Lars Rasmussen gik fra smed til en af verdens bedste ledere: »Hvis andre tror på dig, skal du huske at gøre det selv også«

Da Lars Rasmussen blev født i Nørresundby ved Aalborg i 1959, lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle blive en af landets mest anerkendte topchefer.

Han skulle selvfølgelig være smed.

Ligesom hans far og farfar havde været det før ham.

Den i dag 67-årige topleder voksede op i en arbejderfamilie med en mor, der var kontordame på et taxaselskab, og et stamtræ, der bestod af håndværkere og lønmodtagere så langt tilbage, man kunne se.

Så da han i de sene teenageår skulle vælge karrierevej, endte han som det naturligste i verden som smedelærling på det lokale skibsværft i Aalborg.

»Der var ikke så meget diskussion. Det var det, jeg skulle,« fortæller Lars Rasmussen, mangeårig topchef i medicofirmaet Coloplast og fem gange kåret til en af verdens bedste ledere, i Lederstof.dk’s podcast, Ledelse med vilje.

Da han efter fire år blev færdiguddannet som smed, var hans liv og karriere lagt i trygge rammer. Nu havde han fast arbejde, kunne købe et hus magen til sine forældres og stifte familie.

Men en lille tvivl havde i nogen tid gnavet i ham: Var det egentlig det liv, han havde lyst til at leve?

Sprang ud som mønsterbryder
Fra han var helt lille, havde Lars Rasmussen været en bogorm, der først på biblioteket, og senere via Unions Bogklub, som han meldte sig ind i for sin første løn som bybud hos den lokale købmand, fik indblik i en meget større og mere nuanceret verden, end den han kendte i Aalborg. Bøgerne åbnede hans øjne for, at der eksisterede et andet univers, en anden måde at tænke og føle på, end det, han mødte derhjemme.

»Bøgerne gav mig appetit på at række ud. At blive en del af noget, som var større og mere mangfoldigt,« siger Lars Rasmussen i dag.

Som 21-årig tog han konsekvensen og sprang ud som mønsterbryder. Til familiens forundring valgte han at droppe det sikre smedejob til fordel for en uddannelse som akademiingeniør.

»Jeg kan ikke huske, at jeg i min barndom mødte mennesker fra det akademiske miljø, bortset fra lærerne på skolen. Det var ikke den slags mennesker, der kom i mine forældres hjem, så jeg mødte en meget anderledes omgangsform og et andet sprog, da jeg startede på studiet,« fortæller Lars Rasmussen, der i podcasten betegner beslutningen om at skifte spor som den vigtigste i karrieren – og for den sags skyld i hans liv.

»Jeg synes, at man har et liv for at bruge det. Det har jeg fået rig lejlighed til, også i mit professionelle liv. Det har været en kæmpe gave,« siger Lars Rasmussen.

Smag for ledelse
Efter afsluttet studie fik han sit første job som supportingeniør i en salgsafdeling, og prøvede sig også af som procesingeniør, uden helt at føle, at han havde fundet sin rette hylde. Det ændrede sig med ét slag, da han på De Danske Spritfabrikker fik ansvaret for at opbygge en produktionslinje til fedtfattige kartoffelchips; et ambitiøst projekt med mange mennesker og stor kompleksitet.

»Jeg var ekstremt taknemmelig over at få den mulighed, men også temmelig nervøs for at fejle,« siger han i dag.

Lars Rasmussen fik gjort arbejdet færdigt til tiden og inden for budgettet, og befandt sig undervejs som en fisk i vandet. Faktisk var det der, han fandt ud af, hvad han ville bruge resten af livet på, nemlig ledelse.

»Jeg fik ros, da det var færdigt, og de mennesker, som jeg var leder for undervejs, syntes også, det havde været en god oplevelse. Det fik mig for første gang til at tænke: Måske skal jeg være leder?«

Skepsis overfor ledere
Det var ikke nogen nem erkendelse for ham. Én ting var, at han som mønsterbryder gik den akademiske vej, men begge hans forældre var fagforeningsfolk helt ind i hjertet, og var noget skeptiske i forhold til at et af deres børn gik ledervejen.

»Ledere var jo ikke ligefrem dem, jeg hørte det allerbedste om derhjemme,« siger Lars Rasmussen med et smil.

