Forsvarschef Flemming Lentfer står foran Livgardens Kaserne
Flemming Lentfer blev forsvarschef 1. december 2020. Det er et job med en presset kalender, men her har vi fanget ham en tidlig morgen foran Livgardens Kaserne. Foto: Christian Als
Ledelse med vilje

Forsvarschefen har brug for folk omkring sig med erfaring og sand i støvlerne

13. januar 2021

Flemming Lentfer er Danmarks nye forsvarschef. Han vil være åben, ærlig og transparent, når han i de kommende år skal genopbygge tilliden til Forsvaret.

Gå til Action card

På forsvarschef Flemming Lentfers kontor står en håndmalet kop fra 1988 med en ørn, et missil og hans initialer på. Koppen fik han, da han begyndte som taktisk kontrolofficer i flyvevåbnet, og han er glad for den, så han tør ikke bruge koppen til kaffe af fare for, at den går i stykker. Hvorfor? Fordi koppen minder ham om, at han i sidste ende “bare” er en soldat.

»På sin egen mystiske måde, så hjælper denne her kop mig til at mindes, hvorfor det i virkeligheden er, at jeg arbejder her. Jeg har det rigtig godt med at have denne her uniform på, og jeg har det godt med at være soldat. Jeg kan se en højere mening med at være soldat og være med til at forsvare Danmark og de værdier, landet står for«, siger han.

Koppen har fulgt ham lige siden han fik den, og her 32 år senere står den på hans nye chefkontor i det indre København, hvor Forsvarskommandoen holder til sammen med Forsvarsministeriet. Den 1. december tog han en af karrierens største beslutninger og tiltrådte den øverste militære stilling som forsvarschef. Et tilbud som han sagde ja til med det samme, men som også bliver et stort arbejde. Lentfer overtager nemlig et forsvar, som i den seneste periode er blevet ramt af en række skandaler.  

Korruptionssagen i Forsvarets Ejendomsstyrelse og sagen om mulige forsømmelser og lovbrud i Forsvarets Efterretningstjeneste ligger uden for hans ansvarsområde. Men sagen om den tidligere hærchef, der blev idømt en ubetinget fængselsstraf i en grov nepotismesag, betyder, at forsvarschefen må kæmpe for at genopbygge tilliden til den organisation, han står i spidsen for.

»Der er ingen tvivl om, at min chefkreds – altså min direktion – er 100 procent klar over, hvad jeg mener om habilitet, og hvad jeg mener om svindel og bedrag. Jeg tror ikke, at der er nogen som helst, der kan være i tvivl om, at det er passé«, siger han i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med vilje, hvor topchefer beskriver de vigtigste beslutninger i deres liv og karriere.

Forsvarschef Flemming Lentfer
Flemming Lentfer har taget kaffekoppen, der har fulgt ham i 32 år, frem til optagelsen af Lederstof.dk's podcast Ledelse med vilje ved mødebordet på sit chefkontor. Foto: Kathrine Wisman.

»Hvis vi ikke kan finde ud af at lave god forvaltning i Forsvaret, så vil det forfølge os over i det, vi i virkeligheden gerne vil. De sager skal vi selvsagt undgå fremadrettet. Omvendt så er jeg heller ikke så naiv at tro, at der blandt 20.000 mennesker ikke indimellem sker noget forkert, for det gør der. Men der er det håndteringen af det, der ligger mig på sinde«, siger han.

Hvad vil du konkret gøre som chef for at ændre miljøet?

»Vi skal have nogle klare regler og dispositionsbeføjelser til de ansatte, så de ved, hvad de skal holde sig inden for. Det er ikke for at afdramatisere det, men jeg tror sådan set bare, at en åben, ærlig og transparent ledelsesstil kombineret med et trygt topchefmiljø vil gøre, at vi kan komme de her sager i forkøbet. Det er i hvert fald min erfaring og forhåbning«, siger han.

Forsvarschef Flemming Lentfer
Forsvarschefen bærer en kampuniform med multitærrænsløring (MTS). Gradstegnet på brystet viser, at han er general. Foto: Christian Als.

Vidensdeling og teamwork

Flemming Lentfer har tilbragt størstedelen af sit liv i Forsvaret og har gennem flere lederroller opbygget et indgående kendskab til Forsvarets operative virke. Han begyndte som værnepligtig i flyvevåbnet og søgte efterfølgende ind på sergentskolen, hvor hans interesse for ledelse blev skabt.

