Lars Jensen er topchefen, der hader topstyring

Lars Jensen er topchef, men han tror ikke på centralisering og topstyring. 

I hvert fald ikke, hvis det betyder, at han og resten af direktionen skal træffe beslutninger for dem længere nede i organisationen, der ved, hvad det handler om. Lars Jensen ved, at det fører til dårlige beslutninger og tager motivationen fra medarbejderne, for han var selv en helt almindelig medarbejder, da han i 1993 for første gang gik ind ad døren i den virksomhed, som han for halvandet år siden blev øverste chef for. 

Det fortæller han i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med vilje.

Mens Lars Jensen har været i Royal Unibrew, er koncernen vokset fra en lille håndfuld danske bryggerier til en international koncern, der producerer hundredvis af forskellige drikkevarer i en række lande med langt størstedelen af omsætningen uden for Danmarks grænser. 

Det er en kompleks forretning, og det er det, som definerer Lars Jensens ledelsessyn. Han skal ikke sidde på sit hjørnekontor i Faxe og bestemme det hele, for ude i de 65 lande, hvor man kan købe Royal Unibrews forskellige produkter, ved de lokaltansatte meget mere om hvilke øl, sodavand og energidrikke, de bedst kan sælge og på hvilken måde.

Lars Jensen opfatter det som sin rolle at give plads og skabe et rum, som andre kan udfolde sig i. Men også et rum, hvor man tør tale ærligt, hvis der er problemer. 

»Det allervigtigste for mig er, at man kan stole på hinanden. Jeg plejer at sige, at dårlige nyheder skal rejse hurtigere end gode nyheder. Så hele fundamentet for, at vi kan arbejde tæt sammen er, at vi stoler på hinanden,« forklarer han. 

Ved at stole på, at medarbejderne under ham har styr på deres forretning, kan Lars Jensen og hans direktion koncentrere sig om de større, strategiske valg. Eksempelvis at fokusere på markedet for drikkevarer uden alkohol og uden sukker. 

»Vi definerer nogle strategier for nogle markedsområder og kategorier af drikkevarer, hvor vi ser, at der er mere vækst at hente for sådan nogle som os,« siger Lars Jensen. 
Og når strategien er lagt, og rammerne på den måde er skabt, er det op til de enkelte afdelinger under ham at få det at ske. For ham er det ’license to operate’, at lade medarbejderne selv finde ud af, hvordan opgaverne løses bedst.

»Det er den enkelte forretningsenheds opgave at undersøge, hvad mulighederne er i det enkelte land. Så kommer de tilbage med de input. Den forbrugerindsigt har jeg ikke. Men jeg kan sikre, at de kigger ind i de områder, som vi har valgt,« siger Lars Jensen.

I Royal Unibrew ender det typisk med, at det er forskellige produkter, som de enkelte lande satser på. Og i modsætning til en række af koncernens konkurrenter, der sælger de samme internationale brands i mange lande, er det helt fint. Det er faktisk meningen. For igen: Selvom Lars Jensen er direktøren for det hele, vil han ikke fortælle, hvordan tingene skal løses. De lokale ledere skal have frihed til at handle, for de er eksperterne, når det gælder markederne og forbrugerne i de enkelte lande.

»Vi har ikke så mange produkter, der rejser fra land til land. Vi har ideer, der rejser fra land til land. Vi kan ikke sidde i Faxe og optimere en forretning eller maksimere potentialet i Estland eller Finland,« siger Lars Jensen.

Royal Unibrews hovedkvarter ligger i udkanten af Faxe på Sydsjælland. Måske ikke umiddelbart en adresse, som man forestiller sig tiltrækker talenter, men ikke desto mindre går det strygende med at rekruttere. Lars Jensens eget bud er, at forklaringen skal findes i virksomhedens vækst og fokus på bæredygtighed – og i fravalget af topstyring.

»Det er ikke alle vores job, der ligger i Faxe. Mange ligger andre steder i landet eller i andre lande. Og hos andre implementerer man det, der er udviklet af et hovedkontor. Ikke hos os. Så hvis man er marketeer er vi en af de bedste legepladser. Det samme med it. Vi har ikke et servicecenter i Asien, vi er her. Det tror jeg er attraktivt«.

Igen handler det altså om at give frihed og rum. Det kommer Lars Jensen hele tiden tilbage til, og det er også den primære årsag til, at han trods næsten et kvart århundrede i Royal Unibrew ikke har været i koncernen i hele sin karriere. 

Han forlod virksomheden i midten af 00’erne, hvor han oplevede, at bryggerikoncernen, der oprindeligt blev dannet ved, at sjællandske Faxe gik sammen med jyske Ceres, Urban og Thor, havde mistet sit lokale fokus, og at beslutningsgangene også blev centraliseret. Det gik ud over hans egen arbejdslyst, at han ikke fik lov til at komme med gode idéer og løse sine opgaver på den måde, han syntes var den bedste.

Derfor kan Lars Jensen skrive tidligere direktør for en fodboldklub på cv’et. Han skiftede fra en chefstilling i finansafdelingen i Royal Unibrew til direktørposten i Sjælland Sport og Event A/S, der driver fodboldklubben Næstved Boldklub, samme bys baskethold og en række events. En spændende virksomhed med masser af hjerteblod, men også en virksomhed, hvor den nytiltrådte direktør hurtigt kunne konstatere, at økonomien var langt ringere, end han var blevet stillet i udsigt. 

Lars Jensens fodbolddirektørkarriere sluttede derfor et års tid efter, den var begyndt, da han præsenterede bestyrelsen for tre forskellige redningsplaner, hvoraf den ene indebar hans egen fyring.

