Da Nina pludselig stod med ansvaret for 300 trivselsramte ansatte i sit allerførste lederjob, lærte hun noget vigtigt om ledelse

Vi er tilbage i august 2013. Den arkitektuddannede Nina Kovsted Helk har efter grundige overvejelser besluttet for alvor at lægge tegneredskaberne på hylden til fordel for en karriere som rendyrket leder, og har netop landet sit første lederjob nogensinde som leder for ejendomsafdelingen i Hvidovre Kommune.

Da hun startede, lød jobbeskrivelsen på, at hun skulle have lederansvar for 12 ansatte og være stedfortræder for sin egen chef. Men hun vidste ikke, at det ville blive aktuelt allerede efter 14 dage, da hendes egen chef gik på barsel.

»Med ét blev jeg konstitueret chef for 300 ansatte, så min lederkarriere gik fra nul til 12 til 300 på under en måned. Det var en forholdsvis stejl læringskurve,« siger Nina Kovsted Helk, der i dag er CEO i Realdania, en filantropisk forening, der bruger afkastet af sin 30 milliarder kroner store formue på at støtte byudvikling, byggeri og kulturmiljøer, i Lederstof.dk’s podcast, Ledelse med vilje.

Det gjorde ikke opgaven lettere for den dengang nybagte leder, at hun overtog en organisation som viste sig at have alvorlige trivselsproblemer. Det blev først tydeligt dagen efter chefen var gået på barsel.

»Der var alle mulige typer af udfordringer. Folk følte sig ikke trygge på deres arbejdsplads og mange havde det virkelig skidt,« siger Nina Kovsted Helk.

Lyttede – og satte retning
Selv om hun indimellem var presset af det kaos, der omgav hende i Hvidovre Kommune, lykkedes det hende – i tæt samspil med sin ledergruppe – at få rettet trivslen op og få arbejdsglæden tilbage. Det gjorde hun blandt andet ved at lytte meget og tage mange snakke om, hvad det var for et sted, organisationen gerne ville være, og hvordan man kom derhen i fællesskab.

»Jeg kunne ikke løse alting, men jeg kunne lytte mig til, hvad det var, der var svært, og så sætte nogle retninger op for, hvordan vi kunne organisere os, så vi udførte vores arbejde bedst muligt.«

Et vigtigt element handlede om lederne over hende selv. Hun bad ligeud sine topledelsen om så vidt muligt at frede hendes medarbejdere i en periode, så de fik tid og kræfter til at komme på benene igen. Og efter nogen tid begyndte de mange indsatser at give resultater.

»Lige så stille kunne jeg se, at det, vi gjorde, kunne få folk til at smile på jobbet og levere igen. Den oplevelse bekræftede mig i, at det var ledelse, jeg skulle bruge mit liv på,« siger Nina Kovsted Helk, der endte med at sidde i den kommunale chefstilling i tre år.

Insisterer på at være tilgængelig
Når du ser tilbage på det i dag, hvad var så det allersværeste?

»Det har ikke så meget med selve ledergerningen at gøre. Det sværeste var at direktørgruppen over mig var ustabil og præget af mange jobskifter. Jeg stod med en organisation, der var skrøbelig og sårbar, samtidig med at cheflaget over mig var under forandring. Det var rigtig svært, for det betød, at jeg kom til at mangle rygdækning og i perioder ikke havde en chef, jeg løbende kunne konsultere og sparre med.«

Er det en læring, du har brugt senere i din karriere?

»Det har i hvert fald givet mig en bevidsthed om, hvor vigtigt det er, at jeg selv som CEO er tilgængelig for dem, jeg er leder for. Det er rigtig vigtigt for mig. Ofte er der en kalender, som gør det svært at være tilgængelig, men det insisterer jeg på, at jeg vil være. Det tror jeg i virkeligheden stammer derfra. Fordi jeg oplevede, hvor vigtigt, det er at have en chef, du kan gå ind til, hvis det har været en virkeligt dårlig dag, gerne vil dele en god nyhed eller bare har behov for et hurtigt råd.«

Drømte om at blive den nye Utzon
At Nina Kovsted Helk skulle ende med at blive leder på topniveau, lå slet ikke i kortene, da hun voksede op. Som ung pige drømte hun om at blive en verdensberømt arkitekt, allerhelst Jørn Utzon, som hun var kæmpe fan af.

»Som barn var det fuldstændig magisk for mig at se de huse, han tegnede, så jeg tænkte: Det vil jeg også gøre,« siger hun i dag.

Hun fik aldrig tegnet et operahus, men drømmen om at blive arkitekt gik i opfyldelse. Nina Kovsted Helk blev færdig på Kunstakademiets Arkitektskole i 2002, og blev ansat i et lille arkitektfirma, hvor hun havde et arbejdsliv, hun i dag beskriver som »fuldstændig vidunderligt«.

