Verdens 27. mest magtfulde erhvervskvinde gik til coach for at lære at tage CEO-rollen på sig

For nogle af os er det en naturlig fornøjelse at møde nye mennesker og stille os op foran store forsamlinger af medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere. Sådan har det ikke altid været for Helle Østergaard Kristiansen.

Topchefen for energivirksomheden Danske Commodities, der, målt på omsætning, er blandt Danmarks ti største virksomheder, er som person mest introvert, og den ekstroverte rolle som leder har hun måtte tillære sig for at kunne befinde sig godt på posten som administrerende direktør.

»Hvis jeg tog en personlighedstest, ville den vise, at jeg er introvert. Men den ville også vise, at jeg er det, man kalder en trænet ekstrovert. Det vil sige, at jeg har anerkendt nødvendigheden i at være ekstrovert, så det har jeg tillært mig. Det betyder også, at jeg i dag ikke har nogen problemer med at stå i store forsamlinger, gå til konferencer og smalltalke med folk,« siger Helle Østergaard Kristiansen.

Det har taget tid, og det har krævet træning at nå dertil. Ser hun tilbage på nogle af sine første oplæg for mange mennesker, beskriver hun det som tåkrummende. Men ved hjælp af redskaber og øvelser fra både en coach og en kommunikationsekspert har hun lært at påtage sig CEO-rollen – også i store forsamlinger, hvor hun tidligere havde svært ved at føle sig tryg. Det altafgørende for processen for hende har været at indse, at det er vigtigt.

»Du skal anerkende, at det er vigtigt, og anerkende, at du skal blive ved med at øve det. For hver gang bliver det lettere,« fortæller hun i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med vilje og fortsætter:

»Det er et slags CEO-kostume, jeg tager på. Men det er klart, at jo mere man bliver bevidst om det, des mindre bliver det imaginært, at man påtager sig det. Man skal huske at se sig selv, som andre folk ser en.«

Hannah Montana i hjørnekontoret

På grund af hendes introverte natur er det heller ikke helt den samme Helle Østergaard Kristiansen, du møder privat og professionelt. Hun beskriver sin person som Disney-figuren Hannah Montana, der om dagen er almindelig skoleelev og om aftenen kendt popstjerne.

»Jeg føler, at der er ret stor forskel på den professionelle Helle og den private Helle. Mine venskaber går rigtig langt tilbage. Det betyder også, at en af mine bedste veninder er pædagog på en Rudolf Steiner Skole, en anden er fysioterapeut og den tredje arbejder med kommunikation. Det er enormt befriende, at hele min identitet ikke er bygget op omkring min stilling. Det har altid været vigtigt for mig, fordi det sætter tingene i perspektiv,« siger hun og fortsætter:

»Bagsiden kan så være, at det nogle gange kan være svært at snakke om de ting, man faktisk sidder med af problematikker på arbejdet, og det ansvar man føler på sine skuldre. Det kan være enormt svært at forklare og for andre at sætte sig ind i. Det gør også, at den professionelle del kan blive mere ensom.«

Modsat nogle ledere får Helle Østergaard Kristiansen ikke primært energi via sit arbejde. Hun får sin primære energi af at trække sig tilbage i sit sommerhus og være sammen med familie og tætte venner. Det er et sommerhus på oprindeligt 40 kvadratmeter, som hun og hendes mand købte for omkring ti år siden, som indtil for få år siden hverken havde varmt vand eller fjernsyn, og som først under coronanedlukningerne er blevet renoveret.

»Det er et sted, der gør det muligt for mig at have den hverdag, jeg har. Jeg bruger meget energi på mit arbejde. Så der, hvor jeg lader op til hverdagen, er, når jeg kan være for mig selv i mit sommerhus ude midt på Helgenæs uden nogen naboer.«

Ansvar for milliardsalg

Helle Østergaard Kristiansens cv viser en karriere, hvor hun har nået toppen af dansk erhvervsliv i løbet af relativt kort tid. Hun begyndte sin karriere i bankverdenen, men skiftede i 2010 til Danske Commodities, hvor hun helt fra starten både fik tildelt og påtog sig større ansvar og steg i graderne. Fra risikochef til økonomidirektør og efter ni år koncerndirektør og øverste ansvarlige for virksomheden, der handler strøm og gas i 39 lande.

En af de helt afgørende beslutninger og opgaver i hendes karriere stod hun pludselig overfor, da virksomhedens grundlægger og daværende administrerende direktør i 2017 fortalte hende en hemmelighed: Han ville sælge virksomheden.

Helle Østergaard Kristiansen havde ingen erfaring med den slags virksomhedssalg, men alligevel bad ejeren, Henrik Lind, hende om at stå for opgaven.

