Topchef Gitte Kirkegaard går hver morgen rundt og hilser på sine 95 ansatte

Gitte Kirkegaard har nok at give sig til.

Foruden jobbet som CEO og medejer af produktionsvirksomheden Logitrans er hun medlem af ni professionelle bestyrelser. Og så er der familielivet, som hun værner nidkært om.

Alligevel finder hun tid til hver morgen at gå en runde i Logitrans’ hovedsæde i Farup udenfor Ribe og hilse på hver eneste af virksomhedens cirka 95 medarbejdere, der er på arbejde på fabrikken og kontoret. Præcis ligesom hendes far gjorde det, da han før hende var direktør for virksomheden. Og som hendes farfar også gjorde det, dengang han var aktiv i virksomheden.

Da Gitte Kirkegaard i 2015 blev udpeget til at stå i spidsen for virksomheden, var hun ikke sikker på, at hun ville føre traditionen videre. Men efter at have givet det en chance, blev hun hurtigt overbevist om, at de 10-15 minutter, som hilserunden tager, er godt givet ud.

»Selvom jeg gør meget ud af det her med, at min dør altid står åben, så kan chefkontoret psykisk føles langt væk for medarbejderne. Når jeg går rundt, er det nemt lige at række ud til mig og spørge om løs og fast,« siger Gitte Kirkegaard i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med vilje.

Ved at prioritere sin morgenrunde kommer hun »tættere på sine medarbejdere«, forklarer hun.

»Det er et meget simpelt værktøj til at få en fornemmelse af, hvordan folk har det. Der kan være, at der er én, der ikke har været der noget tid. Og så kan man lige spørge ind til det,« siger Gitte Kirkegaard, der oplever, at medarbejderne sætter pris på at have en leder, der er »synlig og tilgængelig«, som hun udtrykker det.

»Det giver en eller anden samhørighed, som gør, at når krisen en dag kradser, så rykker man sammen i bussen.«

Hjem-ud-hjem
Det var Gitte Kirkegaards farfar og farmor, der den 9. april 1940, altså dagen for Danmarks besættelse, besluttede sig for at overtage en konkursramt smedje og her grundlagde virksomheden. Hun er dermed tredje generation i virksomheden. Men det var ikke givet, at hun skulle overtage direktørstolen – eller at hun i det hele taget skulle gøre karriere i familiens maskinfabrik, der i dag producerer palleløftere til industrivirksomheder verden over.

Forældrene gjorde det klart for Gitte Kirkegaard og hendes to søstre, at de ikke skulle føle nogle forpligtelser i forhold til virksomheden, men gøre det, de havde lyst til. De rådede dem dog til at prøve sig selv af et andet sted, inden de eventuelt en dag vendte »hjem«, som Gitte Kirkegaard formulerer det.

Hun uddannede sig til eksportingeniør og fik job hos Hydro i Tønder. Hun blev mere og mere interesseret i salg og marketing, et område, der dog ikke var de store muligheder for at arbejde med i virksomheden. Det var der til gengæld i Logitrans, hvor marketingdirektøren inden længe skulle på pension. Så efter fire år i Tønder blev hun i 2003 ansat på den fabrik, lige over vejen fra barndomshjemmet, hvor hun var kommet siden hun var helt lille og senere havde haft fritidsjob som piccoline.

Det tog noget tid at finde sig til rette i virksomheden. Ikke på grund af opgaverne, som hun synes var spændende. Men fordi hun var direktørens datter.

»Jeg så egentlig bare mig selv som en kollega til de andre, men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg som direktørens datter havde en anden rolle. Det var som om, at der blev lyttet lidt mere til mig, når jeg sagde noget. Og samtidig holdt de andre nok lidt igen med rygterne og de sjove historier, når jeg var i rummet,« siger hun.

Var det en fordel eller en ulempe?

»Både og,« siger hun. »I starten var det svært, at jeg ikke følte mig på lige fod med de andre. Men med årene fik jeg vendt det til noget positivt: At der faktisk også er en fordel i, at folk lytter til dig, når du taler,« siger hun.

