Jacob giver sine 34 lærlinge masser af ansvar – og en mentor fra den lokale brydeklub

»Tidligere var det nok opfattelsen, at det var dem, man anså som skoletrætte eller uambitiøse, som søgte ind og tog en håndværkeruddannelse. Sådan er det heldigvis ikke længere.«

Jimmy Groth Hansen er 24 år, fra Nykøbing Falster, og helt sikker på, at han endelig har fundet sin rette hylde. Efter handelsgymnasiet startede han på tømreruddannelsen, men løb hurtigt sur i det. Først da han i stedet valgte at blive elektrikerlærling, faldt tingene i hak.

»Det er vigtigt for mig, at jeg også får lov at bruge mit hoved, og det gør jeg virkelig her med alle de love, regler og standarder, man skal sætte sig ind i,« siger Jimmy Groth Hansen.

Han stortrives som lærling, fordi han får masser af udfordringer og ansvar i en virksomhed, der, som han formulerer det, ’interesserer sig for, at vi lærlinge skal lære en masse, samtidig med at vi trives og har det sjovt’.

»Arbejdet varierer meget og er superspændende, samtidig med at det ikke føles som en sur pligt. Og så er de svende, man tager på arbejde med, ikke bare kolleger. Jeg opfatter dem som kammerater,« siger Jimmy Groth Hansen.

Stor udfordring at skaffe medarbejdere
Han er en af i alt 34 lærlinge, der i dag er under uddannelse i firmaet Rask El, der samlet beskæftiger omkring 90 medarbejdere, fordelt på tre afdelinger på Lolland, Falster og Sydsjælland.

Den høje procentdel af lærlinge er ikke tilfældig.

For fem år siden stod direktør Jacob Goldbeck nemlig med et klassisk problem i håndværksbranchen: Han ville gerne vækste virksomheden, men kunne ikke skaffe svende nok.

»Hvis du i dag har et svendebrev som elektriker, og bare har en nogenlunde idé om, hvordan man holder på et værktøj, bliver du aldrig arbejdsløs,« som Jacob Goldbeck formulerer det.

Han kunne samtidig se, at mange af de lidt ældre medarbejdere nærmede sig pensionsalderen, og at han derfor så ind i en alvorlig mangel på arbejdskraft. Løsningen lå heldigvis lige for: Han besluttede sig for selv at uddanne den arbejdskraft, han manglede her og nu – og i fremtiden.

»For mig personligt er der et stort samfundsaspekt i at uddanne unge mennesker, der kan bære faget videre. Men det har været en stor mundfuld, både for mig som leder, og for nogle af de erfarne svende, der har været vant til at gå rundt alene, men nu altid har en lærling med sig,« siger Jacob Goldbeck.

8 ud af 10 fortsætter som udlært svend
Ud af de 34 lærlinge kan hele 80 procent regne med at fortsætte i virksomheden, når de er færdiguddannede. Det er i hvert fald sådan, det har været de sidste to år, siger Jacob Goldbeck og forklarer den høje succesrate med den metodiske tilgang til lærlingenes læring og trivsel, han har fået indarbejdet. Fra første dag, lærlingene træder ind ad døren, lægges der stor vægt på faglig oplæring, trivsel og et stærkt fællesskab, kombineret med store frihedsgrader og tidligt ansvar.

»Sammenlignet med andre firmaer skubber vi meget hurtigt en masse ansvar ud til lærlingene. Hvor de nogle steder må gå længe som følgesvende inden de får selvstændige opgaver, bliver de her stillet nogle konkrete opgaver, som de får at vide at de skal løfte selv. Vi har fundet ud af, at det er den måde, vi bedst udvikler dem på,« siger Jacob Goldbeck.

Han understreger, at Rask El er meget opmærksom på ikke at spænde buen for hårdt.

