Lufthavnsdirektørens vigtigste ledelsesprincip: »Du kan hverken flyve eller lede uden mentalt overskud«

»Den har en 8,5 liters boxermotor med 260 hestekræfter.«

Stoltheden lyser ud af Lotta Sandsgaard, da hun peger på sit Rockwell Commander 114B-fly, der er parkeret i en hangar en rask gåtur fra hendes kontor. Hun fik pilotcertifikat som 38-årig og ser en flyvetur som en sanserig oplevelse, en mulighed for at rense hovedet og en kærkommen pause fra en travl hverdag.

»Det er ikke et særligt hurtigt fly. Da jeg fløj til Marrakesh, tog det 15 timer og tre mellemlandinger, men jeg elskede hvert eneste sekund,« lyder det fra Lotta Sandsgaard.

Hun blev i april 2023 ansat som direktør for Aarhus Airport, så nogle ville måske tro, at hun fik nok af fly og luftfart til daglig. Men i fritiden smelter hendes passion for fly og ledelse sammen. For hende er Rockwell-flyet nemlig meget mere end bare et transportmiddel. Når hun sidder alene i sit eget fly, og kigger ned på verden under sig, får hun renset hjernen og ladet batterierne op.

»Nogle gange spørger mine medarbejdere, om jeg ikke snart skal ud at flyve en tur. Så ved jeg godt, at jeg har haft lidt for meget om ørene i en periode, og trænger til at koble af. Når jeg kommer op over skyerne, er mit fokus alene på horisonten og de brede vidder,« siger Lotta Sandsgaard.

Den i dag 48-årige lufthavnsdirektør blev allerede ramt af fly-bacillen, da hun voksede op i en lille landsby i Himmerland. Faktisk var hendes allerførste ord ’flyvemaskine’, eller i hvert fald noget, der lød derhenad.

»Som barn var min største drøm at blive jagerpilot, og jeg blev skuffet, da jeg fandt ud af, at kvinder ikke kunne blive det. På trods af det, har fascinationen af flyvning aldrig forladt mig; det har været en livslang interesse og passion,« siger Lotta Sandsgaard.

Leder som 23-årig
Da drømmen om at blive jagerpilot brast, uddannede hun sig i stedet til miljøtekniker og fik job i Thyholm kommune på Danmarks vestkyst. Her mødte hun en leder, der så et stort lys i hende og som – også takket været en ihærdig indsats fra hende selv – sikrede, at hun inden for to år fik sit første lederjob. Som bare 23-årig.

Hvad tror du, din chef så i dig dengang?

»Jeg tror, det handlede om, at jeg var meget ligefrem. Ikke bange for at sige min mening eller for at række fingeren op. Og så turde jeg give min leder ren besked, hvis han efter min mening ikke opførte sig ordentligt.«

Hun husker speciel én episode, som gjorde indtryk. Da en medarbejder måtte læse i den lokale avis, at hendes stilling var nedlagt, gik hun direkte ind til sin daværende chef og fortalte, at det efter hendes mening ikke var ordentligt. Først dér gik det op for chefen, hvad beslutningen betød i virkeligheden, og siden blev Lotta en vigtig sparringspartner.

»Jeg er af den klare overbevisning, at en stærk leder udvikles i en konstruktiv dialog. Vi skal turde spørge hinanden: ’Hvordan kan vi forbedre os og spille hinanden gode?’ eller: ’Hvorfor gør du det?’ Jeg sætter stor pris på ærlighed og dialog, og leder efter devisen om, at det ikke handler om, hvem der fik idéen, men hvilken idé, der er bedst,« siger Lotta Sandsgaard.

Passion for flyvning voksede
Da interessen for ledelse først var vakt, så Lotta Sandsgaard sig ikke tilbage. Over de næste år avancerede hun til stadig større chef- og direktørposter på teknik- og miljøområdet i blandt andet Herning og Norddjurs kommuner.