»Jeg husker det ikke som et nederlag. Jeg havde jo selv præsenteret planerne og vidste godt, at det nok var det scenarie, det endte med. Det vigtigste var for mig, at det overlevede. Det ville være ærgerligt, hvis selskaberne gik konkurs. Jeg var faktisk stolt over at være med til at sikre selskabets fremtid. Og så måtte jeg videre,« siger Lars Jensen.

Oplevelsen med fodboldklubben gav Lars Jensen en oplevelse i det, han kalder ”business vs. emotions”. At investorer og andre interessenter kan være drevet af forskellige motiver, og man skal kende dem, man arbejder sammen med, og man skal kende deres motivation. Han fik også en nyttig reminder om, at man skal sætte sig ind i den virksomhed, man skal arbejde i, ned i alle detaljer, så man ved, hvad man har med at gøre.

Første lederjob i Italien

Efter afstikkeren til fodboldklubben kom Lars Jensen tilbage til Royal Unibrew. Koncernen, der har defineret ham som leder, siden han i år 2000 takkede ja til sit allerførste lederjob. På landekontoret i Italien. Ifølge Lars Jensen den beslutning og den oplevelse, han har lært allermest af i sin karriere.

Han var 26 år gammel, og fra at bo i Danmark, omgivet af familie og venner og i et samfund han kendte, skiftede han til noget, der var så langt fra det, han kendte, som det næsten var muligt. 

På et det italienske kontor med 35 ansatte, fik han en afdeling med ni midaldrende italienske kvinder, der kun talte italiensk, og som i årevis havde løst opgaverne på præcist den samme måde.  

»Det var en helt vild rejse at stå i den situation. Så det har givet et fundament både personligt og ledelsesmæssigt, og samtidig givet mig en helt anden dimension i det forretningsmæssige,« forklarer han.

Midt i det hele ændrede hans opgave sig fra at få styr på økonomien til at ændre hele virksomheden fundamentalt. Både produkter, produktion og arbejdsgange skulle ændres. Det blev ledelse på et fuldstændigt praktisk niveau. 

»De talte ikke engelsk, så projektet blev, hvordan vi fik dem motiveret til at skippe et system, de kendte og var glade for. De skulle bruge et system på engelsk, og de skulle undervises af danskerne på engelsk. Så de kom på engelskkursus, og vi fik dem på en tur til Danmark, så de kunne møde deres kolleger og se Faxe. Vi begyndte at få bygget troen på hinanden og projektet. Mange af dem havde aldrig været ude at rejse før«.

Opgaven lærte ham, at folk skal tackles forskelligt, afhængigt af hvem de er. 

Og tiden i Italien lærte ham en anden ting, der stadig definerer ham: At sætte sig ind i tingene. Han var nødt til at forstå præcist, hvad han stod med. I Italien startede det helt lavpraktisk med at få styr på alle processer og prøve at forstå tankegangen. At få overblikket. Det følger ham stadig den dag. Alle problemer kan løses, hvis du kender dem og angriber dem fra den rette vinkel. 

»Jeg har en evne til at finde en vej. Der er ikke noget, jeg ikke føler jeg kan klare. Jeg søger råd og vejledning og får hjælp af andre. Så jeg synes ikke, at der er problemer, som er så store, at de ikke er løsbare«.

Den indstilling bærer Lars Jensen med sig i dag som CEO, hvor han, selvom han har retten til at bestemme det hele, skal lade være. Især når han ikke ved bedst. Derfor forsøger han også at være bevidst om, hvor han selv er stærk, og hvor han ikke er stærk. Eksempelvis når det kommer til det kommercielle aspekt af forretningen. Lars Jensens baggrund er finans og økonomi, og arbejdet som CEO er grundlæggende anderledes end at være COO eller CFO, som han var tidligere, og hvor han var mere nede i detaljerne.

»Det er nyt, at jeg ikke må sige så meget som CEO, for så tager jeg initiativet fra mine kolleger. Som CFO må man gerne være lidt tættere på og udfordre. Det skal jeg ikke i samme omfang længere. Jeg skal udfordre på en anden måde,« forklarer Lars Jensen om sin rolle som øverste chef i direktionen. 

Han koncentrerer sig om de store linjer, og øverst på hans dagsorden hos Royal Unibrew står der for øjeblikket ikke mindst værdier og bæredygtighed. 

Det betyder blandt andet et stort fokus på koncernens brug af ressourcer, men også et fokus på, hvilke værdier produkterne repræsenterer. Og det handler om at passe på planeten, behandle medarbejderne ordentligt og betale sin skat. Sådan skal man kende Royal Unibrew, siger han.

Men igen skal opgaverne fordeles. Så han på sigt heller ikke behøver at bruge sine kræfter på det langsigtede mål om, at Royal Unibrew skal være klimaneutral, og det er jo medarbejderne under ham, der skal være dygtige nok til finde de gode løsninger på vejen dertil. Det kræver, at han har fokus på sin organisation, og at den understøtter de strategiske mål. 

»Det er de individer og den måde, vi organiserer os på og arbejder sammen på, som er afgørende for, om vi opnår succes,« siger han.

For Lars Jensen personligt er det vigtigt at mærke, at han selv udvikler sig som leder sammen med virksomheden. Derfor overvejer han hele tiden, om han er det rigtige sted. For ham er det efter næsten 27 år stadig i Faxe.

»Jeg ønsker at udvikle den her virksomhed til næste stadie. Både på organisk vækst og opkøb. Jeg har de tre ting, som betyder mest for mig, og som jeg fokuserer på: Jeg har de bedste kolleger, de bedste produkter og så har vi uanede muligheder for at udvikle vores forretning. Så længe de tre ting går op i en højere enhed, så kan jeg ikke se mig selv være andre steder end her,« siger topchefen for Royal Unibrew.