»Lærlingene bliver ikke bare kastet ud på det dybe vand. Vi holder øje med, om de kommer ud, hvor de ikke kan bunde, og står klar med støtte og opbakning, hvis de får brug for det.«

Konstant fokus på trivsel
Ifølge Jacob Goldbeck er lærlingenes trivsel et konstant fokuspunkt. Efter hans erfaring har mange af de unge, der søger ind i faget, nogle ting med i bagagen, som de har brug for hjælp til at få styr på. Meget af det hænger sammen med de krav om at leve det perfekte liv – eller som minimum fremstille det som perfekt på sociale medier – de unge har som uopnåeligt idealbillede, mener han.

»De unge lever under et massivt pres, fordi de hele tiden spejler sig op imod deres jævnaldrende. De skal både tjene penge til den lækre bil, have tid til at træne, have den flotte kæreste og så skal de også have tid til at gå ned på stranden og nyde det. Som jeg ser det, har de en urealistisk forventning om alt det, de kan og skal proppe ind i deres hverdag, og har derfor også en tilgang til arbejdslivet, som ofte ligger et godt stykke fra de forventninger, vi har som arbejdsplads.«

Fordi han selv har en fortid som håndboldspiller på højt niveau, forsøger han som modvægt at give lærlingene nogle andre, sundere værdier, der i høj er grad inspireret af sportens verden.

»Vi har meget fokus på at forklare de unge vigtigheden af at fungere som et hold, hvor der er plads til alle. Vi har et ret fladt hierarki her, og lægger stor vægt på, at vi er et fællesskab, hvor alle er lige vigtige.«

Mentor fra brydeklubben
For at hjælpe de unge bedst muligt på vej i lærlingelivet, bliver alle tilkoblet en mentor, ofte en lærling, som er ved at være eller lige er blevet færdiguddannet, og som sørger for at give den nødvendige sparring i hverdagen.

Men Rask El har også taget mere utraditionelle metoder i brug. En af dem er et samarbejde med den lokale brydeklub, ’Thor’, hvor cheftræner Thor Hyllegaard Pedersen, der også er sportschef i Danmarks Brydeforbund, fungerer som mentor for de unge lærlinge. Brydetræneren har mange års erfaring med at gøre både velfungerende og utilpassede unge, herunder dem med ADHD eller andre diagnoser, til brydere, der høster medaljer på de største scener.

»Vi har nogenlunde samme tilgang til, hvordan man kan få unge mennesker til at flytte sig, hvis de får et mål og nogle gode værdier at arbejde ud fra, men primært er hans funktion at være ham, vores lærlinge kan ringe til, hvis de har brug for hjælp og støtte, også med mere private ting,« siger Jacob Goldbeck.

I Rask El holder brydetræneren jævnligt fællesmøder med lærlingene, men den største værdi ligger i, mener Jacob Goldbeck, at de kan kontakte den erfarne bryder stort set døgnet rundt, hvis der er noget, der klemmer.

»Hvis der er en, der har haft en lidt udfordrende dag på arbejde, ved de, at de altid kan få fat i Thor og tage en snak. Nærmest lige meget, hvad problemet er, står han klar til at hjælpe. Lærlingene ved, at de også altid kan komme til mig, men der kan være nogle ting, de hellere vil tale med ham om, for eksempel hvis der er bøvl med ting, der ikke er arbejdsrelaterede. Lige der er han helt unik.«

Lærlingeklub skaber fællesskab
Rask El har også oprettet en lærlingeklub, der både tilbyder faglig læring og sociale arrangementer. Klubben kom til verden, da en af de unge svende selv tog initiativ til at arrangere gokart og bowling for lærlingene i fritiden.

»Da jeg hørte om det, sagde jeg med det samme: ’Det vil jeg gerne støtte’, og nu er det blevet en fast del af virksomheden. Det vigtigste er ikke nødvendigvis aktiviteten; det er de relationer, der opbygges undervejs. Mange af lærlingene siger, at de ikke kun har fået kolleger her - de har også fået venner,« siger Jacob Goldbeck, der oplever, at lærlingeklubbens succes også har smittet af på resten af virksomheden.

»Faktisk er tilslutningen til alle de sociale aktiviteter, vi har i firmaet, blevet større, efter at vi begyndte at fokusere så meget på de unge. Også de lidt ældre medarbejdere deltager meget mere i de sociale arrangementer nu.«

Samlet set har mentorordningen og klubben betydet, at langt færre lærlinge i dag dropper ud af lærlingeforløbet end før.

