Leder i grønlandsk virksomhed: »Det er surrealistisk at tænke tanken til ende, men vi er nødt til det«

Det kunne umiddelbart virke som en nedtrapning af konflikten om Grønland, da Donald Trump onsdag udelukkede at bruge militær magt i sit forsøg på at overtage den mægtige ø mod nord. 

Det har dog ikke fået beboerne i Grønland til at ånde lette op. Der hersker fortsat stor usikkerhed om øen fremtid. Og udviklingen kan stadig nå at gå i den forkerte retning. 

»Vi tager ingen scenarier af bordet,« som det lyder fra direktør i interesseorganisationen Grønlands Erhverv, Christian Keldsen.

Vi har talt med tre ledere på øen om, hvordan den aktuelle situation smitter af på dagligdagen i deres virksomheder. Og om, hvilke scenarier de har forberedt sig på. 

Surrealistisk
Brian Torp er administrerende direktør i det grønlandske IT-firma Comby. Han anså det allerede før Trumps seneste udmelding som »urealistisk«, at der nogensinde ville lande amerikanske militærhelikoptere i Nuuks gader.

Alligevel er det et scenarie, han forholder sig seriøst til. 

»Det er surrealistisk at tænke tanken til ende, men vi er nødt til det,« siger Brian Torp, der sammen med sine ledelseskolleger i virksomheden har lavet beredskabsplaner for, hvad de skal stille op i forskellige situationer – herunder hvis det kommer til en invasion. 

»Det ser ud til, at Trump trækker lidt i land, det er positivt. Men det ændrer ikke på de tiltag, vi har sat i gang,« siger han og tilføjer, at udmeldingen heller ikke ”ændrer presset på den enkelte væsentligt.”

I dagligvarekæden Brugseni fortæller marketings- og kommunikationschef Benny Reffeldt Otte, at de stadig tager truslen »meget seriøst« – ikke mindst fordi kæden er en samfundsbærende virksomhed. 

»Vi står et godt sted,« understreger han. »Men selvfølgelig rumsterer en eskalering hele tiden i baghovedet. Heldigvis er vi gode til i Grønland at tilpasse og omstille os uventede situationer,« siger han. 

Brugseni har fokus på at have rigeligt med varer, der kan holde sig – blandt andet tørvare, konserves og varer på køl og frost. Det er vigtigt at have »rigelige mængder«, forklarer Benny Reffeldt Otte. 

Derudover har virksomheden forberedt sig på, hvad de gør i tilfælde af, at mobil- og internet går ned. 

»I Grønland er byerne forholdsvis små, så hvis mobilerne ikke længere virker, så kan vi stadig ret hurtigt komme i kontakt med hinanden,« siger han. 

Hos Royal Greenland fortæller underdirektør Bodil Marie Damgaard, at fiskerivirksomheden har haft overvejelser om beredskab på forskellige niveauer af organisationen – dog ikke med henblik på en decideret invasion. 

»Vi forholder os løbende til situationen, men vi har ingen ambitioner om at eskalere det,« siger hun.

I Grønlands Erhverv opfordrer man virksomhederne på øen til at udarbejde beredskabsplaner, der gør det muligt at »køre videre under forskellige scenarier,« som direktør Christian Keldsen formulerer det.

»I Grønland er vi vant til at håndtere strømnedbrud og kommunikationsnedbrud og forsinkelser i forsyningskæden på grund af is, vind og vejr. Men det er en særlig situation, vi står i lige nu. Derfor opfordrer vi virksomhederne til at være klar med beredskabsplaner for de forskellige scenarier, som den aktuelle situation kan ende ud i,« siger han. »Også selvom en militær operation fra officiel hånd ikke anses som forestående.«

Plads til bekymring
De senere uger har Trump på næsten daglig basis gentaget sit ønske om at overtage Grønland på sit medie Truth Social. I denne uge delte han for eksempel et AI-genereret billede, hvor han planter det amerikanske flag i jorden i Grønland, mens vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio ser til i baggrunden. Ved siden af den amerikanske præsident står et skilt med titlen »GREENLAND – US TERRITORY – EST. 2026«.  

Ifølge Brian Torp, der har boet i Grønland i 25 år, fylder den tilspidsede ikke bare meget rundt om i hjemmene, men også på øens arbejdspladser. 

»Du kan jo næsten gætte dig til, hvad der bliver talt om ved kaffemaskinen og over frokostbordet,« siger Brian Torp, der som øverste chef i Comby har ansvaret for de omkring 20 medarbejdere, som virksomheden har ansat i Grønland. 

Han understreger, at medarbejderne er gode til at holde fokus på opgaverne, men at situationen »naturligvis« giver anledning til bekymring. 

