Helle Riis er centerleder for et autismecenter og læser skønlitteratur
Som leder for et autismecenter, ser Helle Riis det som helt centralt at hun læser skønlitteratur, for at kunne forstå de mennesker, hun møder i sit arbejde. Foto: Christian Als.
Inspiration

Læs skønlitteratur og bliv en bedre leder

26. marts 2021

Kan skønlitteratur styrke dig som leder? Stensikkert, siger professor. I hvert fald hvis du gerne vil være bedre til at forstå dine medarbejdere og agere i en kompleks verden. Læsning er “mental fitness” og nok så vigtigt: Bøgerne kan få dig heeeelt ned i tempo.

Gå til Action card
Lykke-Per. Rødby Puttgarten. Fuglene.

Drag med på en ung mands udviklingsrejse. Sæt dig ved køkkenbordet i Udkantsdanmark. Eller mærk smerten ved at stå uden for fællesskabet. Litteraturens store værker tager dig med ind i ukendte miljøer, og lader dig opleve menneskers tanker, behov, dilemmaer, udfordringer og følelser. Ja – meget af det, du navigerer i til daglig som leder, når du skal have det bedste frem i dine medarbejdere.

At læsning af skønlitteratur kan ruste ledere på alle niveauer, er professor i europæisk litteratur ved Syddansk Universitet Peter Simonsen overbevist om.

»Det er jeg stensikker på, det kan. Og jeg er stensikker på, at det er noget, man som leder skal prøve at praktisere,« siger han.

Litteratur kan styrke alle ledertyper, mener Peter Simonsen.

»Jeg mener, det kan være gavnligt både for ledere, der i forvejen er gode til at indtage andres synsvinkler og forstå, hvordan det er, at være en anden end en selv. Og for ledere, der har sværere ved at forstå andre. Sådan nogle findes der jo, og de kan blive meget bedre og skarpere til det,« siger Peter Simonsen.

Helle Riis er centerleder for et autismecenter og læser skønlitteratur
»Tag Helle Helles bøger for eksempel. De mennesketyper, hun skildrer, skåret helt ind til benet, dem kan jeg sagtens møde i mit arbejde. Som leder skal jeg måske hjælpe beboere, pårørende eller medarbejdere videre på den ene eller den anden måde. Så er jeg også nødt til at forstå, hvem de er og indse, at de ikke nødvendigvis tænker som mig,« siger Helle Riis.  Foto: Christian Als

Simpelt, men komplekst

Men kan vi ikke lige så godt flade ud i sofaen og se en Netflix-serie? Nej, for litteraturen kan - som ingen anden fortælleform - vise os mennesker indefra. Det mener Lars Theil Münster, der er cand.mag i litteraturvidenskab og forfatter til bogen Det læsende menneske.

»Litteraturen kan skildre tanker og følelser i et 1. persons perspektiv. Nogle gange kan man nærmest kravle ind i hovedet på karaktererne. Det kan litteraturen gøre stærkere og mere direkte end nogen anden kunstform. Så det er på én og samme tid det mest simple medie, vi har, fordi det kun består af tekst, men samtidig det mest komplekse,« siger han.

Litteraturen tilføjer altså en høj grad af kompleksitet, og lærer dig at navigere i det.

»Den viser, at ingen mennesker er enkle, men at alle er både onde og gode, og sympatiske og usympatiske. At verden er kompleks, og at det sociale spil mellem mennesker uforudsigeligt. Så vil man gerne være en leder med blik for det hele menneske og forstå sine medarbejdere så meget som muligt, så tror jeg helt klart, at litteratur kan noget,« siger Lars Theil Münster.

I modsætning til en serie eller en film, har litteraturen kun ord. Det er op til læseren at fylde billeder og betydning på. Det udfordrer altså din egen forestillingsevne, siger Peter Simonsen.

»Det fascinerende ved skønlitteratur er, at det aldrig ender entydigt. Du bliver trænet i at håndtere tvetydigheder, blandede følelser, usikkerheder og tvunget til at træffe valg som læser og beslutte dig for noget på et ufuldstændigt grundlag.«

Action Card

Sådan skaber du rum til læsning

  • Tag en aktiv beslutning: Nu VIL jeg læse i dét og dét tidsrum hver dag
  • Sluk telefonen og alle skærme omkring dig
  • Lav ritualer omkring læsningen. Læs for eksempel altid efter du har lagt børn i seng eller om morgenen inden resten af familien står op
  • Sæt små barrierer for dig selv, som nudger dig i den rigtige retning: Gå for eksempel ind i et rum, hvor du er alene. Det, at du opholder dig et andet sted og ikke distraheres af muligheden for at tænde for tv’et, gør det lettere
  • Meld dig ind i en læseklub, hvor du er forpligtet over for andre til at have læst en bestemt bog før hvert møde

Verden er ikke sort-hvid

En af de ledere, der sluger meget skønlitteratur, er Helle Riis, som er centerleder på Autismecenter Storstrøm i Vordingborg. Hun har lige genlæst Virginia Woolf’s Mrs. Dalloway og siger, at skønlitteratur giver hende “chancen for at stå udenfor og kigge ind af vinduerne til andre.”