Da han var i slut 20’erne, blev han eskadrillechef og fik ansvaret for 80 til 90 personer og en masse dyrt materiel. Det var under den kolde krig, og hans eskadrille skulle være med til at sørge for at forsvare det danske luftrum og lå med jævne mellemrum på et højt beredskab. Det var på det tidspunkt, at han begyndte at udvikle og være bevidst om sin ledelsesstil. Rollen fik ham til at se, at hvis man som eskadrillechef vil løse den operative opgave succesfuldt, så kræver det tillid, og at man arbejder sammen.

»Der er en afhængighed af hinanden, uanset hvad man har på skulderen eller brystet af gradstegn. Det stod allerede meget tydeligt dengang. Det er der min veneration for vidensdeling og teamwork kommer fra, både på det ledelsesmæssige plan og når det drejer sig om føring, hvor det er de mere hardcore ting, der skal løses – såsom ved operationer i udlandet«, siger han.

Forsvarschefen udtrykker sig bevidst forskelligt om føring og ledelse. Føring som det, der foregår, når der udstikkes direkte ordrer, og soldaterne blot skal gøre som befalet – og ledelse om den disciplin det er at udvikle sine medarbejdere og skabe rammerne for, at de kan lykkes. Føringen kan nemlig ikke stå alene – heller ikke i Forsvaret.

»Måske skal man sammenligne det med, hvad der foregår, når man er produktionsingeniør. Man skal have et produktionsapparat til at fungere ét eller andet sted i et privat firma, og så skal man også sørge for personaleledelse, så folk befinder sig godt, når de er på arbejdspladsen. For mig hænger de to ting sammen. De er indbyrdes afhængige og forstærker også hinanden, men kan så sandelig også gøre det modsatte, hvis man ikke kan få det til at fungere«, siger han.

Forsvarschef Flemming Lentfer
Ud over kampuniformen har Flemming Lentfer en stationsuniform, der mest af alt minder om et jakkesæt, og en gallauniform. Foto: Christian Als.

Fællesskab omkring beslutninger

Oplevelserne fra Flemming Lentfers første job som leder har skabt grobund for, hvem han er i dag. Selv beskriver han sig som en åben og ærlig leder, der lytter til sine medarbejdere blandt andet ved at afholde såkaldte summemøder, hvor forskellige problemstillinger bliver vendt.

»Jeg er stor tilhænger af, at man deler viden og har dialog med sine medarbejdere og dermed finder de bedste og mest rationelle løsninger på tingene. I sidste ende er det mig, der skal træffe beslutningerne, men jeg vil meget gerne have, at det foregår på et grundlag, hvor jeg har vidensdelt og været tæt på de mennesker, som er med til at forme beslutningerne«, siger han og fortsætter:

»Det skyldes, at Forsvaret er en organisation på omkring 20.000 mennesker, og hvis de beslutninger, jeg træffer, skal kunne leve ude i organisationen, så skal der være fællesskab omkring det. Ellers har jeg svært ved at forestille mig, at det kan nå hele vejen igennem systemet«.

Forsvarschef Flemming Lentfer

Forsvarschef Flemming Lentfer

Født den 1. marts 1964. Uddannet fra Flyvevåbnet i 1980’erne, hvor han efterfølgende har gjort karriere i Forsvaret med en række poster på højere og højere niveau. Blandt andet:

  • Næstkommanderende og chef for en HAWK-eskadrille
  • Sagsbehandler i Forsvarsstaben og Forsvarsministeriet
  • Chef for Uddannelsessektionen i Flyvevåbnets Officersskole
  • Chef for Planlægningsafdelingen i Forsvarsstaben
  • Chef for Operationsstaben i Forsvarskommandoen
  • Direktør for Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen

Foto: Christian Als.

Fold ud

Ikke behov for ensretning

Tillid og åbenhed er værdier, som, Flemming Lentfer mener, er vigtige at føre videre til sine medarbejdere som leder.

I Forsvaret bliver rigtig mange skolet på de samme uddannelser og gennem de samme karriereforløb. Det betyder ifølge forsvarschefen, at der er tendens til ensretning, fordi bestemte former og systemer kan sætte de enkelte medarbejderes personlighed og forskelligheder i baggrunden. Det vil han gerne arbejde på at ændre.

