’s side.

For Ditte Juul Jørgensen er det en central del af lederopgaven at forsøge at skabe ro i støjen. Også alle de morgener, hvor hun og hendes folk skal forholde sig til nye meldinger fra blandt andet USA.

»Der er rigtig meget larm derude,« som hun udtrykker det. Bevidst diplomatisk og uden at nævne kilden til en del af støjen.

Uanset hvor uroen kommer fra, går en stor del af hendes tid på hjælpe hendes organisation og handelskommissær Maroš Šefčovič med at skelne mellem det, der blot larmer, og det, der faktisk kræver handling. For Ditte Juul Jørgensen handler det især om at koncentrere sig om det, EU selv har magt over.

»Jeg prøver at fokusere på, hvad vi selv kan kontrollere, og hvad vi selv kan gøre noget ved. Hvad andre verdensledere siger, kan jeg ikke kontrollere, men jeg kan være med til at anbefale, hvordan vi forholder os til det, og hvordan vi bedst svarer igen.«

Her kan hun trække direkte på erfaringerne fra energikrisen. Dengang handlede det blandt andet om at gøre Europa mindre afhængigt af én energileverandør. Nu gælder nogle af de samme principper for handel og økonomisk sikkerhed, hvor opgaven er at skabe nye alliancer, for eksempel gennem handelsaftaler.

»Vi har eller forhandler frihandelsaftaler med mange lande for at gøre os mere sikre og mere robuste. Vi skal diversificere vores forsyningskæder, vi skal samarbejde med nye partnere, og så skal vi selvfølgelig være forberedt på, hvad der end måtte ske,« siger Ditte Juul Jørgensen, der ikke lægger skjul på, at det brogede geopolitiske billede stiller store krav til hende og hendes ledergruppe.

»Forandringerne sker så hurtigt, at det kræver en stor grad af dynamisk ledelse. Organisationen skal være klar til at fungere i verden, som den er nu – ikke som den var for to år siden.«

Hvad er en generaldirektør? 

En generaldirektør er den øverste embedsmand i et af EU-Kommissionens generaldirektorater – de afdelinger, der har ansvar for hvert sit politiske område.

Rollen svarer nogenlunde til en departementschef i et dansk ministerium. Generaldirektøren refererer til den ansvarlige EU-kommissær og har ansvaret for at lede organisationen, rådgive kommissæren og omsætte de politiske beslutninger til konkret EU-politik.

EU-Kommissionen betegner selv generaldirektørerne som sine højest placerede embedsmænd.

Fold ud

Kolleger hjælper med at ’oversætte hende’
Opgaven er også krævende indadtil.

Efter syv år i spidsen for energi måtte hun i foråret, da hun skiftede stilling, sige farvel til det hold, hun havde arbejdet tæt sammen med under Ukrainekrisen, og starte forfra med en ny ledergruppe og omkring 800 medarbejdere. Helt alene var hun dog ikke, for en del af medarbejderne fra det gamle hold ville med.

Det har, siger hun, været en kæmpe fordel. De kender hende, forstår hvad hun mener, når hun beder om noget, og de kan hjælpe med at ’oversætte’ hende for resten af organisationen. Hun har også bedt dem sige til, hvis hun lyder for skarp eller er for uklar.

»De kan hjælpe med at forklare, hvordan jeg er som leder, og give mig feedback, så organisationen kan forstå mig bedre, og så jeg selv kan læse organisationen bedre,« siger hun.

På den allerførste dag mødtes hun først med sit nye ledelseshold og indkaldte derefter alle medarbejdere til stormøde. Hun havde forberedt sig grundigt, fordi hun gerne ville levere en programerklæring for den leder, hun gerne ville være.

»Jeg gik ikke ind den første dag og ændrede politikken. Men jeg gik ind som mig selv som leder med nogle ledelsesideer, der har betydning for, hvordan folk arbejder,« siger Ditte Juul Jørgensen.