Men igen valgte han at følge sit hjerte, og begyndte metodisk at søge alle stillinger, ’hvor der stod noget om ledelse’, som han udtrykker det.

Midt i den proces dukkede en virksomhed, han aldrig havde hørt om, op.

Coloplast beskæftigede dengang 750 mennesker i hele verden, herunder 250 på en fabrik i Thisted, og havde brug for en rationaliseringsingeniør, der også kunne noget med ledelse. Lars Rasmussen søgte og fik jobbet.

Og så gik det stærkt.

Inden for et år – som bare 30-årig – blev han chef for hele fabrikken.

»Det var en lidt speciel situation. Jeg havde jo næsten ingen ledelseserfaring, og blev nu chef for mennesker, der var meget ældre end mig. I min ledergruppe var der faktisk kun en, der ikke kunne have været min far.«

Sig ja når nogen tror på dig
Når han i dag bliver spurgt, hvorfor Coloplast valgte en så grøn og uerfaren nordjyde som fabrikschef, har han ikke noget godt svar.

»Jeg ved det simpelthen ikke, for jeg spurgte ikke. Der skal selvfølgelig være en grundlæggende tillid til stede hos de mennesker, som giver dig et ansvar. Den tillid er i virkeligheden vigtig, for man kan godt blive overvældet af vægten af at få et ansvar, som man ikke før har prøvet kræfter med. Dengang lærte jeg, at hvis andre tror på dig, så kan du også godt tro på dig selv. På den måde har det nok været den bedste forfremmelse, jeg nogensinde har fået,« lyder det fra Lars Rasmussen.

Siden dengang i 1988 har Coloplast og Lars Rasmussen været vævet tæt ind i hinanden. Som lidt af et særsyn har han været en one company man karrieren igennem, og avancerede de efterfølgende år til en række internationale lederroller, indtil han blev koncerndirektør og i 2008 kom helt til tops som CEO.

Væk med janteloven
Som en af sine første beslutninger som topchef, besluttede Lars Rasmussen, hvad han selv kalder ’at kaste janteloven over bord’. Han mente, at virksomheden havde potentiale til at præstere bedre, end den hidtil havde formået.

»Vi voksede allerede mere end markedet, så vi var jo konkurrencedygtige. Hvis vi nu også kunne få en overskudsgrad, som kunne måle sig med de bedste børsnoterede selskaber i vores branche, så ville vi måske blive endnu mere konkurrencedygtige.«

Det blev til en omfattende ændring af performance for selskabet. At den ambitiøse kurs, han satte Coloplast ind på, samtidig var det måske afgørende brud med det miljø, han var rundet af, lægger han ikke skjul på i dag.

»På den egn, jeg kommer fra, gør folk jo grin med dig, hvis du er for åbenlyst ambitiøs. Det der med at vedstå sig, at man har en ambition, er ikke så velset, og der er det nok bedre at underspille og så overraske positivt. Men du kan altså ikke drive et selskab med en masse medarbejdere rundt om i verden, hvis ikke du fortæller dem, hvad retningen er, og hvad dine ambitioner er,« siger Lars Rasmussen.

Ledelse begynder ikke med medarbejderne
Da han tiltrådte som CEO, beskæftigede Coloplast 8000 medarbejdere. Under hans ledelse er Coloplast vokset til en global virksomhed med 18.000 medarbejdere og en omsætning på 27 milliarder kroner. Lars Rasmussen er undervejs blevet anerkendt som ikke bare en af Danmarks mest succesfulde erhvervsledere; i flere år rangerede han også på Harvard Business Reviews liste over '100 best performing CEOs in the world'.

Forklaringen på succesen tilskriver han selv et par enkle, men også meget kompromisløse ledelsesprincipper, som han altid har bekendt sig til, herunder en udpræget orientering mod omverdenen.

For ham begynder ledelse nemlig ikke med medarbejderne, men med kunden. En virksomheds eksistensberettigelse afhænger af, understreger han, evnen til at levere det, der er lovet, og gerne lidt mere, end forventet. Til tiden. Og i den rigtige kvalitet.

»Det er der, vi starter. Vi skal sørge for, at de mennesker, der har valgt at lægge deres forretning hos os, kan stole på os. Så kunden har lyst til at komme tilbage. Alt andet er sekundært. Det har været min tilgang fra første dag som leder,« siger Lars Rasmussen.