»Nogle gange får jeg jo lov at være helt inde i hovedet på folk. Jeg kan ind imellem få den der oplevelse af genkendelse: ”Nå, tænker de også sådan…?” Eller: ”Kan man også se sådan på det?” Man får set og hørt andet end det, man møder i sit eget liv, siger Helle Riis, der allerede som barn og ung gik ombord i de bøger, forældrene aldrig selv åbnede. Bøgerne stimulerede hende til at reflektere over sit eget liv,« siger hun.

»Mine forældre var medlemmer af en bogklub, men de læste aldrig andet end avis. Det gjorde jeg så, og det åbnede mine øjne for at stræbe efter noget andet end mine forældre. Jeg kommer fra en arbejderkultur, hvor det meste var sort-hvidt. Godt eller ondt. Det er også meget enkelt ikke? Men litteraturen lærte mig, at sådan er virkeligheden ikke nødvendigvis.«

Mødet med mennesker

At forstå kompleksitet ruster en i mødet med andre mennesker, mener Helle Riis. I sit job som øverste leder for et tilbud til autister møder hun både medarbejdere, brugere og pårørende. Dem har hun lært at forstå bedre gennem litteraturen.

»Tag Helle Helles bøger for eksempel. De mennesketyper, hun skildrer, skåret helt ind til benet, dem kan jeg sagtens møde i mit arbejde. Som leder skal jeg måske hjælpe beboere, pårørende eller medarbejdere videre på den ene eller den anden måde. Så er jeg også nødt til at forstå, hvem de er og indse, at de ikke nødvendigvis tænker som mig,« siger hun.

Helle Riis kan altså bruge litteraturen i en ledelsessammenhæng. Ikke fordi hun har et eksakt facit på, hvad hun præcis har lært, som hvis hun havde læst en fagbog. Men hun har en fornemmelse af, at litteraturen har gjort hende bedre til at forstå andre.

»I bøgerne møder jeg jo mennesker, som har helt andre perspektiver end mig selv, og jeg kan prøve at forstå deres reaktioner og måder at agere på. Det er ikke altid jeg kan. Men jeg lærer en masse – bliver klogere på både andre og mig selv – og så er skønlitterær læsning for mig langt mere lystfyldt end at læse faglitteratur.«

Øget empati?

  • Et studie fra 2013, der udkom i det videnskabelige tidsskrift Science, dokumenterede, at folk, der læste finlitteratur scorede højere på Theory of Mind – altså evnen til at læse andres ansigtsudtryk.
  • Forskerne fremhævede andet Dostojevskij, som en af de forfattere, der skaber så komplekse karakterer, at vi er nødt til at træne og udvikle vores empatiske evner for at kunne regne dem ud.
  • Andre forskere forsøgte dog fire år efter at gentage forsøgene, men fandt ikke øjeblikkelig effekt på folks empati.

Kilde: Videnskab.dk

Fold ud

Fordybelse og lindring

Bøgerne kan også noget andet væsentligt. Psykologiprofessor Svend Brinkmann har kaldt litteratur “en af præstationssamfundets sidste oaser.” At fordybe sig i en roman er altså at træde væk fra konstante krav, støj og forstyrrelser og ind i refleksivt rum, som Lars Theil Münster siger.

»Du får mulighed for at komme i et langsommelighedsmodus, som ellers er udfordret af vores hektiske liv. Læsning er et mentalt helende rum, og jeg tænker, at det kun er godt at gøre, hvis man er topleder – eller leder i det hele taget. At indhegne nogle rum i sin hverdag, hvor det ikke handler om at præstere og levere hele tiden eller at opnå noget bestemt.«

»Læsning kan også minde en om, at det, man selv går og bokser med, er almengyldige problemer,« siger Lars Theil Münster.

»Man får løftet sin egen tilværelse op i et bredere perspektiv. Litteratur kan vise, at vi nu engang har måttet tumle med eksistentielle grundproblemer i al den tid, der har eksisteret mennesker. Og at få den type indsigter kan i sig selv være helende.«

På de sundhedsfaglige kandidatuddannelser på SDU anerkender man også, at litteratur kan styrke både jordemødre, sygeplejersker og ergo- og fysioterapeuter mentalt og i mødet med mennesker.