Samtidig levede fascinationen af flyvning sit eget stille liv ved siden af. Indtil den pludselig blussede op for alvor.

»Efter at jeg havde taget mit pilotcertifikatet som 38-årig, voksede hobbyen i timerne uden for arbejdet,« siger Lotta Sandsgaard, der i løbet af få år blev uddannet både erhvervspilot og flyveinstruktør, og også påtog sig hvervet som formand for Midtjysk Flyveklub og Herning Lufthavn.

Med tiden greb passionen så meget om sig, at hun til sidst måtte spørge sig selv: Skulle hun leve af at flyve, eller leve for at flyve?

»Jeg var nået til et sted i min karriere, hvor jeg havde ret meget erfaring som leder, og jeg syntes egentlig også, at jeg var rimelig god til det. Så fik jeg mit flycertifikat, og dér tænkte jeg, at nu havde jeg muligheden for at gøre noget andet, end det, jeg havde gjort i rigtig, rigtig mange år.«

Passion og karriere smelter sammen
Det blev dog umiddelbart ved tanken. Da hun i 2019 fik tilbudt et job som teknik- og miljøchef i Silkeborg Kommune, tænkte hun, at hun kunne tage jobbet et år eller to, inden hun besluttede sig endeligt om en fremtid som pilot. Men hun endte med at blive så glad for lederstillingen, at planerne om en pilotkarriere blev skudt til hjørne. I hvert fald for nu.

I stedet blev flyvningen hendes frirum. Et sted, hvor hun kan cleare hovedet og holde fast i den passion, der giver hende energi til også at være en god leder.

»Det gik op for mig gennem årene, at jeg ikke behøvede at vælge mellem karriere og passion, så jeg endte faktisk med at købe et fly, og gjorde det til stedet, hvor jeg kunne at tanke mentalt op,« siger Lotta Sandsgaard.

På forunderlig vis endte de to parallelle spor i hendes liv; den brændende interesse for ledelse og passionen for flyvning, alligevel med at krydse hinanden, da stillingen som lufthavnsdirektør for Aarhus Airport dukkede op i horisonten.

Hun søgte og fik jobbet, og 6. marts 2023 kunne lufthavnens bestyrelsesformand, Lars Dige Knudsen, oplyse i en pressemeddelelse, at han glædede sig til samarbejdet med den nye direktør:

»Lotta kommer med et stærkt blik på fremtiden kombineret med en åbenlys appetit på at skabe resultater. At hun samtidig har dyb indsigt i og en passioneret interesse for luftfart er en drømmesituation, vi ikke kunne have forudset,« lød det fra formanden.

Blev kaldt ’nr. 8’
At der også var tale om et drømmejob for Lotta Sandsgaard, lægger hun ikke skjul på. Men hun påtog sig en samtidig en svær opgave i en lufthavn, der i en årrække havde kæmpet for at realisere udviklingsplanerne og sit potentiale.

»De første måneder hed jeg bare ’nr. 8’, fordi der havde været syv direktører før mig. Medarbejderne begyndte først at kalde mig Lotta, da jeg havde været her nogle måneder, og de begyndte at tro på, at jeg ikke var et nummer i rækken og på vej ud igen lige med det første.«

Hun overtog en lufthavn, der var præget af uro, svigtende passagertal og hyppige udskiftninger i ledelsen. I starten var hun derfor meget fokuseret på strategi og vækst, men samtidig i høj grad også på at få lufthavnens fundament på plads.

»Den første og største opgave var at opbygge en organisation og en kompetent og homogen ledergruppe. Samtidig handlede det om at sætte en klar retning, og vise medarbejderne, at jeg havde tænkt mig at holde fast i den retning, der var sat,« siger Lotta Sandsgaard.

Hvordan viste du organisationen om, at du ikke ville være en af mange direktører i rækken?

