Manden bag milliardkoncernen, du næppe har hørt om: »Det betyder noget at gøre en indsats«

»Jeg ved sgu ikke, hvorfor jeg bliver så rørt, det er jo helt latterligt. Men det er også en del af mig, at jeg har let til tårer.«

Vi er et kvarter inde i podcastinterviewet, da Peter Lauring første gang bliver bevæget. Den 65-årige CEO og ejer af økonomi- og it-firmaet ECIT er i gang med at fortælle, hvordan han allerede som dreng drømte om at skabe en milliardforretning, og hvor stor en helt hans onkel var for ham dengang, da stemmen bliver grødet, og han må holde en lille pause.

»Undskyld, du må klippe det ud, hvis du synes,« lyder det fra Peter Lauring, der efter at have sundet sig lidt, fortsætter beretningen om, hvordan han som 10-årig arbejdede i onklens møbelfabrik efter skoletid og i sommerferierne. Peter Lauring voksede op i en lærerfamilie, der med hans ord ’overhovedet ikke var kommercielle’, men onklen gav ham et indblik i en helt anden og – for ham – fascinerende verden.

»Han var tysker og streng som bare fanden, og fordi han havde en arbejdsdisciplin af den anden verden, voksede hans møbelfabrik sig gradvist større og større. Jeg var superimponeret af det, han gjorde, og det kom til at sidde i mig,« fortæller Peter Lauring i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med Vilje.

Arbejder 65 timer om ugen
Dén tilgang til arbejdslivet, som hans tyske onkel lærte ham, har Peter Lauring ikke sluppet igen. Den er, fastslår han selv, en stor del af forklaringen på, at han på 11 år har gjort ECIT til et af branchens hurtigst voksende selskaber. Med base i Norge, hvor Peter Lauring også bor med sin familie, beskæftiger ECIT i dag 2600 medarbejdere i 10 lande og sælger økonomi- og it-løsninger for knapt tre milliarder danske kroner.

»Det er faktisk virkeliggørelsen af den drøm, jeg havde langt, langt tilbage,« konstaterer Peter Lauring, der er uddannet statsautoriseret revisor og har en fortid som partner i Inforevision og direktør for Visma Services i Norge, inden han i 2013 gik solo og etablerede ECIT.

Selv om han bestemt også har en blød side, har Peter Lauring baseret sin karriere på dogmet om, at hårdt arbejde betaler sig. Han arbejder fortsat 65 timer om ugen, og han er ofte den sidste, der forlader kontoret.

»Jeg har familie med hustru og fire børn, og 65 timer er cirka det, du kan arbejde og så have et nogenlunde normalt familieliv ved siden af.«

Andre ville sige, at det er 37 timer om ugen, der nogenlunde er det maksimale?

»Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, men 37 timer er jo ikke arbejde. Hvis du virkelig vil noget i den her verden, så er der mange, der siger til mig, at du bare skal arbejde smart. Det er også vældig godt, men hvis jeg nu arbejder smart og samtidig arbejder dobbelt så meget som alle andre, så sker der altså mere. Det betyder noget at gøre en indsats,« siger Peter Lauring.

Churchill og Mærsk er heltene
Han indrømmer gerne, at hans tilgang til arbejdslivet er ret old school og beskriver sig selv som en ’ganske arbejdsom, meget direkte og synlig leder’. Udover den tyske onkel, er de andre helte i hans liv historiske ikoner som Winston Churchill og Mærsk Mc-Kinney Møller.

»Man må være på den måde, som man selv tror på, og som man kan stå inde for. Jeg accepterer, at jeg nok er lidt gammeldags. Det var Churchill og Mærsk også uden sammenligning i øvrigt, men de lykkedes med at forandre verden alligevel.«

Hvordan omgås du med dine medarbejdere?