»De studerende får noget litteratur for at blive skarpere på deres kommunikation og menneskeforståelse. Og så kan vi se den gevinst, at de studerende bliver mindre udbrændte og stressede. Litteratur kan forebygge meget af det, vi render rundt og lider under, fordi tingene skal gå så hurtigt. Den er et fabelagtigt middel til at stemple ud,« siger Peter Simonsen, der underviser de kommende sundhedsfaglige i litteratur.

Hvad med en let krimi?

Men fordybelse tager tid, og tid er en knap ressource – ikke mindst for ledere. Så kan en letlæst krimi ikke være ligeså god som de der svært tilgængelige klassikere?

»Nej, det mener jeg faktisk ikke. Det er ikke fordi, jeg er snobbet eller synes, at noget er finere end andet – og slapper du godt af ved at læse en krimi, så gør det for Guds skyld. Men vil du opleve kompleks tænkning, skal du vælge James Joyce eller Thomas Mann. Nogle af de store, der virkelig arbejder med sproget og udtrykket, som udfordrer læseren og giver en et andet blik på at være i verden,« siger litteraturprofessor Peter Simonsen.

Hvad er det, de gør?

»De prøver at få dig til at føle og fornemme ting. De fortæller dig ikke med det samme, hvordan personerne har det. Nej, du skal sgu læse 300 sider, før du finder ud af, hvorfor hun er så trist, hende den midaldrende tjenestepige.«

Lars Theil Münster beskriver læsning som “mental fitness”, hvor man øver sig i at afkode andre menneskers følelser og sociale relationer. Derfor vil det nødvendigvis være romaner med komplekse psykologiske skildringer og komplekse sociale relationer, som er den bedste træningsbane, siger han.

»Psykologien hos hovedpersonen i Dostojevskijs Forbrydelse og Straf er ekstremt kringlet. Du skal anstrenge dig til det yderste for at forstå, hvad der foregår i hovedet på Raskolnikov (hovedpersonen). Krimier opererer derimod med et velkendt mønster. Du kender skurken og helten på forhånd. Rollerne er entydigt defineret, og du behøver ikke anstrenge dig, hverken kognitivt eller følelsesmæssigt,« siger han.

Helle Riis er centerleder for et autismecenter og læser skønlitteratur
Helle Riis har lige genlæst Virginia Woolfs Mrs. Dalloway, og siger at skønlitteratur giver hende "chancen for at stå udenfor og kigge ind af vinduerne til andre" Foto: Christian Als

Mere virkelighedsnært

Der skal altså flere vitaminer til for at få et udbytte. Men hov! ”Udbytte” er faktisk et dårligt ord. For litteraturens væsen er netop, at den ikke lover dig et bestemt resultat. Litteraturen prædiker, argumenterer eller belærer ikke. Den er bare. Du kan altså ikke læse fem klassikere og sige: ”Så, nu er jeg blevet bedre til at afholde MUS”.

Men det, litteraturen især giver dig, er et indsigtsfuldt billede af den menneskelige psykologi og menneskelige sociale relationer. Også mere indsigtsfuldt end det en fagbog kan tilbyde, mener Lars Theil Münster.

»Paradoksalt nok kan den fiktive formidling af menneskets psykologi blive den mest virkelighedsnære, hvis det er gjort rigtig godt. For når du selv kan gå rundt og opleve verden, som hovedpersonen oplever den, og føle de følelser personen føler, bliver det en meget stærk indsigt. En indsigt, som også får personlig værdi for dig, fordi du selv er nødt til at investere noget i det for at forstå det.«

Og så pirres din nysgerrighed på andre mennesker i udtalt grad, siger han.

»Jeg tænker, at man er den bedst mulige leder, når man har stor social nysgerrighed og lyst til at reflektere over sig selv og egne måder at være på over for andre. Begge dele stimuleres i litteraturen. Jeg ved ikke, om man bliver en mere effektiv leder, men man bliver mere reflekteret.«

Smagsprøve fra Rødby

Så selvom der står en masse ulæste fagbøger og stirrer ondt på dig fra hylden, skulle du måske give litteraturen en chance. Men hvad skal man så starte med? De tre kilder til denne historie har alle uopfordret nævnt Helle Helles forfatterskab. Helle Riis læser hendes bøger, fordi karaktererne er nogle, hun møder i sit daglige arbejde. Men man kan også læse Helle Helle, fordi man måske aldrig har mødt mennesker fra en lav socialklasse fra et randområde i Danmark, siger Peter Simonsen.

»Hvis man vil teste: ”Gad vide hvordan verden ser ud med øjne, der er meget langt fra mine?” De mennesker, Helle Helle skriver om, er karakteriseret ved, at de enten har enormt svært ved at se sig selv udefra, eller er meget bevidste om, at nogle kigger på dem. Så de er nødt til at opføre sig på en bestemt måde, som de tror, dem der kigger på dem, forventer,« siger Peter Simonsen.

