PostNord-direktøren leder med både hjernen og hjertet – også når det er svært

Kim Pedersen husker stadig, at det gav ham en klump i halsen, da han skulle give beskeden om fremtiden i PostNord.

Forud var gået måneders fortrolig planlægning, som han nu skulle løfte sløret for på det fællesmøde, som alle medarbejdere havde fået besked om dagen forinden.

Klokken 8.15 stillede han sig op foran medarbejderne på kontoret på Amager, mens resten af organisationen kunne se med online eller fik meldingen gennem deres nærmeste ledere.

Beskeden var klar: PostNord skulle stoppe med at omdele breve i Danmark fra den 1. januar 2026 efter over 400 års posthistorie og fortsætte som pakkeforretning.

På parkeringspladsen ude foran bygningen gjorde journalister og kamerafolk klar til at tale med PostNord-direktøren efter den historiske melding på mødet. 

Det var den hidtil største og vigtigste beslutning, som Kim Pedersen havde truffet i sin mangeårige karriere som topchef for både danske og internationale virksomheder.

Men han vidste også, at det var den rette beslutning for virksomheden.

»Jeg var stålsat på, at det er det rigtige for PostNord, og jeg tror, at medarbejderne kan mærke det, hvis chefen stiller sig op og siger: ’Jeg tror virkelig på, at det er det helt rigtige for os.’ Det er jo ikke noget med at lukke en virksomhed, som har været der i 400 år, men i stedet lukke noget af det, vi har lavet i 400 år,« fortæller Kim Pedersen i podcasten Ledelse med vilje fra Lederstof.dk.

Beslutningen ramte lige ned i det, han selv kalder for »at lede både med hjernen og hjertet« – en tilgang, han mener kendetegner ham som leder.

Og den store kunst er at finde balancen mellem de to ting – også for ham.

»Der er nogle rationelle beslutninger, der skal træffes. Der er noget execution, der skal føres ud i livet. Det gør man rationelt, det gør vi for at tjene penge, og det gør vi for at have en fremtid i de næste 400 år i PostNords tilfælde,« siger Kim Pedersen om at træffe beslutningen med hjernen.

Men for ham er det ikke nok kun at lede ud fra hjernen, og han forsøger derfor at tale til begge, selvom det er en svær balancegang, fordi det er to modstridende følelser, lyder det.

»Man skal også gøre det med hjertet. Jeg går meget op i følgeskab, og jeg kan godt lide, at folk kan se mennesket bag ved beslutningen, så der er en emotionel tilknytning til de beslutninger, der bliver truffet,« forklarer han.

Ville lede en global virksomhed
Allerede i sine tidlige år i transport- og logistikbranchen havde Kim Pedersen ambitioner om at blive leder – og allerhelst i en global virksomhed.

»Det var vigtigt for mig at blive chef for et stort, globalt speditionsselskab. Jeg startede i de små og tænkte, at en dag ville jeg gerne være den, der bestemmer,« fortæller han i dag.

Efter handelsskolen i Aarhus blev han shippingelev hos Grundfos i Bjerringbro og fik hurtigt sine egne markeder og havde dialog med folk i udlandet.

»Det var virkelig noget, der brændte i mig, og det har også præget min karriere efterfølgende, hvor jeg har taget imod jobtilbud i forskellige dele af Europa,« siger han.

Han husker især én episode fra elevtiden, hvor fascinationen for udlandet ramte ham, da han rørte ved en container, der kom fra udlandet og skulle videre til udlandet.

»Jeg tænkte: ’Det er alligevel utroligt.’ Når vi nu åbner dørene til containeren, så kommer der nogle kasser eller noget andet ud, som nogle mennesker helt ude i Singapore har rørt ved for at få dem ind, og så har den sejlet over verdenshavene,« fortæller Kim Pedersen.

Blev topchef for første gang
I 2004 blev han tilbudt jobbet som administrerende direktør i Wilson, som var en af de største logistikvirksomheder i Norden på det tidspunkt.

Det var første gang, han blev topchef i en virksomhed, og det var et stort skifte for ham, selvom Wilson var en del af samme virksomhed, han tidligere havde arbejdet i.

Familien flyttede fra Vejle til København, og Kim Pedersen fik ansvaret i en virksomhed med over 250 medarbejdere på seks lokationer i Danmark.

»Det var jo drevet af en underliggende ambition om, at jeg godt kan lide at bestemme inden for et område, hvor jeg kunne få lov til at sætte mit præg på det,« siger han.

