Er dåseskjul, skattejagt og gemmeleg kun for børn? Ikke hvis du spørger denne leder

»Er det på papir eller på nu?« spørger en af medarbejderne ud i lokalet, og hurtigt opstår den klassiske diskussion om, hvornår man egentlig viser sit håndtegn i ’sten, saks, papir’.

Det er ikke nemt at nå til enighed, og diskussionen bliver til sidst afgjort med en håndsoprækning.

’Nu’ bliver nedstemt. ’Papir’ vinder.

Klokken er 14.00, og alle medarbejdere og ledere hos Flimmer på Nørrebrogade i København har forladt storrumskontoret og mødelokalerne til fordel for et vaskeægte frikvarter, ligesom de fleste kender det fra skoletiden.

I et næsten tomt lokale ligger kvadratiske skummåtter i en slangeform på gulvet. Det er ligesom den slags, man kan finde hjemme hos småbørnsfamilier eller i et legerum. Deltagerne deler sig i to hold med fem på det ene og seks på det andet.

»Er I klar? Tre, to, en – go!« lyder det fra den praktikant, som står for denne uges frikvarter med en leg inspireret af en video, hun har set online.

Knap fem sekunder går der, før de første deltagere fra hvert sit hold møder hinanden på midten efter en række hop fra skummåtte til skummåtte.

»Sten, saks, papir,« råber de i munden på hinanden.

’Sten’ vinder og hopper med det samme videre på skumgulvet. ’Saks’ taber og må om bagerst i køen, hvor næste deltager i rækken allerede er hoppet afsted i et forsøg på at standse modstanderen i den næste duel af ’sten, saks, papir’.

»Neeej!«

»Kom så!«

»Jaaa!«

»Skynd dig!«

Sidelinjen hepper. Indimellem mister deltagerne balancen og næsten vælter ind i deres modstanderne og må gribe fat i skuldre og arme for ikke at ende på gulvet.

Lige nu kan dysten gå begge veje.

Hos Flimmer er det blevet et fast punkt i kalenderen at holde frikvarter én gang om ugen. Idéen opstod, fordi virksomheden, der udvikler en videoapp til børn med fokus på kreativitet og leg, gerne ville efterleve de værdier, som de selv forsøger at give til børn.

»Vi går ud og siger, at det er vigtigt for børnene, at de er kreative og skal lege. Det skal vi jo så også, når det er os, der designer det, som børnene får i appen. Vi vil gerne forvandle skærmtid til legetid, og det skal vi som team også selv opleve på egen krop,« siger Maria Baagøe Bove, der er vicedirektør og medstifter af Flimmer.

Men frikvarteret er ikke kun en måde at forstå virksomhedens målgruppe og mission. Det er også med til at styrke fællesskabet på arbejdspladsen og giver fornyet energi til opgaverne.

Ikke mere end 20 minutter
Frikvarteret begyndte i september sidste år, og siden har både ledere og medarbejdere i Flimmer holdt en fælles pause med en planlagt aktivitet hver uge.

Typisk ligger det onsdag eftermiddag klokken 14.00, foregår enten på kontoret eller nede i gården, hvis vejret er godt, og så tager det 15 til maksimalt 20 minutter.

»Det er ikke noget, der er alt for invaderede i en arbejdsdag. Man skal ikke være ude til noget i en time og så have svært ved at komme tilbage i sine opgaver,« forklarer Maria Baagøe Bove.

Ifølge hende er frikvarterets længde afgørende for, at det fungerer i virksomheden. Et kvarter er langt nok til, at folk kommer væk fra deres arbejde, men også kort nok til, at arbejdsflowet ikke bliver afbrudt for meget.

»Det passer ret godt tidsmæssigt, fordi det er nok til, at du får dit hoved et helt andet sted, griner og har det sjovt ved enten at lave noget kreativt eller fysisk, og så kan du komme tilbage til dine opgaver. Hvis det tager længere tid, tror jeg, at det ville være for invaderende for din arbejdsdag,« siger hun.

Intet krav om at deltage
Det var fra starten vigtigt for Maria Baagøe Bove, at frikvarteret ikke fremstod som et projekt, der blev presset ned over hovedet på medarbejderne, da hun fik idéen om det.

»Jeg ville gerne have, at det skulle vokse nedefra, så jeg ikke kom som leder og sagde, at nu skulle vi også til at lege,« siger hun.

Hun fik derfor nogle af medarbejderne til at arrangere de første frikvarterer, og ret hurtigt begyndte idéerne at komme fra resten af teamet, hvor mange især bød ind med forslag på baggrund af forskellige fritidsinteresser.

»Folk blev ret bidt af det,« fortæller Maria Baagøe Bove.

Siden har hun også selv stået for at arrangere frikvarterer med dans og improvisationsteater, fordi hun synes, at det er fedt at give de ting videre, hun også selv synes er sjove.

I dag er det typisk en mindre gruppe i teamet, der er tovholdere på hele frikvarter-projektet og står for at booke alle ind i kalenderen, sørger for det praktiske og altid har nogle idéer på tegnebrættet.