For bordenden
Gitte Kirkegaard og hendes storesøster, Dorte Pedersen, der blev ansat i virksomheden før hende, havde nogle år tidligere fået lavet en personlighedstest på deres fars opfordring. For det kunne jo være, at en af dem havde evnerne – og lysten – til en dag at overtage rollen som direktør i familieforetagendet. Deres profiler var ret forskellige, viste det sig. Men det betød, at de kunne supplere hinanden godt.

Det var dog Gittes profil, der som kommercielt og strategisk tænkende så ud til at passe bedst til jobbet som direktør. Og da hun samtidig i modsætning til sin søster også havde lysten, var det nemt at blive enige om, at det var hende, der skulle overtage jobbet som topchef, da deres far i 2015 valgt af stoppe.

Sammen med sin storesøster, der i dag er produktionsdirektør i virksomheden, ejer hun 51 procent af virksomheden, efter at de to sidste år solgte de resterende 49 procent til en dansk kapitalfond.

Gitte Kirkegaard har stadig den personlighedsprofil, hun fik lavet for over 20 år siden, liggende på sin computer. Men hvordan vil hun egentlig selv beskrive sig som den leder, hun har udviklet sig til?

»Mine medarbejdere fortæller mig, at jeg er empatisk, ambitiøs og forventningsfuld,« siger hun. »Og det kan jeg sådan set godt genkende, selvom jeg måske ville tro, at nogle ville se mig som lidt mere kontant,« siger hun med henvisning til, at hun sjældent dvæler længe ved det, der skete i går, men gerne vil se fremad og udvikle virksomheden.

Når medarbejderne alligevel ser hende som empatisk, hænger det sammen med, mener hun, at hun er åben og lyttende. Både når det handler om de daglige opgaver. Men også hvis medarbejderne har brug for at vende noget af mere privat karakter.

»Hvis nogle har problemer med parforholdet, deres børn eller selv tumler med noget, så lytter jeg til dem og tilpasser deres opgaver efter de udfordringer, de nu har. Det er vigtigt, at de kan få hverdagen til at fungere,« siger hun.

I det hele taget lægger Gitte Kirkegaard vægt på at skabe en virksomhedskultur, hvor man er opmærksom på hinanden og taler ordentligt og respektfuldt. »Og den kultur starter hos mig som øverste chef,« understreger hun.

Store forventninger
Det er vigtigt for Gitte Kirkegaard at give sine medarbejdere stor frihed til at forme deres eget job. Til gengæld har hun store forventninger til, at folk leverer det, som de er ansat til, forklarer hun.

»Min opgave er at skabe klare rammer for medarbejderne og forventningsafstemme med dem. Men derfra er det vigtigt at give dem et råderum, hvor de selv kan påvirke opgaverne og den måde, de løser dem på. Det er en måde at vise dem tillid på. Men det er klart, at der med den tillid også følger et ansvar.«

Logitrans råder ud over hovedsædet udenfor Ribe en fabrik i Kina og et kontor i USA. Generelt forsøger hun at sikre, at de udenlandske ansatte bliver ledet med samme grad af frihed til medarbejderne som i Danmark. Dog er der især i Kina brug for justeringer, forklarer hun.

»Der er en anden kultur i Kina, som gør, at de faktisk har brug for nogle andre og klarere rammer end i Danmark og USA. Det er simpelthen det, de er vokset op med,« siger hun.

Tænker i udvikling
Og så er der det med at være ambitiøs, som ifølge Gitte Kirkegaard også kendetegner hende. Det gælder både på egne og virksomhedens vegne.

»Jeg har enormt meget fokus på, hvordan vi som virksomhed kan udvikle os. Det er jeg ekstremt ambitiøs omkring. Det, vi gør i dag, skal være noget andet, end det, vi gjorde i går – ellers går vi i stå,« siger Gitte Kirkegaard.

