Et selskab til julefrokost
Foto: Getty Images
Julefrokost

Chef... jeg (hik) scchkal da ha' maajet mere i løn!

14. november 2024

Julefrokosten er et monument på danske arbejdspladser. Den har stor betydning for sammenhold og kultur, mener et stort flertal af danske ledere. Det er dog almindeligt at tage nogle forholdsregler under festen – måske fordi mange har oplevet julefrokoster, der stak helt af.

Gå til Action card

»Det kimer nu…« til den tid på året, hvor danske ledere skal tage stilling til, hvordan de vil håndtere årets traditionelle højdepunkt inden for sociale firma-arrangementer: Julefrokosten.

Skal jeg som leder holde mig helt fra alkoholen?

Hvornår skal jeg tage hjem?

Hvad skal jeg tale – og ikke tale – med kollegerne om til den begivenhed, der stadig er aktuel på langt de fleste arbejdspladser?

Lederne har spurgt 1.166 ledere i Lederpanelet. 88 procent af dem fortæller, at der bliver holdt julefrokost på deres arbejdsplads, og langt de fleste af lederne mener, at den har en vigtig funktion.

Otte ud af 10 deltagere i undersøgelsen ønsker, at julefrokosten bliver bevaret, og de mange tilhængere har klare holdninger til arrangementets betydning. 80 procent svarer, at julefrokosten er en mulighed for, at de som ledere kan styrke relationerne til kollegerne, 85 procent, at festen har betydning for virksomhedens kultur og hele 87 procent, at den kan styrke sammenholdet.

Smutter efter kaffen
Langt de fleste ledere har selv planer om at deltage i løjerne. Kun otte procent bliver væk, fordi de ikke har lyst til at være med. Andre vælger at deltage, men ‘på nedsat tid’.

En af dem er Heidi Marianne Dagg Kristensen, der i knap halvandet år har været Commercial Manager hos emballagevirksomheden VPK Packaging Nordic i Randers. Her er hun leder for cirka 30 ansatte, og i de år, hun har været leder, har hun haft samme tilgang til julefrokoster: Hvis hun deltager, er det til spisningen og så en kop kaffe, inden hun tager hjem.

»Jeg sidder ikke og drikker mig fuld sammen med mine medarbejdere. Jeg synes, at de skal have mulighed for at give den gas uden, at jeg deltager. Jeg har også ledere under mig, og min anbefaling til dem er også, at de holder lidt igen, men det er selvfølgelig op til den enkelte at vurdere,« siger Heidi Marianne Dagg Kristensen.

At det skulle gå ud over relationer eller holdånd, at hun kun er med til en mindre del af arrangementet, er ikke en bekymring for hende.

»Jeg mener, at relationer og holdånd er der noget, der skal dyrkes og styrkes i dagligdagen. Det skal ikke ske over en flaske snaps. Jeg synes, det er rart at trække en streg et sted. Medarbejderne kender min holdning til det, og det føler jeg, de respekterer. Jeg tror de også, de har det fint med den beslutning,« siger hun.

Bevidste om lederrollen
Resultaterne fra Lederpanelet viser en høj grad af bevidsthed om, at der er forskel på at gå til fest som leder og som ‘menig’ ansat. Og den bevidsthed er blevet større for cirka halvdelen af lederne de seneste år, viser Lederpanelets tal.

86 procent tænker over deres lederrolle under festen, og fire ud af ti er gennem de seneste par år blevet mere bevidste om deres adfærd. For eksempel deres indtag af alkohol, hvornår de tager hjem, eller hvilke emner, de taler med kollegerne om.

Det betyder dog ikke, at der kun ryger danskvand og alkoholfri øl indenbords. Tre ud af fire ledere drikker alkohol til julefrokosten, men de fleste, 57 procent, drikker kun moderat. 17 procent vil ikke holde sig tilbage og svarer, at de drikker så meget, de har lyst til. Det har medarbejderne også mulighed for. Kun 16 ud af 1.364 ledere, under én procent, angiver, at der slet ikke bliver serveret alkohol på aftenen.

At forstanden kan blive bedøvet af snapsen, er dog et eviggyldigt tema. Mere end hver tredje leder har oplevet konflikter eller uønsket adfærd til en julefrokost, og det er ikke småting, de danske ledere kan berette om.

Kvælertag og erstatningssager
Alt fra forsøg på lønforhandlinger midt i en brandert til kvælertag og en erstatning på 250.000 kr. til et hotel er blandt de uheldige eller decideret ubehagelige minder, deltagerne i undersøgelsen beskriver.

En af lederne skriver, at det værste ved julefrokoster er fulde medarbejdere, der vil diskutere arbejde i en situation, hvor lederens ord let bliver overfortolket eller misforstået af den beduggede samtalepartner. Sker det, at man bliver fanget ved siden af en kollega, der vil fortælle nogle sandheder, er den typiske reaktion fra deltagerne i Lederpanelet at glide af og sige, at den snak må vente til en dag i arbejdstiden. Den slags situationer bliver dog imødegået med den vel nok mest effektive metode af cirka halvdelen af lederne: De har på forhånd besluttet at tage tidligt hjem, inden utidige lønforhandler og ’gode’ råd om ledelse risikerer at blive et tema.