»Jeg lavede det, jeg havde drømt om, siden jeg var en lille bitte pige, og vi fem, der var der fra starten, skabte i al beskedenhed fantastiske projekter sammen.«

Blev nysgerrig på ledelse
I takt med tegnestuens voksende succes, steg antallet af medarbejdere markant, og undervejs i den proces blev Nina Kovsted Helk opmærksom på, at det ikke længere var værdiskabende og heller ikke muligt at agere som en lille »familie«.

»Jeg kunne se, at der var brug for noget andet for at få organisationen til at fungere, når vi ikke længere kun var fem medarbejdere, der kunne aftale det hele indbyrdes. Og derfor blev jeg mere og mere nysgerrig på, hvad det her med ledelse egentlig gik ud på,« siger Nina Kovsted Helk.

Hun startede derfor med at læse organisationsteori og ret hurtigt meldte hun sig – og blev valgt – som tillidsrepræsentant. Dermed fik hun fra første parket set, hvor vigtigt det er, at ledelse udøves ordentligt og med respekt. Også i forbindelse med fyringer eller andre svære samtaler, for efter nogen tid kom virksomheden i krise, og rigtig mange medarbejdere skulle afskediges. Selv om hun ikke selv var med til at træffe de beslutninger, der skulle eksekveres, gav hvervet som tillidsmand og hendes løbende videreuddannelse indenfor ledelsesfag hende endnu mere mod på lederlivet.

»Jeg blev for eksempel meget optaget af at blive klogere på, hvad der sker inde i folks hoveder, når man skaber forandringer, og også prøve at forstå, hvad er det for nogle behov, vi som mennesker har, for at kunne levere det bedste,« siger hun i dag.

Basale værktøjer i rygsækken
Dén ballast skulle vise sig uvurderlig, da hun som 38-årig tiltrådte lederjobbet i Hvidovre Kommune, og i løbet af meget kort tid havde 300 medarbejdere under sig.

»Du kan ikke lære at være en god leder ved at læse en bog, det er noget, du er nødt til at opleve. Men hvis ikke du har et fagligt fundament at stå på, tror jeg simpelthen, at du slider for meget på dig selv,« siger Nina Kovsted Helk, der derfor opfordrer nye ledere til at få fyldt nogle basale værktøjer i ledelsesrygsækken, ikke nødvendigvis fra dag et, men indenfor en overskuelig tidshorisont, som hun udtrykker det.

Selv har hun løbende vedligeholdt og udbygget den teoretiske del af lederfaget, blandt andet via studier på CBS. Det giver hende i dag en base; »fast grund under fødderne«, som hun selv kalder det, som hun kan trække på, hvis hun er i en svær situation.

»Hvis en medarbejder kommer grædende ind på mit kontor, er det ikke sådan, at jeg slår op i Maslows behovspyramide. Det er ikke sådan, det fungerer, men for mig er der en vigtig tryghed i, at jeg har et solidt, fagligt fundament at stå på,« siger Realdania-direktøren.

Allervigtigst at være ’ordentlig’
Hun har gennem årene tænkt en del over, hvordan hun gerne vil fremtræde som leder, og er nået frem til, at det vigtigste for hende er hele tiden at huske på at være sig selv.

»Jeg tror grundlæggende ikke på, at man kan være en god leder, hvis man tror, at ledelse er en kappe, man skal tage på, eller en persona, man skal påtage sig, når man går på arbejde. Jeg tror, man er nødt til at være den, man nu er, i sin ledergerning.«

Hvad vil du sige kendetegner dig som leder i dag?

»Hvis jeg skulle sætte et enkelt ord på, håber jeg, at jeg opfattes som ordentlig. Det ville være fantastisk, hvis folk opfatter mig sådan. Jeg håber også, at det kendetegner mig, at jeg er ordholdende og til at stole på, og at jeg er autentisk, altså at jeg ikke overrasker og at folk ved, hvor de har mig. Det håber jeg, er de ord, folk vil sætte på mig.«

Du nævner ordentlighed som det første. Er det et udtryk for dårlige erfaringer gennem din karriere, ved at have ledere, der ikke var det?

»Jeg har heldigvis været ret privilegeret igennem min karriere og haft ordentlige ledere og folk omkring mig, jeg kunne stole på. Men det betyder meget for mig som menneske, at man er ordentlig og til at stole på. Du kan godt gennemføre en tjenstlig samtale eller en anden svær samtale med en medarbejder, og samtidig opføre dig ordentligt,« siger Nina Kovsted Helk.

»Man skal gøre dig umage«
Udover ordentlighed, hvad lægger du så vægt på, som noget, den gode leder skal have?

