Nana Bule, adm. direktør, Microsoft Danmark til Ledelsens Dag 2020
Nana Bule er administrerende direktør i Microsoft i Danmark og én af hovedtalerne på Ledelsens Dag.
Nana Bule fra Microsoft:

»Den måde, vi har drevet vores virksomheder på i 2020, er faktisk den måde, vi bør drive vores virksomheder på«

Foto Christian Als
20. november 2020

Coronakrisen har vendt op og ned på arbejdslivet med mere hjemmearbejde og langt færre erhvervsrejser. Det bør ledere holde fast i, mener administrerende direktør for Microsoft i Danmark, Nana Bule. For der er store besparelser at hente for både virksomhederne og klimaet.

Gå til Action card

For nylig lavede Microsoft en undersøgelse af, hvor mange virksomheder, der har en politik for hjemmearbejde. 86 procent svarede ja. Sidste år lå det tal på 15 procent.

For Nana Bule, der er Administrerende direktør i Microsoft i Danmark, er det et godt billede på, hvordan coronakrisen har accelereret udviklingen i de danske virksomheder. Og står det til hende, bør ledere holder fast i den øgede digitalisering og nye arbejdsstruktur.

»Der er store besparelser at hente ved at arbejde på denne måde, men også en kæmpe gevinst for vores klima. CEO i Grundfos, Mads Nipper, var ude i Børsen og sige, at Grundfos sparer 30 millioner kroner om måneden på at rejse og transportere sig mindre«, siger hun i sit oplæg på Ledelsens dag og fortsætter:

»Potentielt kan der i alt være et bidrag til vores 2030-ambition på helt op imod 2,5 til 3 millioner tons CO2 bare ved at arbejde og agere anderledes i en erhvervsmæssig sammenhæng«.

Digitalisering og bæredygtighed går hånd i hånd

Ifølge Nana Bule er det et bevis på, at bæredygtighed og digitalisering går hånd i hånd.

»Mange af de løsninger, vi skal bruge, er i digitaliseringen, og vi kan ikke komme uden om, at vi bliver nødt til at skabe en mere bæredygtig verden«.

»Den måde, vi har drevet vores virksomheder på i 2020, er faktisk den måde, vi bør drive vores virksomheder på, hvis vi skal udnytte de muligheder, der ligger i digitaliseringen – men også i at bruge digitaliseringen til at agere i forhold til bæredygtighedsagendaen«, fortæller hun.

Digitaliseringens bagside

Udviklingen har dog også en bagside. For med hjemmekontor, adskillige møder på Teams og færre sociale arrangementer er medarbejdere og ledere sat på prøve.

»Det er en helt anderledes måde at arbejde på, og vi kan se, at vores virksomhedskultur og vores tilhørsforhold er under pres i en digital verden«.

»Siloerne internt i virksomhederne vokser. Det vil sige, at vi er dygtige til at arbejde med dem, vi plejer at arbejde med, men vi er ikke så dygtige til at arbejde på tværs af organisationen«, siger hun og fortsætter:

»Og netop det at arbejde på tværs er så vigtigt, når vi står over for en krise eller nye tiltag som digitalisering eller bæredygtighed. Den nye måde at arbejde på begrænser vores likviditet og innovationskraft. Det er én af de største farer lige nu rent erhvervsmæssigt og for konkurrenceevnen«.

Så hvad kræver det som leder, hvis du skal forsøge at beholde den nye måde at drive virksomhed på, men samtidig have glade medarbejdere?

Nana Bule kommer med en række råd: Du skal som leder have og formidle en klar strategi, så medarbejderne kender den, når de sidder derhjemme og arbejder. Du skal sørge for at nedbrude de siloer, der opstår, og så skal du gøre en endnu større indsats for at skabe god energi og tillid.

»Det er måske det vigtigste lige nu. Når man sidder i sin stue og arbejder på ottende måned, er det vigtigt at få noget energi ind«.

