Passer du på dine unge medarbejdere, leder?

Kasper Winther blev nyuddannet kandidat i 2016 og landede kort efter sit drømmejob på en højskole, hvor han skulle undervise i en af sine store passioner: Kroppen og bevægelse. Han fortæller:

»Jeg tænkte bare: ”Wow”. Tingene faldt i hak, og jeg havde fundet det sted, hvor jeg skulle gøre mig selv gældende.«

Passionen og engagementet var da også det, der drev Kasper det første stykke tid. Han lagde ekstra arbejdstimer uden løn, arbejdede i ydertimer og forberedte sig grundigt til al sin undervisning. Men passionen og engagementet gjorde også, at han ikke passede på sig selv.

»Jeg var så engageret og havde så meget lyst til at gøre det godt, at jeg ikke passede på mig selv. Jeg tænkte slet ikke over, at jeg selv havde grænser. Jeg var bare så optaget af at gøre det godt. Men det er gået op for mig, at der kun er én, som passer på mig. Og det er mig selv.«

Kasper er én blandt mange nyuddannede, som har oplevet mental mistrivsel i løbet af deres første år på arbejdsmarkedet.

Stigende mental mistrivsel blandt nyuddannede

»Der er et stort pres på unges første job i dag, fordi det første job for mange opleves som indikator for, om man kommer til at ”lykkes i livet”. Det er altså ikke kun et professionelt pres på det første job, men også et eksistentielt pres på, at man skal lykkes,« siger forsker Mette Lykke Nielsen.

Mette Lykke Nielsen leder et forskningsprojekt på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, som netop nu er ved at undersøge den stigende tendens til mental mistrivsel hos unge nyuddannede. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2017 viser nemlig, at unge erhvervsaktive under 35 år rapporterer det højeste niveau af stress blandt alle erhvervsaktive. En anden undersøgelse fra 2018 viser, at unge mellem 18 og 29 rapporterer det højeste niveau af depression og angst sammenlignet med alle erhvervsaktive.

Mange nyuddannede har skyhøje forventninger til sig selv, når de kommer ud i første job. Det første job efter endt uddannelse ses for mange som deres første ”rigtige” job, hvor de måske for første gang skal bruge deres uddannelse. Derfor er der altså et stort fokus på at skulle præstere og vise sit værd. Men der er samtidig mange unge, som ikke har lyst til at fremstå nye eller uerfarne over for kolleger eller arbejdsgivere, siger Mette Lykke Nielsen.

»Vi ser en klar tendens til, at de nyuddannede ikke har lyst til at være ”til besvær” – de har svært ved at stille spørgsmål, vise usikkerhed eller udstille deres manglende viden,« siger hun og fortsætter:

»Og så er der mange, der har svært ved at vurdere, hvad der er rimeligt, og hvad der ikke er rimeligt. Det kan være svært for dem at vurdere, hvornår noget er ”for meget”. Hvor lang tid skal man have ondt i maven, før det er for meget? Hvor mange nætter skal man ligget søvnløs, før det er for meget?«

En ny generation

Det særlige ved den generation, der kommer ud på arbejdsmarkedet nu, er den vanvittigt store betydning, vi tillægger arbejde som det sted, man skal vise sit værd som menneske, forklarer Mette Lykke Nielsen.

»Vi ser en tendens til, at mange føler, at man ikke er noget værd som menneske ud over de præstationer, man leverer på sit arbejde,« siger hun.

De unge, som kommer ud fra uddannelserne nu, er kendetegnet ved at være den generation, der er blevet testet allermest gennem deres tid i uddannelsessystemet. Der har altså været fokus på resultater og præstation, siden de var helt små.

De mange års fokus på, at man skal hurtigt igennem uddannelsessystemet og være arbejdsmarkedsparat, når man er færdig, har sat sig i mange unges bevidsthed, siger Mette Lykke Nielsen.

»Førhen havde man et større fokus på den dannelse, uddannelsen udgjorde, hvor der de sidste mange år har været et langt større fokus på, at uddannelserne skal have relevans for arbejdsmarkedet.«

Ord som 12-tals-piger og præstationssamfund bruges ofte til at beskrive dét, der kendetegner den unge generation. Ord, som lægger ansvaret over på den unges egne forventninger til sig selv. Men man må ikke undervurdere betydningen af ledelse og arbejdsmiljø, mener Mette Lykke Nielsen.

»I de her år er der et stort fokus på det indre pres, unge lægger på sig selv. Men vi ser samtidig, at arbejdsmiljøet har en rigtig stor betydning for unges mentale trivsel. Så ledere må ikke underkende, hvilken betydning deres ledelsesstil har for medarbejdernes trivsel.«

Jeg prøvede bare at overleve min hverdag

En nær, ældre kollega havde lagt mærke til Kaspers overdrevne engagement. Hun trak ham en dag til side og sagde:

”Kasper, du er ansat inden for en ramme. Og den ramme skal du holde dig indenfor. Ellers kommer du til at brænde ud på det”.

På det tidspunkt tænkte han: ”Hun prøver at sige noget vigtigt til mig her. Men jeg tror sagtens, jeg kan klare det”.

I dag forstår han, hvad hun mente.

»Jeg brød jo totalt rammen for, hvad jeg skulle løse. Jeg præsterede så meget og gik totalt ud over dét, der egentlig var forventet af mig. Men jeg tror, hun kunne finde ud af at sætte grænsen, fordi hun ikke hentede hele sin identitet og sammenhæng i det job – ligesom jeg gjorde.«

På et tidspunkt mærkede Kasper Winther, at hans grænse var ved at være nået. Han havde ondt i maven og var konstant bekymret over, om han kunne nå sine opgaver inden for den tid, han var givet. Men samtidig var han i tvivl om, hvorvidt al hans flid blev bemærket.