Det sidste kunne måske godt være en situation, der udspillede sig mellem leder og medarbejder? I hvert fald får du nu afslutningsvis en Helle Helle-smagsprøve. Helt uden lir og flødeskum.

»På en uge døde fire, sådan var det hernede. En af dem hed Martin. Han boede i blokken bag os. Vi havde talt om at invitere ham til kaffe, men det blev aldrig til noget.«

(Rødby Puttgarten)

Bogtips

Helle Helle. Hendes bøger foregår ofte i randområder i Danmark. Det er korte bøger, hvor du skal bruge din fantasi for at forstå, hvad der er på spil for karaktererne. Fortællingerne stimulerer i den grad nysgerrighed på, hvad andre mennesker tænker og føler – men på en meget underspillet måde.

Læs: Rødby Puttgarten eller De.

Henrik Pontoppidan. Skildrer tilværelsens grundvilkår og viser, hvordan det enkelte menneske er henvist til at handle efter sin natur og sin kulturelle baggrund. Demonstrerer stor indsigt i menneskesindet og skriver klart og enkelt. I Lykke-Per stimulerer han læseren til at tænke over eget liv, egne valg, mål og hvad det gode liv egentlig er?

Læs: Lykke-Per eller De Dødes Rige.

Tarjei Vesaas. Den norske forfatter er en mester i at lade læseren se et andet menneske indefra og få fornemmelsen af, hvordan vedkommende oplever verden. Vesaas skriver ofte om menneskets ensomhed og søgen efter bekræftelse og fællesskab. Hans bøger er relativt korte.

Læs: Fuglene eller Is-slottet

Marilynne Robinson. Den amerikanske forfatter skriver om stille eksistenser i det amerikanske Midtvesten. Hun tager sine læsere med ind i komplekse indre følelsesliv hos nogle personer, der ikke er sådan lige at forstå.

Læs: Gilead eller Hus og hjem

Karl Ove Knausgård. Formår at gå fra det brede perspektiv til at zoome ind på detaljen, hvor han nådesløst udleverer sin hovedperson og omgivelserne. At gå ind i Knausgårds verden er som at komme i en slags tilstand, man genkender. Værket Min kamp handler om at mestre drømme, ambitioner og selve livet.

Læs: Min Kamp (6 bind) eller Ude af Verden (første bind i en trilogi)

Relaterede artikler

Rani Hørlyck er skoleleder på Søndervangskolen i Viby ved Aarhus.
Visionsledelse

En klar vision gør dig til en bedre leder

Når dine medarbejdere ved, hvilken retning de skal følge, kan du skabe meget bedre resultater. Rani Hørlyck vendte en skole i krise til en succes ved at holde fast i sin vision og kræve, at alle fulgte med.
12 min.
Hos bureauet MUST trækker de hver måned lod om, hvem der skal være chefen
Hvem skal være chefen?

Her trækker de hver måned lod om, hvem der skal være chefen blandt de ansatte

Hos MUST bestemmer en lodtrækning hver måned, hvem der skal indtage rollen som chef. Vinderen får ikke det formelle og juridiske ansvar, men et budget og beføjelsen til at ændre arbejdsgange og stille spørgsmål til alt. Det handler om blive mere bevidste om ansvarsfordelingen – og måske en smule klogere på, hvad god ledelse er.
10 min.
Troels Bech & Jacob Aagard har startet Ledelseshøjskolen

»Hvornår har du sidst mærket efter, om du har dig selv med inde bag jakkesættet?«

Troels Bech og Jakob Aagaard står bag 'verdens første højskole for ledere', der vil have deltagerne til at finde et mere personligt og langtidsholdbart lederskab frem.
12 min.
Karen Tobiasen er Grundlægger af virksomheden BreathingBusiness
Forandringsledelse

Transformer din organisation med kærlighed

12 min.
Monica Vildbæk er Telesalgs- og kampagnechef hos Plandent

Sådan bruger du din sårbarhed som en styrke

At føle sig sårbar kan være ubehageligt. Ikke mindst som leder, hvor mange ønsker at fremstå stærke og handlekraftige. Men din sårbarhed kan være en gave til dit lederskab – hvis du bruger den rigtigt.
7 min.
Annemette Fuglsang er direktør for Renosyd
Sprogets magt

Med metaforer, humor og klar tale kan du flytte medarbejderne

Floskler og døde metaforer luller medarbejderne i søvn, mens humor, sprogbilleder og klar tale vækker opmærksomhed. Sproget er et stærkt ledelsesredskab. Mød en leder, der introducerede ét nyt ord og flyttede en hel organisation.
10 min.
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.