Ligesom Heidi Marianne Dagg Kristensen har Jannik Brix Poulsen taget den beslutning, men han trækker dog sin afsked til senere på aftenen. Han er Global Segment Manager i C.C. Jensen, der blandt andet laver oliebesparende filtre til skibe. Efter 24 år i virksomheden er han i dag leder for cirka 20 personer, også nogle, han tidligere var ‘almindelig’ kollega med. Blandt andet derfor har han for vane at forlade de cirka 250 julefrokostgæster mellem klokken 22 og midnat, »afhængigt af hvordan festen udvikler sig,« som han siger.

»Der kan jo være ansatte, der senere på aftenen godt vil fortælle, hvad man gør rigtigt som leder, og hvad man gør forkert. Især det sidste. I stedet for at skabe nogle konflikter, så er det bedre bare at fordufte, og det gør de fleste af vores ledere faktisk.«

Lær at spotte kritikerne
Det er aldrig kommet så vidt, at han har været nødt til at tage en snak med en medarbejder om mandagen efter en julefrokost, både fordi det med hans tilgang lykkes at tage eventuelt ubehagelige situationer i opløbet, og fordi der er et godt sammenhold.

»Nu får man jo ikke alt at vide som leder, men jeg vil sige, at vi har et godt forhold til hinanden. I hvert fald kan man se til julefrokosten, at både timelønnede og funktionærer sidder sammen,« siger Jannik Brix Poulsen.

Selvom han tager tidligt hjem, er det alligevel sket, at en medarbejder har nået at lufte noget ledelseskritik over for ham, men han har aldrig oplevet situationer, der har udviklet sig til konflikter med en medarbejder under julefrokoster i C.C. Jensen.

»Der er mange medarbejdere, der ligesom jeg har været mange år i virksomheden, og derfor har jeg jo efterhånden lært, hvem der kan finde på at sige nogle ting, når de får noget at drikke. Dem kan jeg holde mig på afstand af, og kommer der alligevel nogen og siger noget, må jeg sige stop for samtalen og gå væk.«

Relateret indhold

LarsGudbrandssonTop-1920x960_wide1-min

Lars løber og læser en MBA – samtidig – ved hjælp af AI

Ved siden af lederkarrieren er Lars Gudbrandsson både ultraløber og MBA-studerende, og han kombinerer træning og studier ved hjælp af AI. Han bliver undervist og skriver opgave samtidig med, at han æder kilometer efter kilometer i de nordsjællandske skove.
4 min.
Signe Rostgaard er på vej op ad fængselstrappen
LEDERPORTRÆT

Signe ledte efter den ultimative ledelsesudfordring – og fandt den i Vestre Fængsel

Uden forudgående kendskab til branchen blev Signe Rostgaard i juni chef for Københavns Fængsler. Her vil hun bevise, at hun med sin dybe tro på ledelse som en faglighed i sig selv, kan medvirke til at løse nogle af fængselsvæsenets massive problemer med personalemangel og overbelægning.
9 min.
Emil Simonsen fra Suspekt holder en mikrofon
Min bedste leder

Emil Simonsen har en rørende og lærerig historie om sin bedste leder

Inden Emil Simonsen fik gang i karrieren som rapper i gruppen Suspekt, arbejdede han i et gartneri, hvor lederen lærte ham noget om disciplin og klar kommunikation. Og ikke mindst gav ham et ansvar, der fik ham til at vokse som menneske.
4 min.
Jakob Henningsen kigger ud til siden
Kriseledelse

Danmarks ambassadør i Rusland arbejder under stort pres fra Putin & Co.: »Der er ikke noget, ansatte husker bedre, end hvordan ledere navigerer i krisesituationer«

Jakob Henningsen måtte på grund af krigen i Ukraine tage afsted uden familien og onboarde sig selv, da han kort efter den russiske invasion i Ukraine tiltrådte posten som ambassadør i Rusland. Her prøver han under vanskelige vilkår for medarbejderne og ham selv at fastholde en funktionel ambassade, som kan være med til at give Danmark det bedst mulige billede af situationen i Rusland, og som i krisesituationer kan fungere som bindeled til de russiske myndigheder.
12 min.
Morten Christiansen kigger ud af et vindue
Telehygiejne

Teleselskabets topchef opfordrer sine ledere og medarbejdere til at lægge telefonen væk – og danskerne til at gøre det samme

Han har solgt millioner af mobiltelefoner og abonnementer, men nu advarer 3’s topchef Morten Christiansen om, at skærmforbruget er kommet ud af kontrol. Han har selv indført regler for mobilbrug i 3 i Danmark.
10 min.
Palle Knudsen står foran en blå baggrund

Da Visma-direktøren begyndte at bruge AI, ændrede det hverdagen: »Jeg har fået en ny, superklog kollega«

Palle Knudsen er Chief Revenue Officer i Visma Dataløn og bruger hver dag kunstig intelligens i sit arbejde. Det har ændret både hans arbejdsdag og fritid.
8 min.