»Jeg kan faktisk lide mennesker og kan lide at arbejde med mennesker. Men jeg kan blive ganske, nej, frygteligt irriteret, og man kan se på mig, når jeg ikke er enig. Så får jeg typisk sagt tingene meget direkte. Jeg er nok ganske krævende at have med at gøre.«

Forventer helhjertet indsats
Selv om Peter Lauring som regel selv er den sidste, der forlader kontoret, forlanger han ikke, at medarbejderne giver køb på alt privatliv. Men han forventer, at de leverer en helhjertet indsats. Den service som ECIT leverer, bruger kunderne til at styre deres virksomhed efter, understreger han, og derfor skal den komme til tiden, være korrekt, forståelig og gennemarbejdet.

»Det kræver vældig ofte, at du gør en stor indsats for at være klar til tiden. Det er altid under pressede omstændigheder.«

Hvad så hvis du har en dygtig medarbejder, der egentlig gerne vil hente sine børn?

»Så henter de deres børn, og så går de hjem og arbejder bagefter. De indretter sig. Hvis du er den af ægtefællerne, der henter børnene, mens de er små, så gør du det. Det er ikke bare ok, det er helt OK. Vi vil jo hellere holde på medarbejderne, end at miste dem,« siger Peter Lauring.

’Alt-eller-intet’-person
Da han i podcasten bliver spurgt ind til, hvordan han selv har fået arbejdslivet til at gå op med privatlivet, bliver han rørt igen. Med tårer i øjnene fortæller han, hvor vigtigt det har været for ham, at han som 28-årig fandt sin hustru, og at han både har kunnet realisere drømmen om egen virksomhed og familie.

»Jeg har været heldig med, at der har været en meget god balance i det hele. Min hustru har været vældig god til at sørge for vores børn på de områder, der handler om tøj og skole og om at kende kammeraternes forældre, alt det der, man skal kunne, har hun haft styr på. Til gengæld har jeg været der, når de var kede af det,« siger Peter Lauring.

Han betragter, siger han, firmaet som sin baby og tænker på forretning 24/7. De bedste ideer får han i brusebadet om morgenen.

»Det er altid arbejde, jeg tænker på. Det er ikke tvang. Jeg kan simpelthen ikke lade være.«

Har du nogensinde været i krise over det og tænkt: Ham der Peter Lauring, er han egentlig det rette sted i livet?

»Det har jeg faktisk ikke. Jeg er sådan en alt-eller-intet-person. Jeg er enten 100 procent med, eller også er jeg ikke med. Jeg er vældig dårlig til at være sådan lidt imellem. Og jeg har det sådan, at man ikke kan løbe fra sin skæbne. Når du er gået ind i det, må du også tage det, der følger med på godt og på ondt.«

Kun bange for ikke at være god nok
Selv om han i dag sidder på toppen af en succesfuld virksomhed, har Peter Lauring efter eget udsagn fået masser af klø på vejen.

»Jeg plejer at sige, at hvis man tager min skjorte af, så er der spanskrørsstriber for alle de fejl, jeg har begået, plus dem, man ikke kan se.«

Hvad er den tydeligste spanskrørsstribe på ryggen af dig?

»Jeg har et par stykker fra dengang, jeg var revisor, og hvor jeg ikke var grundig nok. Jeg har lært hen ad vejen, at når jeg tror, jeg er god, kommer jeg til at skøjte hen over tingene og tage dem lidt for let. Der er ingen tvivl om, at jeg er klart skarpest, når jeg ikke går rundt og tror, at jeg er verdensmester.«

Det lyder som om, du performer bedst i en form for frygt?

»Nej, det vil jeg ikke kalde det. Det er ikke frygt. Det er mere, at det her skal lykkes. Jeg kan ikke bære, at det ikke lykkes. Jeg er i virkeligheden ikke bange for så meget. Det eneste, jeg frygter, er ikke at være god nok,« lyder det fra Peter Lauring.

