Nationalbankdirektøren tog en omvej mod toppen: Sejlede syv år som skibsdreng og kok

Christian Kettel Thomsen var godt og grundigt skoletræt, da han gik ud af folkeskolen hjemme i Otterup på Nordfyn. Inderst inde havde han en ide om, at han faktisk havde et godt hoved, men det var ikke lykkedes ham at demonstrere det. Tværtimod havde han ikke rigtig passet sin skole, fordi det boglige ikke interesserede ham på det tidspunkt, og han vidste ikke, hvad han skulle stille op med sit liv. Lige indtil den dag en af hans kammerater skulle til Svendborg for at søge hyre på et skib, og han tog med.

»Det var slet ikke planen, men da vi kom ud ad døren, havde jeg også fået hyre. Tre dage senere påmønstrerede jeg stykgodsskibet Marie Skou i Piræus i Grækenland,« fortæller den i dag 63-årige Christian Kettel Thomsen, der siden februar 2023 har været direktør for Nationalbanken.

Den spontane beslutning om at stå til søs som 16-årig viste sig at være en god ide. Christian Kettel Thomsen blev så glad for at sejle, at han fortsatte i syv år, først som skibsdreng og siden som kok og hovmester, hvor hans hovedopgave var at stå for madlavningen, indkøb med videre. Selv konstaterer Christian Kettel Thomsen, at livet som sømand modnede ham som menneske.

»Jeg endte med at sejle lidt flere år, end jeg egentlig havde forestillet, men de år var helt sikkert formative for mig. De har givet mig et bredere perspektiv på mange ting og har lært mig at omgås og tale med mange forskellige mennesker,« siger Christian Kettel Thomsen i Lederstof.dk’s podcast, Ledelse med Vilje.

Fart i karrieren
Nok så væsentligt gav sejlerlivet også Christian Kettel Thomsen mod på at tage en uddannelse. Da han gik i land igen, tog han en HF-eksamen; i 1985 begyndte han at læse økonomi på Københavns Universitet, og i en alder af 31 år kunne han kalde sig cand.polit.

Herfra så den tidligere skibskok sig ikke tilbage.

Christian Kettel Thomsen påbegyndte en karriere i centraladministrationen og blev i 1991 fuldmægtig i Finansministeriet. Dengang var økonomien nærmest gået i stå og arbejdsløsheden rekordhøj, og for ham personligt var det en tilfredsstillelse at opdage, hvor stor en forskel hans arbejde kunne gøre.

»Det var spændende at komme ind i et miljø, hvor de ting, man arbejdede hårdt på, indgik i beslutningsprocessen om vigtige samfundsmæssige udfordringer, og hvor formålet var at bringe Danmark et bedre sted hen.«

Stilfærdig problemknuser
Allerede som nytiltrådt i Finansministeriet blev Christian Kettel Thomsen kendt som en stilfærdig, men hårdtarbejdende problemknuser af en embedsmand. Og han avancerede hurtigt op igennem graderne. Selv siger han, at stillingerne ’dukkede op af sig selv hen ad vejen’.

»Jeg kan huske en MUS-samtale, hvor min chef sagde: ’Nå, men du skal da være kontorchef en dag’. Det var en ahaoplevelse for mig, for jeg har aldrig tænkt over min karrierevej. De to eneste ansøgninger, jeg har skrevet i mit liv, hvor jeg ikke på forhånd vidste, at jeg ville få jobbet, var mit første job i Finansministeriet og stillingen her i Nationalbanken.«

Christian Kettel Thomsen var blandt andet ministersekretær, kontorchef og afdelingschef i Finansministeriet, samt departementsråd i Statsministeriet, inden han i 2005 blev udnævnt til departementschef, og dermed øverste chef for Finansministeriet, et af de mest magtfulde ministerier herhjemme. I 2010 rykkede han videre til samme, endnu mere prestigefyldte job i Statsministeriet, hvor han de følgende ti år fungerede som den diskrete teknokrat bag tre statsministre: Helle Thorning, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen.

