4-DAGES ARBEJDSUGE

Her er 5 modeller for en 4-dages arbejdsuge

13. februar 2025

Der er ikke nogen ’one size fits all’-løsning, hvis du overvejer at indføre en 4-dages arbejdsuge.

Gå til Action card

Skal det være samme antal timer som før, men fordelt på færre dage? Skal det være med fuld løn? Og skal der være tale om rådighedsdage eller ’rigtige’ fridage?

Hvis du overvejer en 4-dages arbejdsuge, er der mange spørgsmål og mange modeller at forholde sig til, og ikke nogen snuptagsløsning, der passer til alle.

Her gennemgår eksperten Pernille Garde Abildgaard fordele og ulemper ved nogle af de mest udbredte modeller:

MODEL 1: 37 timer på 4 dage
Anvendes hovedsageligt af offentlige virksomheder, der på grund af deres overenskomster er afskåret fra at sætte arbejdstiden ned.

Fordele:

Fordelen er primært, at man trods alt har tre sammenhængende fridage eller altid én ekstra fridag hver uge

Ulemper:

Det er klart den model med de fleste ulemper. For eksempel giver det nogle meget lange arbejdsdage, som kan være svært forenelige med at hente børn, fritidsaktiviteter o.l. Medarbejderne synes specielt i starten, at det er meget hårdt. Efter nogen tid begynder det som regel at gå helt okay, men man skal som leder (og medarbejder) være opmærksom på ikke at lægge de sværeste opgaver sidst på dagen, når folk allerede har arbejdet mange timer.

Eksempel: Odsherred Kommune og Kerteminde Kommune.

MODEL 2: 32-34 timer på 4 dage 
Her er fællestrækket, at man bytter øget produktivitet med mere fri. Så her taler vi en regulær 4-dages arbejdsuge uden lønnedgang. Det kan man ikke bare gøre uden videre. Hvis produktiviteten skal øges, skal der arbejdes på alle processer – og man vil typisk overveje at indføre fokus- eller stilletid og ændre møde- og e-mailkulturen. Ofte er det fredagen, der vælges som en fælles fridag, men det kan også være andre dage. Der kan også være enkelte fridage i løbet af året, der inddrages til innovation/udvikling, teambuilding, kickoff, sommerfest, mv. 

Fordele: 

Den store fordel er, at alle får en ren 4-dages arbejdsuge og dermed bedre muligheder for at restituere og får bedre overskud til familie- og privatlivet. 

Ulemper:  

En af ulemperne er, at man bliver nødt til at se på alle sine gamle vaner og i stedet begynde at arbejde på en helt anden måde. Den slags forandringer er ikke altid populære, og nogle vil helt sikkert hade det, hvis der for eksempel bliver indført regler om fokustid, hvor alle skal tie stille. 

Eksempel: Sunset Boulevard

MODEL 3: ’Light’-udgaven 
Light-udgaven har mange variationer, men kan for eksempel indebære, at man ikke har 4-dages arbejdsuge hver uge, men måske kun hver anden eller fjerde. Der er også eksempler på advokatkontorer, hvor alle får fri kl. 12.00 om fredagen. Mange steder opererer mange også med rådighedsdage i stedet for fridage. Det vil sige, at man som medarbejder stadig står til rådighed for virksomheden og kan blive kaldt på arbejde. så en egentlig fridag (hvor man for eksempel kan tage på forlænget weekend i London) er der ikke tale om. Man skal helst være i nærheden af sin arbejdsplads, HVIS nu der opstår en nødsituation. 

Fordele: 

Fordelen er, at det er relativt nemt at indføre, fordi der ikke er tale om så mange timer (ofte 5, 10 eller 15 procent af arbejdstiden) og dermed er det ikke så meget ekstra produktivitet, du skal ’spare op’. Light-modellen er typisk en god trædesten til model 2, og et rigtig godt sted at starte i det hele taget. En anden fordel er, at det giver anledning til at omlægge processer, der er uhensigtsmæssige, og det opleves også som en stor gevinst. 

Ulemper: 

Det er svært at finde egentlige ulemper, men en af dem er, at man jo stadigvæk skal skabe en lille produktivitetsforøgelse og dermed ændre vaner. Og selvom det kun er tale om relativt få egentlige ekstra fridage/timer, så opleves det stadig som god restitution for både ledere og medarbejdere. 

 
Eksempel: Advokatfirmaet Molt Wengel, Metronome og BO-VEST. 

PernilleGardeAbildgaard_portrait_1280x1920

Pernille Garde Abildgaard

Pernille Garde Abildgaard er direktør i Take Back Time, og har siden 2018 rådgivet hundredvis af virksomheder og organisationer om, hvordan de bedst kommer i gang med at sætte arbejdstiden ned og produktiviteten op. Hun har siden 2018 afholdt mere end 500 foredrag og workshops, samt udgivet fire bøger om emnet. Pernille Garde Abildgaard er desuden bestyrelsesleder for 4.dk og medlem af flere ekspert- og Advisory Boards. 