»Vi er nødt til at bekymre os for vores medarbejderes mentale helbred. Man har en forpligtigelse som leder til at tjekke ind hos medarbejderne og skabe et rum, hvor man kan dele udfordringer og bekymringer«, fortæller hun.

Selv om Nana Bule mener, at den måde, som ledere har drevet deres virksomhed på i år, er sådan, man bør drive dem fremover, fastslår hun, at det selvfølgelig ikke bør være under helt samme tempo og arbejdspres.

»Men det at tænke i kortere cyklusser på tværs af virksomheder og accelerere digitaliseringen, det er faktisk det, der skal til, når man leder i dag. Jeg tror ikke på en rent digital verden, men en hybridmodel, hvor kontoret handler meget mere om mødefaciliteter end skrivesteder«.

»Du kan ligeså godt skrive mails derhjemme«, afslutter Nana Bule.

Portrætbillede af Andre Rogaczewski

AI kommer til at ændre din lederrolle – Netcompanys direktør André Rogaczewski har flere bud på hvordan

Ledere der formår at være nyskabende, har de bedste fremtidsudsigter, når AI for alvor forandrer verden. Og det kommer til at ske, siger André Rogaczewski, CEO i Netcompany. Han mener, at nogle lederjob endda kan blive mere interessante, hvis lederen udnytter de nye muligheder.
8 min.
Pia Hauge og Katrine Sperling

Farvel til det overfladiske og fortravlede lederliv: Velkommen til ’langsom ledelse’

Kan du forestille dig et arbejdsliv, hvor du ikke hopper forpustet rundt fra tue til tue, men hvor der er tid og rum til fordybelse, refleksion og pauser? Og hvor du derfor giver din hjerne mulighed for at fungere optimalt? Så er ’langsom ledelse’ måske løsningen, lyder det fra Katrine Sperling og Pia Hauge, der nu præsenterer en ny model for det bæredygtige arbejdsliv som leder.
15 min.
Mette Lykke sidder i en sofa på kontoret

Et postkort fra en fremmed gav Mette Lykke det sidste skub til at sige op i McKinsey og gå egne veje

Mette Lykke var medstifter af den populære træningsapp Endomondo. I dag er hun topchef i Too Good To Go, der vil redde verden for madspild. Vi har mødt den 42-årige vestjyde til en snak om hendes stærke virketrang. Og om at have sig selv med i rollen som leder.
11 min.
Jesper Thiel Thomsen sidder på en soundboks i et rødt lokale

Jesper gik direkte fra gymnasieelev til CEO: »Jeg har stadig vildt meget at lære som leder«

Da Jesper Theil Thomsen som blot 19-årig stiftede og blev direktør for højttalervirksomheden Soundboks, var han meget umoden, både som menneske og som leder. I dag – som 28-årig direktør for 100 ansatte – begår han stadig fejl, men han arbejder stenhårdt på at få bedre styr på, hvem han er, og hvordan han gerne vil være som leder.
11 min.
Braw Bakir på et Netto lager ved siden af en bunke paller
ledelse med vilje

Braw Bakir gik fra ungarbejder i Netto til direktøren for det hele: »Hvis man er sådan en, som folk godt kan lide at hjælpe, får man også succes«

Nettos 39-årige landechef Braw Bakir lever højt på sit drive, sin energi og sin sociale intelligens. Efter at have arbejdet sig op fra bunden, kender han hver kvadratcentimeter af Nettos 530 butikker, og hvis der er noget, han ikke har styr på, løser han det ved at ansætte ’folk, der er klogere end mig selv’.
49 min.
Kontorstol med jakke over ryggen

Er der brug for dig som leder, når AI slår igennem?

Kunstig intelligens, eller AI, præger allerede arbejdslivet, for eksempel når det gælder rekruttering. Men der er meget mere på vej. Thomas Terney, der har en ph.d. i kunstig intelligens – og selv er leder – fortæller, hvordan ledere kan ruste sig til de nye tider. Blandt andet hvorfor du bør betragte en chat-robot som en almindelig medarbejder.
10 min.