»Inden vi begyndte at arbejde målrettet med deres trivsel, var der en del lærlinge, der meldte sig langtidssyge eller valgte at stoppe, men det har vi faktisk fået gjort helt op med.«

Ung leder blandt ældre medarbejdere
Den i dag 42-årige Jacob Goldbeck havde egentlig aldrig gået med en drøm om at blive leder, da han alligevel blev det. Som ung overvejede han at blive arkitekt, men blev i stedet elektriker og senere også installatør.

Det første lederjob fik han relativt tidligt, da han blev tilbudt at blive medejer og mellemleder i Rask El. Derfor var han kun midt i 20’erne, da han pludselig stod med ansvaret for medarbejdere, der var meget ældre end ham selv. Det var en hård start, men den lærte ham noget grundlæggende om ledelse, han har kunnet bruge lige siden.

»Jeg fandt ud af, at hvis man er ærlig om, hvad man kan og især hvad man ikke kan, så finder man også respekt på tværs af alder.«

En leder skal spille andre gode
Ligesom mange andre nye ledere havde han i starten en idé om, at han som leder selv skulle være den dygtigste. Den tilgang har ændret sig markant med årene.

»Det gik heldigvis op for mig, at det ikke er min opgave at gå rundt og spille verdensmester, og vise, hvor knalddygtig, jeg selv er. Min vigtigste opgave som leder er jo tværtimod at være den, der spiller alle de andre gode,« siger Jacob Goldbeck.

Det gælder ikke mindst virksomhedens mellemledere. Fordi han selv har prøvet det, ved han, at det er en udsat position, hvor man risikerer at blive fanget imellem kravene fra topledelsen og medarbejdernes forventninger.

»De skal både forholde sig til de krav, jeg har til dem, men bliver også presset nedefra, når medarbejderne siger: ’Det her er helt urealistisk, det kan vi ikke nå’. Det snakker vi en del om på de interne ledermøder, og jeg har også sørget for, at mellemlederne har fået noget uddannelse, så de kan håndtere det krydspres, de oplever i dagligdagen.«

Som leder hører du mest om det, der går galt
Noget af det vigtigste, Jacob Goldbeck har lært som stadig relativt ny leder, handler om det mindset, han selv går til opgaven med. Specielt i starten oplevede han ofte at køre hjem efter en hård dag på kontoret og tænke: ’Skal det virkelig være sådan her hver dag?’

»Det kan godt være lidt overvældende, når man som ny leder hele tiden skal forholde sig til alle mulige udfordringer og problemer. Det kan man godt blive trukket lidt ned af. Men det er vigtigt at huske på, at man som leder for det meste håndterer de ting, der går galt. Alt det, der bare fungerer og går godt, og det er heldigvis langt det meste, hører du ikke noget om. Det ville jeg godt have vidst, før jeg blev leder,« siger Jacob Goldbeck.

Når han bliver bedt om at svare på, hvad det bedste er ved at være leder, kommer svaret uden tøven. Det er, siger han, at »når tingene lykkes igennem nogle andre«.

Det gælder i særklasse også med det store kuld lærlinge, der i dag er blevet en integreret og værdifuld del af virksomheden.

»Det er skønt at se, når en usikker lærling stille og roligt vokser sig ind i rollen som elektriker. Med nogle af de unge tænker man da, at der skal lægges lidt flere ressourcer og kræfter i forløbet, og at det bliver noget af en opgave, og når man så ser dem som færdiguddannede, dygtige elektrikere, er det lige tilfredsstillende hver gang.«

En af de lærlinge, der lige nu er rigtig godt på vej, er Jimmy Groth Hansen. Han er efter planen færdig som elektriker i 2028. Og helt klar i mælet, når han bliver spurgt, hvad han drømmer om til den tid.

»Så skal jeg blive her i Rask El, tænker jeg. Jeg kunne ikke forestille mig at arbejde som elektrikersvend nogle andre steder.«