’Ingen skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre’
Når ECIT på så kort tid har kunnet vokse sig så stor som tilfældet er, skyldes det især en lang række opkøb. Faktisk har koncernen opkøbt hele 140 virksomheder de seneste år. Måden, de er blevet integreret på, er – sammen med den gammeldags tilgang til arbejdsmængden – den anden del af nøglen til koncernens succes, mener Peter Lauring selv og henviser til en ubehagelig oplevelse, da han var landechef for Visma Services i Norge. Dengang satte et medlem af bestyrelsen flere gange spørgsmålstegn ved den strategi, han havde lagt.

»Han sagde til mig: ’Peter, du skal ikke gøre sådan, du skal gøre sådan og sådan’, uden at få mig overbevist om, at det var det rigtige. Det var det jo heller ikke, og han kunne ikke overbevise mig. Han prøvede heller ikke, og det har jeg overhovedet ikke respekt for. Ingen skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre, uden at jeg kan se sammenhæng i det, og det var det, han gjorde hen over bordet i bestyrelseslokalet i Visma. Og det betød, at jeg forlod Visma.«

Opkøbte firmaer får lov at bestemme selv
Da han i stedet stiftede ECIT og begyndte at købe firmaer op på samlebånd, satte han sig for at være en anden slags leder, end det han havde oplevet i Vismas bestyrelse. Typisk køber ECIT omkring halvdelen af aktierne, og lader de oprindelige ejere forblive i firmaet som medejere. Og for Peter Lauring er det helt afgørende, at de oprindelige ejere får masser af frihedsgrader og aldrig bliver banket i en bestemt retning.

»Vi tvinger ikke folk til at gøre noget mod deres vilje i forhold til, hvordan forretningen skal drives efter opkøbet. Vi kan sagtens skændes og diskutere og være superuenige, men vi finder altid en løsning, og det er aldrig kommet dertil, at vi skal stemme om tingene,« siger Peter Lauring.

Når han og hans koncern stort set er gået under radaren på samtlige danske medier, skyldes det i sagens natur, at ECIT er et norsk selskab, der er noteret på børsen i Oslo.

Selv om familien til at starte med ikke var meget for tanken om at flytte til Norge, er det ifølge Peter Lauring endt som en positiv ting for hele familien. Faktisk er han faldet så godt til, at han er i gang med at blive norsk statsborger. Også forretningsmæssigt viste det sig at være det helt rigtige land at etablere sig i.

»Nordmændene er dristige, de tager initiativer og er hurtige til at træffe afgørelser. Og så er de virkeligt dygtige handelsfolk. Jeg havde ikke kunnet bygge den samme forretning med base i Danmark; det havde taget i hvert fald 15 år længere at nå til det her niveau,« siger Peter Lauring.

Kom 10 år for sent i gang
Når han i en alder af 65 gør status over sit liv og sin karriere, har han i virkeligheden kun én stor fortrydelse: At han ikke sprang ud i iværksættereventyret noget tidligere.

»Jeg er sådan en person, som på alle områder i livet er blevet sent moden, og føler, at jeg egentlig er 10 år for gammel i forhold til det, jeg fortsat gerne vil med ECIT,« konstaterer Peter Lauring.

Han gør sig en del tanker om, hvem der skal overtage CEO-posten efter ham, når han mener, at tiden er moden til det.

»Det skal være en person, der evner at bygge den her virksomhed videre, som evner at håndtere mennesker og som er fagligt skarp, forhåbentlig på alle niveauer skarpere end jeg. Det skal være en, der ikke er bange for at få øretæver, for det får man. Og så skal vedkommende have den der drøm, der brænder inde i én selv og som gør, at man vil have det her til at lykkes,« siger Peter Lauring, der meget gerne ser, at den kommende CEO er vokset op igennem graderne i ECIT. »Det er faktisk min drøm,« tilføjer han.

Når den tid kommer, agter Peter Lauring ikke at trække sig tilbage for at nyde sit otium. Tværtimod vil han sætte sig klos op ad den nye CEO og være ’frygteligt irriterende’, som han udtrykker det.

»Jeg går ikke på pension, men jeg sætter mig på en anden stol og kommer til at arbejde måske 20 procent mindre,« lyder det fra Peter Lauring.