Dengang troede Kim Pedersen, at han var nødt til at vide alt i hele virksomheden lige fra IT til finans – for han skulle jo bestemme til sidst som leder, fortæller han.

»Men man lærer over tid, at der er nogle andre mennesker, der er dygtigere end dig, og så skal man sørge for at ansætte nogle folk omkring dig, som kan udfylde det til deres bedste,« siger han.

Fra skandinavisk til fransk ledelsesstil
I 2013 blev Kim Pedersen international direktør i Geodis, som er et globalt logistikfirma. Han gik fra en stilling i samme virksomhed som salgs- og marketingdirektør på globalt plan til at være chef for 10.000 medarbejdere i 65 lande med base i Paris.

Det var kulminationen på den ambition, han havde haft siden de første år i transport- og logistikbranchen: At stå i spidsen for en global virksomhed.

Med base i Paris skulle Kim Pedersen lære at arbejde i et nyt kulturelt miljø, og det var svært i begyndelsen, fortæller han.

For han var vant til en skandinavisk ledelsesstil, hvor man sparrer med hinanden og udvikler videre på idéer sammen:

»Dernede sad de stille omkring bordet og ventede på, at jeg udstak ordrerne, og ledelsesmetoden i forhold til den franske kontekst var den største learning for mig,« siger Kim Pedersen og beskriver ledelsesstilen som patriarkalsk, fordi ingen sagde chefen imod.

Ordentlighed som pejlemærke
Da Kim Pedersen tiltrådte jobbet i PostNord i 2023, fremhævede han særligt ét ord på et stort banner:

Ordentlighed.

For det er noget af det, han lægger allermest vægt på i sin ledelsesstil, fortæller han.

»Det er meget, meget vigtigt, at man gør det med en høj grad af ordentlighed, når man går igennem store transformationer. Selvom det er en kedelig besked at give, så skal det stadigvæk gøres på en måde, hvor vi hjælper folk videre og forstår, hvor de kommer fra,« siger Kim Pedersen om afskedigelsen af 1.500 medarbejdere i PostNord, som også gjorde ondt i hjertet på ham.

Selvom beslutningen om afskaffelsen af brevomdelingen betød et farvel til næsten en tredjedel af medarbejdere, var det en beslutning, der måtte til for at sikre PostNord en fremtid de næste 400 år, lyder det.

Og det taler til hjernen, forklarer Kim Pedersen.

»Med hjernen er det jo fornuftigt. Det er rigtigt for PostNords mangeårige historie at fortsætte uden brevene, fordi folk ikke sender ret mange breve længere. Forretningsmæssigt er det et forretningsben, som vi ikke kan tjene penge på langsigtet,« siger han.

Det er den logiske forklaring på beslutningen, men ifølge ham er det vigtigt også at huske på at tale til hjertet.

»Med hjertet er det jo en helt anden følelse. Man skal kigge 1.500 medarbejdere i øjnene og sige, at de ikke skal være her. De har måske været her hele deres liv,« fortæller Kim Pedersen.

Ledere er også hele mennesker
Netop medarbejderne har Kim Pedersen været yderst opmærksom på i forbindelse med afviklingen af brevomdelingen.

For det har været vigtigt for ham, at de som de allerførste fik løbende besked om udviklingen, fortæller han.

»Det har altid været et afgørende mantra for mig, at medarbejderne skal vide det først,« siger han.

Og selvom han også har oplevet, at medarbejdere er kommet hen til ham og har sagt: ’Nu er jeg blevet fyret. Synes du, at det er ordentligt?’, handler det for ham om måden, man gør det på – for hvis man giver beskeden i god tid og forsøger at hjælpe folk videre, er det gjort med ordentlighed ifølge ham.

På ledermøder i PostNord er det en høj prioritet for Kim Pedersen at tale om, hvordan det går – ikke kun på arbejdet, men også i privatlivet.

Han plejer derfor at begynde et møde med at spørge: ’Er der noget, der forhindrer dig i at være fuldt til stede i dag?’

»Jeg tror, at vi skal huske som ledere, at vi fungerer bedst, hvis vi er hele mennesker,« siger Kim Pedersen.

I sine to år i PostNord har han oplevet mange ledere til møderne, som har fortalt om noget, der fylder hos dem, og så kan man derefter finde ud af, hvad næste skridt er, forklarer han.

Det kan gå fra: ’Burde du så være her i dag? Skal vi skubbe mødet’?’ til ’Så derfor har jeg min mobil på lyd, hvis nu de ringer.’