»Jeg er ikke så god til at mærke efter. Så min umiddelbare reaktion var at trække mig. En overgang eksperimenterede jeg med at sige og gøre så lidt som muligt for at se, om nogle ville opdage det. På en måde ville jeg teste, om mit engagement egentlig nyttede noget, for jeg var i tvivl, om det blev værdsat.«

Håbede du, at din leder ville opdage det?

»Ja, det gjorde jeg nok. Men jeg var ikke så bevidst om det på det tidspunkt. Det var bare en reaktion på en uholdbar situation – og jeg var vildt drevet af mine følelser. Men der var jo også en snert af offer-mentalitet i det, fordi jeg egentlig håbede at blive set. Men det kan jeg kun se retrospektivt. På det tidspunkt så jeg bare mig selv som en, der prøvede at overleve min hverdag.«

Mental mistrivsel er stadig et tabu

Forsker Mette Lykke Nielsen fortæller, at mange af de unge, de taler med, vil gøre alt, hvad de kan for at blive i jobbet uden en sygemelding.

»Mange vil gå rigtig langt med søvnløshed, ondt i maven og andre stresssymptomer uden at sygemelde sig. En sygemelding ses for mange nyuddannede som et stort nederlag. Derfor skal der nærmest et kropsligt kollaps til, før de unge i vores undersøgelse tør sygemelde sig.«

Mentale problemer og mistrivsel er stadig et større tabu end eksempelvis ondt ryggen eller migræne, bemærker Signe Tønnesen, som er chefkonsulent hos Lederne. Hun understreger, at det er vigtigt at få brudt med det tabu, så man som leder og medarbejder kan have en dialog om problemerne i stedet.

Og så er det vigtigt, at vise sin nyuddannede medarbejder, at vedkommende stadig er en værdsat medarbejder – selvom vedkommende ikke leverer 120 procent eller måske mistrives mentalt i en periode.

»Som leder skal man især over for sine nye, unge medarbejdere stille klare krav, så medarbejderen får en vis forudsigelighed i sin hverdag og sine opgaver. Man skal også signalere rummelighed. Det er vigtigt, at man får vist, at den unge medarbejder stadig er en god medarbejder, selvom vedkommende skal have hjælp til at løse sine opgaver, ikke leverer 120 procent eller har mentale udfordringer. På den måde forebygger man mistrivsel og sygemeldinger – og det bliver lettere for medarbejderen at komme tilbage, hvis man bliver sygemeldt,« siger Signe Tønnesen.

Midlertidige ansættelser har stor betydning for mental mistrivsel

En af de ting, som særligt presser de nyuddannede, er, at de ofte varetager de midlertidige ansættelser såsom barselsvikariater og projektansættelser, der tilføjer en ekstra dimension af forventningspres i det første job.

Der er nemlig en særlig type pres på den type ansættelser, fordi ens præstation bliver afgørende for, om man kan blive fastansat eller forlænget, bemærker Mette Lykke Nielsen.

Selvom Kasper Winther blev regnet for en fastansat lærer på den højskole, han var ansat på, løb hans kontrakt også kun på ét år af gangen, hvorefter den skulle fornyes.

»Selvom jeg egentlig blev anset som værende en fast del af lærerstaben, skulle jeg jo præstere for at blive genansat igen hvert år,« siger han.

Etablér en tillidsfuld relation

Så hvordan undgår man, at ens unge medarbejdere brænder ud eller mistrives mentalt? En tillidsfuld relation til ens unge medarbejder er et godt sted at starte, mener Signe Tønnesen fra Lederne.

Ved at have en kontinuerlig dialog med sin unge medarbejder også om mental trivsel, sikrer man sig også, at den unge vil komme til dig som leder, hvis der opstår problemer.

»Det er vigtigt, at du som leder både giver og efterspørger faglig og social feedback. Sørg for at spørge ind til, hvordan din medarbejder trives – både med sine opgaver og i teamet. Det er helt essentielt at forventningsafstemme med sine unge medarbejdere. Både så man selv kan blive en bedre leder, men særligt så dine medarbejdere føler sig trygge til at komme til dig, hvis der opstår noget,« siger hun.

Og så er det vigtigt at have en samtale om, hvad ”godt nok” egentlig indebærer. Som Mette Lykke Nielsen også ser i sin forskning, har mange unge en forventning om, at de ikke må fremstå nye eller uerfarne, når de starter i job.

»Sørg for at løbende forventningsafstemme med din unge medarbejder, så I får talt om, hvad ”godt nok” er. Mange unge har en forventning om, at de skal levere 120 procent, hver gang de løser en opgave, men sådan er forventningen jo sjældent,« siger Signe Tønnesen.

Det er godt nok, det du gør

Det blev tydeligt for Kasper, at situationen ikke var holdbar i længden. I dag har han valgt at opsøge et job med mere faste rammer end på den højskole, han arbejdede på.

»Hvis man går på kompromis med sig selv på den måde – særligt som højskolelærer, hvor du skal eksemplificere en eller anden form for livsførelse – så giver det bare ingen mening. Det er jo totalt mangel på integritet. Og det blev klart for mig i den proces, at det job ikke var bæredygtigt for mig,« siger han.

Hvis du kunne give dit nyuddannede jeg et råd, hvad ville du så sige?

»Så ville jeg sige: ”Det er godt nok, det du gør. Hold dig inden for din ramme. Og sørg for at få talt med din chef”.«