»Der er journalister alle steder i Grønland lige nu. Og der tikker konstant opdateringer ind på nyhedssider og sociale medier. Så det er ekstremt svært at lukke ude,« siger Brian Torp. 

Selvom der stadig er opgaver, der skal løses, og en forretning, der skal holdes kørende, så er det vigtigt, understreger han, at medarbejderne kan få luft for de bekymringer, de bærer rundt på. 

»Det er vigtigt, at folk får tid og plads til at snakke, spørge og fortælle. Det handler ikke nødvendigvis om at finde løsninger, men om at have nogle at dele sine bekymringer med og på den måde føle sig hørt og forstået,« siger Brian Torp, der fortæller, at Comby har indført ugentlige møder til netop det formål, ligesom virksomheden har skruet betydeligt op for informationsniveauet til medarbejderne. 

Informationen drejer sig ikke nødvendigvis om den aktuelle krisesituation, men kan også omhandle generelle tiltag i virksomheden – for eksempel organisationsændringer. 

»Det sidste, man har brug for lige nu, er, at der også er usikkerhed om, hvad der generelt sker i virksomheden. Derfor vil vi hellere overinformere end at sige for lidt. Det tror vi på er det rigtige i en situation, hvor medarbejderne har rigeligt at bekymre sig om,« siger han. 

Hos Grønlands Erhverv fortæller Christian Keldsen, at man lige nu taler med virksomhederne i Grønland om, hvor vigtigt det er netop at give plads til medarbejdernes bekymringer. 

»På den ene side er det vigtigt, at man som leder bevarer roen og ikke pisker stemningen endnu mere op, end den er i forvejen, men samtidig skal man heller ikke forklejne situationen. Den er alvorlig, og det bliver folk naturligvis påvirket af. Og det skal der være plads til at tale om,« understreger han. 

Den opfordring har de taget til sig i Brugseni, der har cirka 600 ansatte i 17 butikker fordelt over otte byer. Her har man opfordret alle ledere til at tale om situationen med deres medarbejdere – både til fællesmøder og en-til-en. 

»Det her er ikke noget, man bare kan pakke væk. Vi er meget opmærksomme på at være i dialogen med medarbejderne og på den måde tage hånd om dem,« forklarer Benny Reffeldt Otte. »Det er vores førsteprioritet.« 

Samme melding lyder fra Bodil Marie Damgaard hos Royal Greenland: 

»Det har været vigtigt for os som ledelse at anerkende, at det fylder rigtig meget for alle – høj som lav i virksomheden. Det handler jo grundlæggende om, om vi fortsat kan leve i det land, som er vores hjem. Den usikkerhed skal der være plads til at tale om. Og derfor opfordrer vi folk til at række ud til kolleger og ledere, hvis de har behov for at vende deres bekymringer,« siger hun. 

Koster ekstra energi
Selv føler Benny Reffeldt Otte sig berørt af situationen.

»Hele usikkerheden, der følger med, er svær ikke at blive påvirket af. Det er lidt ligesom at stå i en ny coronakrise – bare med en ny vinkel,« som han siger.

Men, tilføjer han, »vi har et godt sammenhold på øen – både på erhvervsplan og privat. Vi støtter hinanden på kryds og tværs – og det hjælper rigtig meget,« siger han.

Hos Comby forklarer Brian Torp, at det koster »ekstra energi« at skulle forholde sig til og håndtere situationen omkring Grønland.

Hver gang han læser nyheder, skal han bruge kræfter og energi på at få det gode humør tilbage, forklarer han. Som for eksempel, da det kom frem, at USA havde angrebet Venezuela og taget landets præsident, Nicolás Maduro, til fange.

»Så kommer der en følelse af utryghed, som kan mærkes helt ned i maven. Og det påvirker da en. Alt andet ville være tosset. Men så handler det om at fokusere på det, som vi selv har kontrol over, det, vi selv kan gøre – og det er altså have vores beredskabsplaner klar, skrue op for informationen og lytte på vores medarbejdere,« siger Brian Torp.

Opbakning gør indtryk
I weekenden var der ligesom i flere byer i Danmark demonstrationer i Nuuk, hvor budskabet ikke var til at tage fejl af: »Greenland is not for sale« og »Hands off Greenland«, som der blandt andet stod på de medbragte skilte. 

Og det var, fortæller Benny Reffeldt Otte, »rørende« at se.

»Den opbakning og det fællesskab, som vi oplever lige nu, er ret imponerende. Det er en mulighed for at stå endnu mere sammen og hjælpe hinanden. Og vi kan jo håbe, at når vi kommer ud på den anden side af alt det her, så er det det – følelsen af et endnu bedre sammenhold på øen – som står tilbage.«