»Jeg var en lille smule overrasket, fordi det var Henriks livsværk. At lægge ansvaret i hænderne på en, der ikke havde prøvet at sælge en virksomhed af den kaliber før, synes jeg var en ret stor tillidserklæring. Det gjorde også, at jeg følte, at jeg skulle leve op til den tillid.«

Den hemmelige proces, som kun en mindre gruppe kendte til, stod på i omkring et år, inden milliardsalget var en realitet og norske Equinor, tidligere Statoil, overtog Danske Commodities. Helle Østergaard Kristiansen beskriver tiden med et billede af en and, der flyder stille og roligt oven på vandet, mens dens fødder i al hemmelighed tonser afsted under vandet.

»Det var et enormt tungt og tidskrævende forløb. Samtidig havde jeg jo et job i hverdagen, jeg skulle passe, helst uden at give synlighed af, at man var optaget af noget andet. Og jeg skulle også sørge for, at virksomheden kørte rigtig godt og helst vækstede for at opnå en god pris.«

Efter salget trådte Henrik Lind tilbage som administrerende direktør, og endnu engang pegede han på Helle Østergaard Kristiansen. Denne gang fordi han gerne ville have hende til at være kandidat til topjobbet. Efter en lang ansættelsesproces med alverdens test, psykologsamtaler og jobinterviews erklærede de nye ejere sig enige, og i 2019 kunne hun indtage hjørnekontoret i den moderne kontorbygning i midtbyen i Århus, hvor Danske Commodities har hovedkvarter.

Tillid fra dag ét

Den tillid, som den tidligere ejer Henrik Lind udviste i forbindelse med salget og med ønsket om at hun skulle overtage topjobbet, er også kendetegnende for Helle Østergaard Kristiansens egen ledelsesstil. For hende betyder tillid alt, og hun giver hurtigt et stort ansvar fra sig.

»Jeg er typen, der giver tillid fra dag et. Man skal faktisk ikke gøre sig fortjent til min tillid. Bagsiden af det er så, at hvis man misbruger den, så kan jeg blive urimeligt skuffet, og så kan det være svært at genvinde den igen. Det er noget, jeg arbejder med. For jeg ved godt, at det ikke er fair. Men det er typisk sådan, det har været,« siger hun og fortsætter:

»Det er meget kendetegnende for vores virksomhed, at folk bliver tildelt stort ansvar, hvad end du er studentermedhjælper eller har været her i ti år, fordi vi kan se, at det virker. Vi kan se, at den tillid vi giver folk, kan de sagtens leve op til.«

Sker det ikke, vil man, ifølge Helle Østergaard Kristiansen, ikke være i tvivl som medarbejder.

»Det ville du kunne mærke på mig, og jeg ville også sige det. Og det ville vi skulle have en snak om ret hurtigt. Den foregår stille og roligt, men meget direkte og to the point.«

For få kvinder i energisektoren

Et andet fokus, der er vigtigt for Helle Østergaard Kristiansen, er diversitet i forhold til både køn, nationalitet og alder. Hun er en af de få kvindelige direktører i energisektoren, hvilket hun forsøger at ændre på og gå forrest som rollemodel. Hun er blevet kåret som den 27. mest magtfulde erhvervskvinde i verden af det amerikanske medie Fortune, hvilket hun selv blev meget overrasket over.

»Jeg tror ikke, at jeg ikke er den 27. mest magtfulde erhvervskvinde i verden. Men jeg har rationaliseret mig frem til, at det må være fordi, de også kigger på kvinder, der har brudt et glasloft. Energisektoren er den sektor, hvor der er lavest repræsentation af kvinder, og det er også den sektor, hvor der er færrest kvindelige CEO's. Der er kun én procent kvindelige CEO's i energisektoren i verden, og der er måske kun én kvindelig CEO for en energi trading virksomhed. Så jeg tror, det er derfor, at jeg står på listen,« siger hun.

Helle Østergaard Kristiansen mener, at det er både ærgerligt og skidt, at energisektoren ikke udnytter de mange kvindelige talenter, der er på arbejdsmarkedet. Det er også derfor, at hun som leder har igangsat forskellige initiativer i Danske Commodities for at opsøge og tiltrække flere kvinder. Virksomheden har eksempelvis et samarbejde med KØN, der er et forum for kvindelige økonomiske studerende på Aarhus Universitet, og har ligeledes gennemgået sine ansættelsesprocesser.

»Vi skal som virksomhed formå at få ansøgninger fra de bedste kvinder derude. Derfor har vi blandt andet kigget vores jobannoncer igennem, hvor det viser sig, at 95 procent af de ord, vi brugte, var maskuline ord. Det er jo interessant, at vi bruger nogle ord, der ikke appellerer til kvinder,« siger hun og fortsætter:

»Når de så kommer ind i virksomheden, skal vi formå at holde på dem og give dem lige muligheder. Vi har blandt andet siden forfremmet to kvinder til ledere, efter at de havde fortalt os, at de var gravide. Jeg tror generelt på, at strukturen i Danmark gør, at vi ikke får noget hjælp politisk på det her område, så det er i virkeligheden op til virksomhederne selv at løse det.«