»Jeg kom ind i rollen med nogle fortrin: Solid ledelseserfaring, et indgående kendskab til driften og en pilotfaglighed, der giver mig en praktisk forståelse af hverdagen. Det er jeg overbevist om var en fordel os alle. Og så kendte folk mig i forvejen, fordi jeg i mange år har haft mit eget fly stående her. Det gjorde det måske lidt lettere at komme ind på livet af folk, fordi vi snakker ’lufthavnsk’ sammen,« siger Lotta Sandsgaard.

Ledelsestips fra cockpittet
Som lufthavnsdirektør trækker hun i høj grad på sine erfaringer som teknik- og miljøchef, men hun har også taget nogle helt konkrete ledelsesprincipper med sig fra cockpittet og ind i direktionslokalet.

Først og fremmest, når det gælder det, hun selv kalder ’beslutningskvalitet’. I luftfart er konsekvenserne øjeblikkelige og potentielt fatale, hvis man træffer den forkerte beslutning. Derfor har det ifølge Lotta været en stor fordel, at kulturen – for både direktion og mellemledere i lufthavnen – i dag er båret af forberedelse, risikovurdering og klare procedurer. En tilgang, hun mener mange andre ledere med fordel kunne lade sig inspirere af.

»Mange glemmer nok lidt at spørge sig selv, om der egentlig er lavet en tilstrækkelig risikovurdering? Eller om der er udarbejdet en plan A, B og C og D, hvis du tager fejl?«

I hendes optik bliver mange lederbeslutninger taget for hurtigt og på et for spinkelt grundlag.

»Derfor insisterer jeg på, at organisationen ikke bare skal træffe hurtige beslutninger, men gode, gennemarbejdede beslutninger. Det er bedre at afvente en rigtig beslutning end at tilskynde en hurtig beslutning.«

Fejl er noget, man deler
Et helt centralt fokuspunkt for hende er sikkerhedskulturen, som hun konstant minder organisationen om. I luftfart arbejder man med det, man kalder »just culture«. En kultur, hvor fejl ikke skjules, men deles.

»Vi skyder aldrig på den, der begår fejlen. Hvis nogen indberetter en fejl, siger vi tværtimod: ’Det er spændende, hvad kan vi lære af det?” Det Safety Management System, vi opererer med, burde man efter min mening have alle steder. Det er en fælles kultur om at spille hinanden gode.«

At der er tale om en kultur, der sidder dybt i alle medarbejdere, illustreres af en konkret episode, hvor det var direktøren selv, der kom til at begå en fodfejl.

Da hun efter en soloflyvetur landede i lufthavnen, spurgte hun en nyansat flyveleder i kontroltårnet, om det var okay, at hun selv taxiede flyet hen til hangaren, vel vidende, at reglerne foreskriver, at en medarbejder på jorden altid skal guide piloten.

Episoden blev overværet af to medarbejdere. Og Lotta Sandsgaard erfarede senere samme dag, at de begge havde sendt en indberetning på deres chef. Det gjorde hende glad og stolt.

»Det er jo supergodt og utroligt vigtigt. Vi har en kultur, hvor mine medarbejdere ikke er bange for at sige, at direktøren faktisk har begået en fejl. Det gør os bedre og udvikler os til at træffe gode, logiske beslutninger.«

‘What you see is what you get’
Et andet vigtigt princip, hun har taget med fra flyvningen, handler om det, hun kunne kalde personlig disciplin. Noget der kan overføres direkte til direktørjobbet. Flyvning kræver mentalt overskud og skarphed, og Lotta Sandsgaard er derfor meget bevidst om aldrig at sætte sig op i sit eget fly, hvis hun kan mærke, at hun er ikke ’fit to flight’.

»Det er nemt at flyve, men supersvært at lande. Og jeg kan ikke lande min flyver, hvis jeg er for træt eller udkørt. Det samme gælder i høj grad i mit direktørjob. Hvis jeg er for presset eller stresset, skal jeg ikke træffe vigtige beslutninger,« siger Lotta Sandsgaard.