Foto: Privatfoto

Fold ud

MODEL 4: 20 procent ned i tid og 10 procent ned i løn 
Denne model er kendetegnet ved, at man selv betaler en del af den ekstra fridag. Jeg har kun kendskab til en virksomhed, der har meldt ud, at de benytter denne model, nemlig møbelvirksomheden Umage. Men jeg ved, at et par andre virksomheder arbejder på at gå den vej også. 

Fordele: 

Den primære fordel er, at både ledere og medarbejdere får en 100 procent ren fridag. I mange af de andre modeller, står man stadig til rådighed, men i model 4 har man helt fri. 

Ulemper: 

Den primære ulempe er selvfølgelig, at man selv er med til at betale for halvdelen af fridagen. Og du skal stadig lave en produktivitetsforøgelse, selv om behovet ikke er så stort som ved nogle af de andre modeller. 

 Eksempel: Umage 

MODEL 5: 4-dages arbejdsuge over et helt år 
I den sidste model laver man en arbejdsnorm for et helt år, hvor man set over hele året opnår en 4-dages arbejdsuge. Modellen bruges for eksempel i revisionsfirmaer, hvor 1. halvår er præget af ekstrem travlhed, og alle derfor arbejder normalt, mod til gengæld at gå ned i tid i 2. halvår, der er mere stille. Der er også eksempler på virksomheder i restaurationsbranchen, der har valgt en sådan model. 

Fordele: 

Den primære fordel er, at du får en 4-dages arbejdsuge hvert halve år. Det er blandt andet i revisionsbranchen en vigtig faktor i forhold til at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere. 

Ulemper: 

Ulempen ved Model 5 er blandt andet, at det kan give noget uro, når alle til at arbejde normalt igen efter at have haft fri om fredagen i et halvt år. 

Eksempel: Dansk Revision i Næstved  

Relateret indhold

AndreaRudolphTOP-1920x960-wide

Andrea Elisabeth Rudolph taler højt om sit personlige liv på jobbet og ønsker, at medarbejderne gør det samme

Andrea Elisabeth Rudolph er grundlægger af hudplejebrandet Rudolph Care, og hun vil gerne vise sine medarbejdere, at det er okay at have dårlige dage på arbejdet. Gennem to store livskriser har hun selv oplevet, at det er en styrke at være sårbar.
8 min.
ArkenMUSTOP-1920x960-wide
Kunst og ledelse

Majbritt holder MUS på museet: »Hierarkiet er væk, når vi bare er to mennesker, der kigger på det samme kunstværk«

Kunst kan åbne døren til dybere, mere personlige samtaler, mener Majbritt Brydensholt, der har droppet de traditionelle MUS-samtaler og i stedet mødes med sine medarbejdere foran malerier, skulpturer og videokunst på Kunstmuseet Arken. 
6 min.
MetteogAnneTineTOP-1920x960-wide
Neurodivergens

Ville du ansætte en medarbejder med depression og autisme? Anne Tine gjorde det. Det blev en gave til hele teamet

En alvorlig depression med selvmordstanker, efterfulgt af en udredning for Asperger, fik den 35-årige Mette May Thorborg Rosendahl til at frygte, at hun aldrig ville komme i arbejde igen. Men i energiselskabet OK fandt hun både et fast arbejde og en leder i Anne Tine Humlum, der kunne rumme hende som medarbejder og som menneske.
9 min.
CEOskoenhedGettyImage_wide_1920x960
Diversitet

Nyt studie: Skønhed er en væsentlig faktor, hvis kvindelige ledere vil helt til tops

Det er sværere at blive topchef for kvinder, der ikke er smukke, end for mænd, viser et nyt dansk studie. Forskerne bag er selv overraskede over, hvor stor en rolle den irrationelle ’skønheds-bias’ spiller for kvinders mulighed for at blive CEO.
6 min.
SusanneSunasdottir010_wide_1920x960
STRESS

Sådan kommer du godt tilbage i lederjobbet efter et stresstilfælde

Susanne Vorgod Sunasdottir genoptog sit arbejde som CFO og COO alt for hurtigt efter en stresssygemelding. Det samme sker for alt for mange ledere, siger psykolog Mads Hyldig, der har 7 konkrete råd til stressramte, som gerne vil retur i chefjobbet på 100 procent.  
8 min.
Allan Thygesen står foran et stort vindue med en bro og bygning bag sig
LEDELSE MED VILJE

Han er en af de mest succesrige danske ledere i Silicon Valley. Her er hans bedste råd til danske ledere

To middagsselskaber og en 22 år gammel relation har været med til at definere Allan Thygesens liv og karriere. Her giver topchefen i San Francisco-virksomheden Docusign - med en årsløn på 150 millioner kroner og over 6900 ansatte under sig - sine bedste råd til danske ledere og forklarer, hvorfor det er vigtigt at være forandringsparat, risikovillig og optimistisk - og ikke mindst nysgerrig på, hvad andre laver, og hvordan du kan hjælpe dem.