Hovedbudskabet i talen var ’samarbejde’. Hun forklarede, at hun gerne vil have en organisation, hvor man deler information, lytter til hinanden og hvor alles meninger bliver hørt, uanset om det er den yngste medarbejder eller en fra ledelsen.

Og så indførte hun fra dag ét en praksis, der var en nyskabelse i huset: Efter alle ledelsesmøder skulle resten af organisationen have at vide, hvad der var blevet talt om.

»Det var et signal om, at det, jeg siger, også er det, jeg gør,« siger hun.

DitteJuulJoergensen0112BRUG-1920x1280-landscape
»Hvad andre verdensledere siger, kan jeg ikke kontrollere, men jeg kan være med til at anbefale, hvordan vi forholder os til det, og hvordan vi bedst svarer igen,« siger Ditte Juul Jørgensen. Foto: Geert Vanden Wijngaert

Uret går stadig fem minutter foran
I de første måneder har hun brugt meget tid på at gå rundt på kontorerne for at møde sine folk, primært fordi hun ved, at ikke alle tør komme forbi hende. Og fordi hun ved, at hun nogle gange skal gøre en ekstra indsats for at få de informationer, hun har brug for.

»Når du sidder i en ledende stilling, er det ikke alle, der føler sig trygge ved at være helt ærlige over for dig. Man møder meget venlighed, og det er jo dejligt, men man skal bare sikre sig, at man får at vide, hvad det er, de egentlig mener.«

Det gælder især i et system som EU, hvor medarbejdere fra nogle af medlemslandene har meget stor respekt over for chefen.

»I den danske kultur er det okay at tale lederen imod, men i mange lande gør man det simpelthen ikke.«

Derfor har hun travet ekstra meget rundt på gangene de første måneder. Og det har krævet lidt overvindelse, indrømmer hun, for hun anser sig selv for »selskabelig introvert«, og er typen, der skal tage sig lidt sammen, før hun går hen til nogen, hun ikke kender.

På trods af at det buldrer og brager på hendes ansvarsområde lige nu, har hun også truffet et bevidst valg om at »skynde sig langsomt« i sin nye funktion.

»Fordi jeg er så ny, er der en masse ledelsesbeslutninger i forhold til organisationen og arbejdsmetoder, som jeg kommer til at skulle træffe. Men jeg tror, det er vigtigt ikke at gøre det for hurtigt. Jeg skal lære lidt mere om organisationen, før jeg gør det,« siger Ditte Juul Jørgensen.

Selv om hun bevidst forsøger at trække tempoet lidt ned i forhold til ændringer i organisationen, står arbejdsopgaverne i kø. Og hun indrømmer gerne, at hendes ur derfor stadig går lidt foran. Præcist som da Margrethe Vestager ansatte hende som kabinetschef. Den tidligere konkurrencekommissær havde nemlig ret: Hun er en tidsoptimist.

»Jeg er stadig typen, der tror, at fem minutter er nok til at skrive fem mails, inden jeg går til næste møde,« fortæller hun i podcasten.

Selv om hun godt ved, at det kun hjælper minimalt i et arbejdsliv, hvor kalenderen er tæt pakket hver dag, stiller hun stædigt uret fem minutter frem.

»Det giver mig på en måde en følelse af at have et lille forspring.«

Det lille daglige tidsbluff rummer for hende en ret vigtig ledelseserkendelse. Hun mener nemlig, at hun som leder skal kende sine egne svagheder så godt, at hun kan opbygge et hold omkring sig, der kompenserer for dem.

»Derfor siger jeg til mine medarbejdere, at jeg ikke er så god til at holde tiden. Og at jeg også har brug for, at de hjælper mig med de andre svagheder, jeg har,« siger Ditte Juul Jørgensen.