Men det er ikke kun forbeholdt den gruppe at arrangere frikvarterer. Alle andre må også komme med idéer og få ansvaret for ugens frikvarter.

»Som leder kræver det egentlig ikke så meget andet end at sætte en meget tydelig ramme, i forhold til hvor lang tid det må tage, og så skal det også være simpelt for folk,« forklarer Maria Baagøe Bove.

Frikvarteret må aldrig blive grænseoverskridende for nogen at være med til. Derfor stiller hun heller ikke krav om, at alle skal deltage.

En overraskelse hver gang
Emma Illgner er marketing manager hos Flimmer, og hun husker tydeligt det første frikvarter tilbage i september. Alle sad i en rundkreds nede i gården og skulle tegne efter en stor elefantbamse, der blev placeret på en stol foran dem.

Udfordringen skulle ikke være let, så de fik forskellige bespænd og en stram tidsramme.

»Det var ret sjovt. Resultaterne bliver langt fra perfekte, men det er lige meget,« fortæller hun.

Siden har frikvartererne budt på alt fra dåseskjul, hiphopdans, gemmeleg og skattejagt til at lave perler, gå krabbegang, klippe gækkebreve og andre kreative udfordringer fra appen.

Lige nu ved Emma Illgner ikke, hvad de næste ugers frikvarterer byder på. Det er blevet en slags hemmelighed, selvom det egentlig ikke er noget, de har aftalt.

Men det gør kun frikvarteret til »en endnu større gave«.

»Man går og ser frem til det og siger: ’Nå, det er snart ved at være frikvarter. Vi glæder os’,« siger hun.

Selvom det er frivilligt at deltage i frikvarteret, er det meget sjældent, at nogen sidder over. Mange er ligefrem ærgerlige, hvis de arbejder hjemmefra eller er ude af kontoret den dag, der er planlagt et frikvarter, fortæller hun.

Frikvarteret samler alle
For Emma Illgner er frikvarteret også et afbræk fra de mange stillesiddende timer foran en skærm og giver et »kæmpe boost til hjernen«.

»Vi griner altid sindssygt meget til et frikvarter. Det giver fornyet energi, styrker fællesskabet og gør os i godt humør,« siger hun.

Hos Flimmer er gåture væk fra kontoret også en anden slags pause, som mange ofte gør brug af i forbindelse med at vende en arbejdsrelateret opgave og få noget frisk luft.

Men på trods af at en gåtur også er en god pause, oplever Emma Illgner, at frikvarteret giver noget ekstra.

»En gåtur samler ikke alle på samme måde, som frikvarteret gør. Det er sjovt at være fælles om noget, der er nyt og overraskende, og som alle måske ikke er lige gode til,« fortæller hun.

Emma Illgner kan kun anbefale andre at tage frikvarteret til sig:

»Godt nok er vi en børneapp, og det ligger måske ret meget til højrebenet, at det lige er netop os, der gør det, men jeg tror, at alle former for virksomheder kunne have godt af det, fordi det bare er så fedt, og de der 15 minutter gør en stor forskel.«

Produktiviteten stiger
Udover at være et »kæmpe samlingspunkt« har det ugentlige frikvarter også gjort noget ved sammenholdet i teamet, på trods af at Flimmer i forvejen er en arbejdsplads, hvor folk allerede kender hinanden godt.

»Vi har fået et rum, hvor vi har det så sjovt sammen, og det gør noget rigtig godt for alle i teamet. Folk forstår også, hvorfor missionen om at få børn til at lege mere er vigtig, når de selv oplever det på egen krop« siger Maria Baagøe Bove.

Ifølge hende kan mange arbejdspladser lære af idéen – også selvom de ikke arbejder med børn eller kreativitet ligesom Flimmer:

»Det behøver ikke være lige så farverigt og skørt, som det er hos os, men det gør noget godt for den enkelte og for sammenholdet, når man får et lille mentalt pusterum og kan grine sammen med sine kollegaer om noget, man mødes om.«

Maria Baagøe Bove oplever også, at frikvarteret giver en ny energi og får produktiviteten til at stige bagefter.

Det er ligesom den gåtur om eftermiddagen, som mange måske kender.

»Man tænker, at man ikke har tid til at gå en tur, og så går man den tur midt på eftermiddagen, og så er man meget mere effektiv de sidste timer. Det er det samme, jeg oplever her,« siger hun.

Frikvarter er også for voksne
»Sten, saks, papir,« lyder det for tredje gang i træk mellem de to samme deltagere. Duellen bliver ved med at ende uafgjort.

Men så udbryder en jubel fra det ene hold efter den fjerde duel.

’Sten’ vinder.

»Jaaaa!«

Efter et kvarter er legen slut.

Alle klapper og griner forpustet samtidig. Få minutter senere er medarbejdere og ledere tilbage ved skrivebordene og skummåtterne er pakket væk.

Maria Baagøe Bove kan kun opfordre andre til at lade sig inspirere af pausen.

»Alle voksne kunne have godt af at holde et frikvarter.«