Fnidder-fnadder forsvinder
Efter hans erfaring er det et mindset, der også giver en bemærkelsesværdig effekt internt i organisationen. Når alle er enige om, hvem man er til for, forsvinder en stor del af det interne ’fnidder-fnadder’, fremhæver han.

Har der aldrig været modstand mod den tilgang? Eller været nogen, der har sagt: ’Lars, du er en kynisk satan? Du skal da først og fremmest tænke på mig og de andre medarbejdere, og hvordan vi har det?’

»Der er i hvert fald aldrig nogen, der har sagt det, og jeg går også meget op i, at virksomheden er et sted, hvor den enkelte medarbejder trives og kan udvikle sig, og der er netop virkelig fine muligheder for personlig udvikling i en organisation, som vokser. Og vækst starter jo tit med, at man er den virksomhed, som kunderne flokkes om,« siger Lars Rasmussen med et smil.

Hvordan ser godt ud?
Kundeperspektivet har ikke stået alene. Lars Rasmussen har også haft et andet bærende princip, som har gennemsyret alt, han har foretaget sig, og som han opfordrer alle ledere til at tænke over, nemlig hvordan ’godt egentlig ser ud?’. Er din forståelse af god performance baseret på det, du har set tidligere i din egen virksomhed, eller er den baseret på data fra de bedste virksomheder i et globalt perspektiv?

»Der er så god adgang til information om snart sagt ethvert forhold, man interesserer sig for i dag, så det behøver ikke at være vanskeligt at forstå, hvordan virkelig god performance ser ud. Det vanskelige, og det som god ledelse handler om, det er at få den ændring, der skal til for at komme på et nyt niveau, til at ske,« siger Lars Rasmussen og tilføjer:

»Vi kan alle blive inspireret af dem, som gør det bedst indenfor lige det område, vi som ledere selv er ansvarlige for, og så kan de fleste mennesker også lide at arbejde for en chef, som er ambitiøs.«

Løftede øjenbryn
Han stoppede egentlig som CEO i Coloplast i 2018 og satte sig i stedet for bordenden som formand for bestyrelsen. Men i 2025 trådte han ind i CEO-rollen igen, dog kun som interim- direktør.

Det udløste en del løftede øjenbryn fra omverdenen, der havde svært ved at forstå, at Lars Rasmussen, der også er formand for Komiteen for god selskabsledelse, på den måde kunne finde på at hoppe ind og ud af posterne som CEO og formand.

Det er dog ikke en kritik, Lars Rasmussen har behov for at gå dybt ind i, bortset fra en konstatering af, at det var den øvrige bestyrelse, der bad ham om at påtage sig opgaven som midlertidig direktør. Og at det er ’en god situation for alle’, at der fremadrettet er fundet en permanent løsning med udnævnelsen af canadiske Gavin Wood som ny CEO per 1. maj. Efterfølgende forventes LEGO Gruppens administrerende direktør, Niels B. Christiansen, valgt som ny formand.

Det betyder, at Lars Rasmussen snart skal sige endegyldigt farvel til den virksomhed, han har arbejdet for i fire årtier. En beslutning, han betegner som ’vemodig’.

»Jeg holder meget af Coloplast. Selskabet er i verden for at hjælpe mennesker, som skal videre efter sygdom eller en vanskelig situation, og det finder jeg meningsfuldt. Jeg føler mig privilegeret over at have mødt tusindvis af skønne mennesker på min rejse med selskabet. Men det er også tid til, at der kommer nye kræfter til, og jeg er sikker på, at Gavin Wood bliver en fremragende chef for Coloplast,« siger Lars Rasmussen.

Arbejde er stadig en livsstil
Han vil fortsat være erhvervsaktiv, men primært via de bestyrelsesposter, han allerede har, og dem, der sikkert kommer til hen ad vejen. For eksempel er han netop tiltrådt som næstformand i DSV-bestyrelsen.

»Jeg kan godt lide, at arbejdsliv og privatliv til en vis grad flyder sammen. Sådan bliver det også fremover. Jeg kommer selvfølgelig ikke til at arbejde så mange timer, men får fortsat mulighed for at beskæftige mig med komplekse og udfordrende forhold. Det betyder mere tid til at gøre andre ting, som gør mig glad, og som gør dem, som er tæt på mig, glade og gør dem godt,« lyder det fra Lars Rasmussen.