Action Card

Her er Ditte Juul Jørgensens bedste ledelsesråd: 

  1. Vær dig selv.  Ledelse er personligt, og man kan kun lede troværdigt og effektivt, hvis man er sig selv. Det handler om at være tro mod sine værdier, kende sine styrker og svagheder, og at omgive sig med mennesker, der supplerer der, hvor man ikke selv er stærkest. Samtidig skal man selvfølgelig være opmærksom på ikke alene at dyrke sine styrker, men også at gøre sig bedre, der hvor der er behov for det.
  2. Vær åben for at blive udfordret. Som ledere er vi ofte omgivet af viden, idéer og gode perspektiver - men det kan for nogle kolleger være svært at sige os imod, medmindre vi inviterer til det. Derfor er det vigtigt at skabe en kultur, hvor der er plads til at udfordre lederen og til at stille spørgsmål. Når kolleger bringer tvivl og risici frem, bliver man som leder nemlig bedre til at se problemer, før de vokser sig store – og dermed også bedre til at forebygge dem.
  3. Og endelig en - måske lidt simpel, men ikke uvæsentlig - opfordring til at nyde den opgave det er. Tidligt i mit arbejdsliv havde jeg en chef, der sagde: »Have fun!«. Ledelse kommer med et stort ansvar, men det er også et stort privilegium at få lov til at forme en organisation og påvirke beslutninger. Og hvis lederen er glad for sit job og sit ansvar, forplanter den arbejdsglæde sig i hele organisationen.

Mere fra Ledelse med vilje

sandeewide
LEDELSE MED VILJE

Sander bygger sin milliardvirksomhed uden røvhuller

I Flatpay har Sander Janca-Jensen gjort kærlig ledelse og høje krav til en central del af opskriften på Danmarks hurtigste unicorn nogensinde.
LarsMoerch009TOP-1920x960_wide
Ledelse med vilje

Jyske Bank-direktøren vil simpelthen undgå at lave »en Manchester United«

Da Lars Mørch overtog CEO-posten i Jyske Bank, skulle han sætte sit eget præg på en organisation, der var formet af 26 år under den samme ikoniske leder – og undgå den nedtur, der ramte Mørchs yndlingsfodboldklub efter et tilsvarende lederskifte.
44 min.
PoulDueJensen022_wide_1920x960
Ledelse med vilje

Poul Due Jensen: »Jeg har skullet arbejde hårdt for at bevise mig selv«

Som tredje generation i Grundfos voksede Poul Due Jensen op i skyggen af sin far og farfar og har brugt mange år på at finde sin egen autoritet i familievirksomheden.
RasmusErrboeTOP-1920x960_wide
Ledelse med vilje

Da krisen ramte Ørsted, havde Rasmus Errboe ikke tid til at tvivle: »Jeg gjorde det bare«

Midt i Ørsteds værste krise fik Rasmus Errboe sit drømmejob som topchef. Han har lært, at man altid skal have en sund dosis tvivl. Men også at der er tidspunkter, hvor man bare må handle.
47 min.
BentJensenTOP-1920x960_wide
LEDELSE MED VILJE

Milliardæren fra Als brugte 50 år på at lære at lede. Nu skal han lære at lade være

Bent Jensen har givet ledelsen af sin virksomhed videre og står nu over for en helt ny ledelsesdisciplin: At finde ud af, hvornår han skal blande sig - og hvornår han skal holde sig væk. Han vil ikke være »en skygge-CEO«, der »plager virksomheden ihjel med min tilstedeværelse«, som han udtrykker det. Men han nægter at give sit kontor fra sig.
43 min.
JonasEgebart005_wide_1920x960
LEDELSE MED VILJE

Som leder har Jonas håndteret COVID-19, masseskyderi og store it-nedbrud. Her er hans vigtigste råd til andre ledere: »Sørg for at komme foran krisen«

Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart, har været leder under nogle af de største kriser, det danske sundhedsvæsen har stået i. Det har lært ham, at du som leder skal turde trykke på den store knap, før du kender alle svarene – og dele ansvaret ud, så du ikke bliver en flaskehals.