Sidstnævnte fik han mindre end et år sammen med. Da den socialdemokratiske statsminister hentede Barbara Bertelsen ind som ny departementschef, rykkede Christian Kettel Thomsen til Luxembourg som vicepræsident i Den Europæiske Investeringsbank. Medierne beskrev det som en decideret fyring, men Christian Kettel Thomsen har en anden udlægning:

»Det var faktisk en god proces. Jeg havde været i Statsministeriet i 10 år, og da stillingen i Den Europæiske Investeringsbank blev ledig, talte jeg med Mette Frederiksen om den, og vi var enige om, at det var en god idé. Det var jeg egentlig ret glad for. Det var en god mulighed på det tidspunkt,« lyder det fra Christian Kettel Thomsen.

For første gang selv i centrum
Da stillingen som nationalbankdirektør tre år senere blev slået op, slog han til og landede det højprofilerede job, hvor han for første gang i karrieren selv er kommet i centrum. Det har, indrømmer han, været en ny og vanskelig rolle at skulle stille sig op og fortælle og forklare medierne og familien Danmark, hvordan økonomien og kronen har det.

»Jeg har altid trivedes godt med at stå bag kameraet og rådgive dem, der skulle stå foran det. Det var en ny og stor erfaring første gang, jeg selv stod der, men allerede anden og tredje gang følte jeg mig lidt mere hjemme,« siger Christian Kettel Thomsen.

Når han ikke står foran et kamera, bestræber nationalbankdirektøren sig på at være en leder, der siger tingene, som de er. Han er meget bevidst om, siger han selv, at være ærlig om sine holdninger, meninger og analyser overfor sin chefgruppe og resten af Nationalbankens knapt 500 medarbejdere.

»Det gør jeg af to grunde. Dels fordi, at de folk, jeg arbejder sammen med, skal vide, hvor de har mig. Og så gør jeg det også for at tilvejebringe samme åbenhed den anden vej.«

Arbejdsindsatsen er vigtig
I de fleste af de 30 år, han nåede at arbejde i centraladministrationen, var han sjældent i nærheden af noget, der bare kunne minde om en 37 timers arbejdsuge. Som ung fuldmægtig vænnede han sig til at arbejde solen sort, og under de lange, udmarvende forhandlinger i Finansministeriet var 12 timers arbejdsdage ikke usædvanlige. Selv om der er skruet lidt ned for blusset i dag, lægger han fortsat mange timer i jobbet.

»Arbejdet har fyldt meget i mit liv og i min tilværelse, og jeg har også fundet meget tilfredsstillelse i at arbejde. Det er sjældent, at man kan kigge tilbage og sige, at man har brugt for meget tid med familien. Det vil jeg heller ikke gøre. Tværtimod. Jeg har altid lagt en ret stor arbejdsindsats, men det har jeg også været glad for, og det har haft en stor betydning for, hvor jeg er i dag,« siger Christian Kettel Thomsen, der aldrig har været typen, der har samlet på frimærker eller dyrket sejlsport.

I realiteten har arbejdet været hans store fritidsinteresse.

»I den type job, som jeg har, er der typisk meget læsestof, og det fylder en del ud,« siger Christian Kettel Thomsen, der gerne bruger både aftener og weekender på at komme ajour med det skriftlige materiale.

37 timer er ok, men…
Nationalbankdirektøren er dog meget fast i kødet på, at han ikke forventer samme arbejdsraseri fra medarbejderne.

»For mig er en god medarbejder en, der er optaget af sit job, optaget af at gøre en forskel, har et stort engagement og er ærlig og åben.«

Er det også en, der typisk bruger mere end 37 timer på sit job?

»Her i Nationalbanken er der folk, der arbejder rigtig meget. Der er også nogle, der ikke arbejder så meget mere end de 37 timer, og jeg synes faktisk, at vi har god brug af dem alle sammen.«

Det virker som om, der godt kunne presse sig et lille ’men’ på?