Det har været vigtigt for hende, også i forhold til hvordan hun har samlet Logitrans’ bestyrelse, for det er ikke bare et organ, der skal nikke til direktørens planer og underskrive regnskabet. Bestyrelsen skal bidrage med perspektiver og viden, som kan bringe virksomheden fremad. For eksempel i forhold til organisationsstrukturen, forretningen i Kina eller de robotstyrede palleløftere, som Logitrans i 2021 gik sammen med den danske teknologivirksomhed MiR om at udvikle.

Ideerne og inspirationen til at udvikle virksomheden får hun langt fra bare ved at sidde bag skærmen og gruble. Faktisk ville hun »gå op i limningen«, som hun udtrykker det, hvis hun skulle sidde dagen lang foran sin computer.

»Jeg skal ud at snakke med nogle mennesker og have noget inspiration,« siger Gitte Kirkegaard, der blandt andet derfor har valgt at blive medlem af en række professionelle bestyrelser – heriblandt i DI’s Hovedbestyrelse, Industriens Fond, Natur-Drogeriet og Erhvervshus Sydjylland. Senest har hun meldt ud, at hun har takket ja til en plads i den danske produktionsvirksomhed ENKOTEC’s bestyrelse.

»Jeg synes, det giver mig rigtig meget værdi at deltage i de her bestyrelser, dels fordi jeg kan give min egen viden videre til andre og være med til at få sat nogle vigtige emner på dagsordenen (hun er blandt andet fortaler for flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv, red.), og dels fordi jeg får en masse input til, hvordan vi kan drive vores egen virksomhed videre,« siger Gitte Kirkegaard, der for eksempel via sit arbejde i Industriens Fond har fået konkrete ideer med hjem til at forbedre virksomhedens cybersikkerhed.

Hun har med årene, forklarer hun, haft »enorm« glæde af sit vidtforgrenede netværk af både formelle og uformelle kontakter.

»Jeg rækker ofte ud til mit netværk med spørgsmål og ting, som jeg er i tvivl om,« siger hun. »Og der er faktisk rigtig mange, der gerne vil hjælpe, fordi de føler sig involveret, hvis man tør spørge dem.«

»Jeg tror generelt, at det med at have et netværk og ikke være bange for at række ud, det kommer du rigtig langt med – uanset hvad du gerne vil arbejde med,« siger Gitte Kirkegaard.

Èn ting er at sidde i København i Industriens Fond og få ideer til at arbejde med cybersikkerhed eller AI. Men hvordan formår du at tiltrække den rette arbejdskraft til at arbejde med de ting i en ganske lille by uden for Ribe?

»Det er faktisk ikke dygtige folk, der mangler i området,« fastslår hun. »Det handler mere om at holde sig interessant som virksomhed. Det er noget med at vise, at man følger med tiden og ikke er bange for at prøve noget nyt. Vi har for eksempel haft et seminar om AI, som vi forsøger at finde ud af, hvordan vi kan bruge det hos os. Og det behøver vi ikke nødvendigvis hyre nye medarbejdere ind for at blive kloge på. Det handler lige så meget om at uddanne dem, vi har i forvejen, så de kan blive endnu dygtigere,« siger hun.

Samme værdisæt
Selvom Gitte Kirkegaard er en leder, der hele tiden ser fremad og tænker på, hvad det næste skridt skal være for Logitrans, så glemmer hun ikke at minde sig selv om, hvordan det hele startede, nemlig med hendes farmor og farfar, der med deres sidste sparepenge købte en lille smedje på tvangsauktion og grundlagde virksomheden, mens onde magter forsøgte at overtage verden.

Hun fortæller med tydelig stolthed, hvordan hendes bedsteforældre havde fire af deres lærlinge boende, lavede mad til dem og tog sig af dem. Om hvordan de altid tog wienerbrød med, når en af de ansatte på fabrikken havde fødselsdag. Og om hvordan de gav sig tid til at kigge hver enkel af dem i øjnene for at sikre, at de havde det godt.

»Det med at tage vare på andre og føle et ansvar for medarbejderne, det lå dybt i mine bedsteforældre. Og det er det værdisæt, jeg er vokset op med og forsøger at føre videre,« siger Gitte Kirkegaard, der også i morgen vil starte sin dag med at gå »runden« og sige godmorgen til sine medarbejdere.