»Det modsatte er værre, for så sidder de og tænker på noget helt andet, når de skal træffe en vigtig beslutning eller behandle en kompleks problemstilling,« siger han.

Ikke muligt at være direktør uden familien
Uden sin familie havde Kim Pedersen aldrig været dér, hvor han er i dag, fortæller han.

»Jeg ville aldrig kunne have forfulgt min karriere så kraftigt, som jeg har gjort, hvis ikke basen havde været 100 procent i orden. Så for mig har det været en meget, meget vigtig ting,« siger han.

Hvordan sikrer man sig så det? Er det bare et spørgsmål om, at du har været heldig og haft en hustru, der var med på den, eller er det mere end held?

»Nej, jeg tror, at jeg har været heldig, så det har da noget med det at gøre. Jeg har en kone, som også syntes, det var okay for hende at gå hjemme og styre den del af butikken. Det er jo ikke sikkert, at hun var skåret sådan sammen. Det kan være, at hun havde lyst til at være HR-direktør for et stort firma i New York, og så havde vi haft en anden diskussion derhjemme. Men vi har kunnet finde en balance og så hele tiden afstemme: ’Jamen, skal jeg tage næste skridt?’,« siger han.

Det blev til 12 år i forskellige stillinger i udlandet – lige fra Göteborg til Amsterdam til Paris, uden at hans kone og to børn flyttede med undervejs.

»Så længe der var ro på bagsmækken derhjemme, hvilket der har været hele tiden, og jeg havde motivationen til at rejse ud, som så var dér, hvor det knagede lidt til sidst, så har det sagtens kunne fungere,« siger Kim Pedersen.

Han har kunnet arbejde fuldt ud fra mandag morgen til torsdag eller fredag aften nærmest i døgndrift for så at flyve hjem til Danmark i weekenden.

Men han ved også godt, at det langt fra er alle ledere, der har det på samme måde.

»Jeg kender da mange gode ledere, kollegaer og venner, som har en anden balance og gerne vil hjem klokken fem og have et liv derhjemme med noget andet, men det har ikke været mit modus operandi. Det har været at give den med hud og hår i den stilling, jeg fik opgaven til at forvalte, og det har jeg kunnet gøre, fordi jeg havde en fantastisk familie bag mig,« fortæller han.

Interessant ledelsesudfordring
I dag har Kim Pedersen sagt farvel til et arbejdsliv med flyafgange ugentligt.

Han nåede at være topchef i Geodis med base i Frankrig i omkring seks år, og herefter havde han en toppost i Mærsk i Danmark i fire år, indtil han i 2023 blev administrerende direktør i PostNord.

Da Kim Pedersen tog beslutningen om at sige ja til sit nuværende job, ville nogle udefra nok se det som »et virkelig besværligt job.«

Men for ham var det også en beslutning taget med hjernen og hjertet.

Med hjertet handler det om, at han er vokset op med en far, der var posttjenestemand hele sit liv og kom hjem i den røde postjakke med sølvknapper lidt over middag, og i øvrigt gav Kim Pedersen sit første job som lørdagsafløser, fortæller han.

»Jeg havde lyst til at sikre, at PostNord også overlevede de næste 400 år. Vi fejrede jo 400-års jubilæum i det år, jeg kom, og nu er jeg her to år senere inde i de næste 400 års kapitel. Så jeg følte en vis interesse i at tage noget, som jeg virkelig følte for og så sikre, at virksomheden kom ud på den anden side,« siger Kim Pedersen.

Og med hjernen er det »en af Danmarks mest interessante ledelsesudfordringer,« som han udtrykker det.

»Det er at tage en transport- og logistikvirksomhed, som jeg rent faktisk føler, at jeg har opskriften til at kunne løse og så bygge en vækstagenda,« siger han.

Kim Pedersen vidste ikke, at han ville tage den historiske beslutning, da han sagde ja til jobbet for to år siden.

Men han vidste godt, hvad var der vigtigt for ham, da beslutningen blev truffet efter mange måneders møder og samtaler.

»Uden nærhed og åbenhed havde det ikke kunnet lykkes på den her måde. Vi er jo en virksomhed med 5.500 medarbejdere, hvor 1.500 skal ud, så det er næsten en tredjedel af virksomheden, vi skiller os af med,« siger han og tilføjer:

»Det kan du ikke gøre fra den ene dag til den anden uden at have folk med på rejsen.«