»Da jeg var ung, mente jeg nok, at hvis man virkelig skulle udvikle sig, så skulle der også nogle timer og noget arbejde til. Det afhænger selvfølgelig også af, hvilke funktioner der er, men jeg vil nødigt sige, at man skal arbejde mere end 50 timer om ugen for at være en god medarbejder. Det ville jeg nok have sagt for 15 år siden, men det gør jeg ikke i dag.«

Tillid er vigtigere end tæt relation
Nogle af de mange timer, han bruger på jobbet, går på at læse op på de ofte meget nørdede, tekniske detaljer i bankens maskinrum. Selv om han er uddannet økonom, lægger Christian Kettel Thomsen ikke skjul på, at læringskurven har været stejl. Rent fagligt er han stadig ofte lidt på udebane, også selv om han er blevet meget klogere, siden han startede.

»Jeg mener heller ikke nødvendigvis, at jeg skal forstå alt i dybden. Jeg har stor tillid til at mine dygtige kolleger har styr på de allermest tekniske ting.«

Netop evnen til at opbygge og udvise tillid er noget af det vigtigste, han har taget med sig fra de over 30 år, han var embedsmand. Nogle af de ministre og chef-kolleger, han arbejdede sammen med, havde han en personlig relation til. Men det var aldrig det afgørende for ham.

Klassiske embedsmandsdyder
Christian Kettel Thomsen holder også stadig fast i andre af de klassiske dyder, som han lærte både som medarbejder og chef i embedsværket. Hans tilgang til lederjobbet er præget af en klippefast tro på, at grundighed, faglighed og god forberedelse er forudsætningen for alt. Når han går ind til et møde, har han ry for at være rustet til tænderne med facts.

»Jeg er nok ikke helt så velforberedt, som nogle gerne vil tillægge mig, men når jeg går ind i en proces eller et møde, vil jeg gerne have en relativt god idé om, hvor det skal føre hen. Det kræver, at man har godt styr på udgangspunktet. Det kan godt være, at beslutningen ender et andet sted, men hvis man starter godt og solidt, så er sandsynligheden, for at man lander et fornuftigt sted, også større,« lyder det fra Christian Kettel Thomsen.

Fra sin tid i ministerierne er han opdraget med, at det er det bedste og mest saglige argument, der vinder. Men også at det ikke er nok at komme med en ide eller et forslag, hvis man ikke meget konkret kan anskueliggøre, hvordan det bliver til virkelighed.

I den forbindelse er det helt afgørende for ham, at alle led i en beslutningsproces sættes på skrift. Dét at nedfælde noget på papir er for ham, som gammel embedsmand, et ekstremt vigtigt led i kvalitetssikringen.

»Når nogen kommer til mig med en ide eller et forslag, beder jeg dem altid om at skrive det ned. Det giver en meget større klarhed i tanken, når man sætter kuglepennen til papiret,« siger Christian Kettel Thomsen.

Konflikter løses ved at tale sammen
Et andet vigtigt element i hans måde at være leder på, trækker på en måde tråde helt tilbage til de syv år, han sejlede som skibsdreng, kok og hovmester, og hvor besætningen gik op af hinanden på begrænset plads i mange uger ad gangen.

Hvis der opstod uenigheder eller deciderede skænderier, var det vigtigt at få talt sig til rette så hurtigt som muligt, for at undgå at stemningen blev forpestet i ugevis. Dén tilgang bruger Christian Kettel Thomsen den dag i dag.

»Jeg har set mange konflikter opstå, fordi folk ikke kunne finde ud af tale med hinanden. Min erfaring er, at mange konflikter kunne forhindres eller trappes ned, hvis man lige gjorde sig den ulejlighed at løfte røret og tage sig en snak om, hvad det egentlig går ud på,« siger Christian Kettel Thomsen og tilføjer:

»Det lyder måske banalt, men det er noget af det vigtigste, jeg tog med fra mit liv som sømand.«