For hende er det en pointe, som mange ledere med fordel kunne lade sig inspirere af.

»Det er mit nok vigtigste budskab til andre ledere, at de skal sørge for at gøre nogle ting, hvor de kan koble af. Her gælder det for ledere, som det gør for piloter: Du skal være fit to fly og have overskud for at kunne træffe beslutninger. Så betyder det mindre, hvordan du kobler af. Nogle køber et sommerhus, nogle en båd, andre et fly,« siger Lotta Sandsgaard med et blink i øjet.

På det personlige plan beskriver hun selv som en leder, der er meget lige ud af landevejen. En leder, der er opmærksom på egne evner og sin rolle i ledelsesopgaven.

»Jeg duer ikke til at tage et kostume på. På godt og ondt er jeg ‘What you see is what you get’. Det har jeg så også slået mig på nogle gange, hvis jeg for eksempel er kommet til at sige min mening lidt for tydeligt, eller hvis jeg af og til griner lidt for højt.«

Til gengæld ved dine medarbejdere altid, hvor de har dig?

»Ja, det ved man altid med mig. Jeg er glad, optimistisk og positiv. Jeg tror på det bedste i folk og i verden. Men hvis der er et eller andet, der ikke passer mig, siger jeg det. Det tror jeg lige, man skal vænne sig til. Men jeg mener faktisk, at det er vigtigt, at min utilfredshed kommer ud. Det forventer jeg også af folkene omkring mig. Jeg ser det altid som en styrke blandt mine medarbejdere, hvis man åbent diskuterer det, der fungerer og ikke fungerer, i stedet for at vente måneder på at bringe det op.«

Går ikke på arbejde, men ’til lufthavn’
Det er en tilgang til ledelse, som ser ud til at virke. Når Lotta Sandsgaard bliver bedt om at gøre status over sine første knapt tre år som direktør, fremhæver hun, at trivslen er øget markant, sygefraværet reduceret og - endnu vigtigere - at hun og de 160 medarbejdere tror fuldt og fast på Aarhus Airport.

Den økonomiske usikkerhed blev om ikke helt afblæst, så reduceret, da lufthavnen sidste år indgik en aftale med forsvaret, hvor lufthavnen solgte de flyoperative anlæg. En aftale som ifølge Lotta Sandsgaard giver rigtig god mening for at opretholde driften af kritisk infrastruktur i Danmark – som har givet ro på bagsmækken. Lotta Sandsgaard kan nu fokusere på en ambitiøs udviklingsplan, hvor målet er at gøre driften rentabel ved at tredoble det årlige passagertal til halvanden million. Det er en ambition, som Lotta Sandsgaard og resten af organisationen, er overbeviste om, at de kan nå.

»Selvfølgelig lykkes vi med det, for vi er 100 procent dedikerede. Her i lufthavnen siger man ikke: ’Vi går på arbejde’, men derimod: ’Vi går til lufthavn’. Det siger noget om, at det er en arbejdsplads, der betyder noget for alle og giver værdi i medarbejdernes liv og for hele regionen. Mange vil gå rigtig langt for lufthavnen og for deres kollegaer. Den dedikation gør mig virkelig stolt,« siger Lotta Sandsgaard.

Samme sug i maven
Når hun sidder på sit kontor, har hun overblik over hele lufthavnen og kan følge mig i alle aktiviteter på start- og landingsbaner i Aarhus Airport.

Og hun får stadig det samme sug i maven, når hun ser et fly lette mod fjerne destinationer, som dengang hun selv satte sig bag roret for første gang.

»For mig giver Aarhus Airport så meget mening. For hele regionen. Aarhus er en fantastisk by. Regionen favner så utrolig meget. Det ville være helt forkert, hvis vi ikke havde en velfungerende lufthavn med international tilgængelighed. Det har jeg tænkt mig at kæmpe videre for,« lyder det fra Lotta Sandsgaard.