»Hvis du spurgte mine børn, ville de sige, at noget af det, jeg siger allermest til dem, er, at de skal gøre sig umage. Det mener jeg også, at man skal gøre i sit arbejde. Man kan ikke være verdensmester i alting; man kan ikke få 12 i alle fag i skolen. Men man kan gøre sig umage.«

Betyder det, at man ikke må lave fejl?

»Nej, det gør det slet ikke. Jeg er ikke god til sjusk eller slendrian. Til gengæld er jeg ret god til, synes jeg i hvert fald selv, at hvis man har gjort sig umage, så er det godt nok – selvom der er fejl.«

Mener du, at det er en moralsk forpligtelse, man har som leder – at gøre sig umage?

»Ja, det mener jeg. Man kan ikke sove sig til at være en god leder, det kan man simpelthen ikke. Og man kan ikke være leder med venstre hånd. For mig er det at blive en dygtig leder et fag, og det skal man tage alvorligt.«

Det lyder næsten som om, der ikke er plads til sjov?

»Slet ikke, der er plads til masser af sjov, for du kan godt gøre dig umage, og stadigvæk have det sjovt. Men hvis man sætter sig ned og laver noget, så er det mindste, man kan gøre da at gøre sig umage«.

Skæv work-life balance
Nina Kovsted Helk har kun været CEO i Realdania siden 1. april 2025, og indrømmer gerne, at arbejdsmængden indtil videre har været så stor, at hun ikke er i nærheden af at have fået noget, der bare kunne minde om en fornuftig work-life balance.

»Jeg elsker mit arbejde. Jeg er tosset med det. Og jeg er også så privilegeret, at jeg elsker min mand og mine fire børn, og jeg er vild med alle de venner, vi har. Men kan jeg få det hele til at hænge sammen lige nu? Nej, det kan jeg faktisk ikke,« lyder det fra Nina Kovsted Helk, der blandt andet har været tvunget til at afblæse sin rutine med at træne tidligt om morgenen før mand og børn står op.

»Det er jo ikke særlig smart, kan man sige, men det er bare nødvendigt at lægge mange timer i jobbet lige nu. Men balancen mellem arbejde og privatliv kunne nok godt være en lille smule bedre, end den er lige nu. Det vil jeg være ærlig at sige.«

Hun understreger, at hun trods den indtil videre lidt skæve work-life balance stortrives i sit arbejdsliv.

»Jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde får noget, der minder om stress, for jeg tror simpelthen ikke, at jeg har det i mig. Det siger alle sikkert lige indtil de får det, men jeg synes jo, at det her job er supersjovt. Det giver mening. Jeg har tusindvis af idéer om hvad Realdania kan og skal, og jeg har vanvittigt dygtige kolleger i hele organisationen. What's not to like?« siger Nina Kovsted Helk, der har let til grin og tydeligvis mener, hvad hun siger.

»Nu slukker du!«
Hvis hun om aftenen eller i weekenden har lidt svært ved at løsrive sig fra arbejdscomputeren, kan hendes mand, Christian, finde på at sige: »Nu slukker du!«

»Så ved jeg, at jeg nok er gået lidt over stregen. Så skal jeg slukke, det er jeg slet ikke i tvivl om,« siger Nina Kovsted Helk.

Sammen med Christian har hun lavet en arbejdsfordeling hjemme i privaten, der er anderledes end de flestes.

»Jeg kan sige det sådan, at hvis min mand havde været optaget af at udvikle sin karriere og få et topchefjob, så havde jeg ikke valgt, som jeg har gjort. Der er for eksempel nogle børn, der skal hentes; det har så været ham, der har gjort det, mens jeg har stået for noget andet. På det punkt har vi været et supergodt par. Der har altid har været ro på bagsmækken, og vi har aldrig diskuteret den slags, det har bare fungeret. Dermed ikke sagt, at man ikke kan være to mennesker med meget tidskrævende jobs, der har børn sammen. Så er det bare nogle andre balancer, man skal finde,« siger Nina Kovsted Helk.

Frirum med mormors gamle kogebog
Når hun indimellem har brug for et lille helle i en ellers meget presset dagligdag, har hun et hack, som øjeblikkeligt får hende ned i gear: Hun bladrer i sin mormors gamle kogebog, der rummer alle mulige opskrifter på kager og syltning.

»Når min mand kan se, at humøret er ved at dale eller der er lidt for mange bolde i luften, kan han finde på at spørge: ‘Skulle du ikke bage et eller andet?’ Når jeg så tager den fine gamle bog fra min mormor frem, ved han, at der kommer ro på det hele. Jeg kan næsten høre min mormor nynne de sange, hun hørte i radioen i køkkenet, mens hun bagte, og så tænker jeg ikke på noget som helst andet end at bage eller sylte. Det er simpelthen det bedste frirum for mig,« siger Nina Kovsted Helk, CEO i Realdania.