»Jeg kan godt lide, at man kan mærke hinanden. At man ved, hvad det er for nogle ting, folk indeholder. Det er måske lidt filosofisk. Men på den ene side er Forsvaret et sted, hvor man kan prøve sig selv af og have sine egne ambitioner og blive god til det, man laver. Men på den anden side er der også en risiko for, at vi alle sammen kommer til at se ens ud, fordi vi har et system, der former den samme type mennesker«, siger han.

Det er en observation, som Flemming Lentfer er blevet mere og mere opmærksom på de senere år, og det gør, at han tænker over at sammensætte og dyrke forskelligheder.

»Jeg har selv kompetencemangler, og det gør, at jeg skal prøve at finde nogle mennesker, der ikke ligner mig, men er anderledes og har nogle andre idéer og nogle andre måder at gøre tingene på. Det styrker i virkeligheden den samlede opgaveløsning. Så der er ikke behov for ensretning fra min side«, siger han.

Behovet for at samle forskellige mennesker med forskellige kompetencer omkring sig har Flemming Lenfter oplevet igennem hele sin chefkarriere. Ikke mindst da han var chef for Forsvarskommandoens Operationsstab og sad med det endelige ansvar for at sige ja eller nej, når de udsendte danske F16-piloter skulle smide bomber over Irak. Beslutningerne skulle belyses i fællesskab, men i sidste ende var det ham selv, som sad med afgørelsen, der kunne betyde forskellen mellem liv og død på jorden.

»Der skal man lære at hvile i sig selv og tro på, at man træffer de beslutninger i god tro. Den ro kommer over tid. Det er i hvert fald min erfaring. Det kommer af, at man kender de folk, man har udsendt, godt. At man har haft en masse snakke på forhånd, og at alle er trygge ved det, vi laver, og at vi stoler på hinanden«, siger Flemming Lentfer.

Forsvarschef Flemming Lentfer
Flemming Lentfer har været i Forsvaret siden han startede værnepligtig i Flyvevåbnet i 1983. Foto: Christian Als.

Opgør med a-, b- og c-hold

Forsvaret har de sidste mange år deltaget i en række hårde internationale missioner. Det tidligere Jugoslavien, Libyen, Irak og Afghanistan er blandt de steder, hvor danske soldater har været udsendt, eller danske fly har kastet bomber. Alene indsatsen i Afghanistan kostede 43 danske soldater livet. Men den nye forsvarschef har aldrig selv været udsendt.

Derfor vil en række af de allervigtigste beslutninger, som han kommer til at stå over for som Forsvarschef og dermed øverst chef for de udsendte danske soldater, skulle træffes uden en personlig erfaring fra lignede missioner. I det omfang at det er en mangel, må han kompensere ved at sætte det rigtige hold.

»Det betyder, at jeg er nødt til at omgive mig med mennesker, der har den erfaring og det sand i støvlerne, som skal til for at forstå, hvad det er, der bliver tænkt og gjort, når vi er ude i den ende af vores opgaveløsning«, siger han.

Han har dog en bekymring i forhold til, hvordan de mange forskellige ansatte i Forsvaret med forskellige baggrunde og ikke mindst erfaringer ser på hinanden.

»Jeg kan godt blive en lille smule bekymret for retorikken om, at vi er et a-, b- og c-hold i Forsvaret. Altså, at nogle har været af sted på finere missioner end andre eller har taget de allertungeste opgaver, hvor man personligt har været mest udsat. Det er rigtig forskelligt, hvad det er, vi går rundt og laver, og jeg tror, at vi skal respektere hinandens fagligheder, for vi kan ikke understøtte dem, der laver det allerfarligste, hvis der ikke er masser af teknikere, logistikere og andre specialister, som er bagved. Deres indsats er lige så vigtig«, afslutter Flemming Lentfer.

Action Card

Forsvarschefens bedste råd om ledelse

  1. Hierarki kan være fint, især når der skal føres (udstikkes ordrer). Men forudsætningen for god føring er er god ledelse og tillid.
  2. God ledelse er blandt andet at anerkende, at du ikke har alle svarene selv. Omgiv dig med mennesker med forskellige kompetencer og lyt til dem.
  3. Vær åben, ærlig og transparent – og anerkend, at vi alle både er afhængige af hinanden og forstærker hinanden.
  4. Respekter forskellige fagligheder fra forskellige niveauer. Du har brug for dem alle som en væsentlig del af opgaveløsningen.
  5. Sammen skal vi have opgaven i fokus. Jobbet er at gøre opgaven tydelig, baseret i rådene ovenfor.

Ledelse med vilje

Niels Buus har trodset generthed og står i dag som en ambitiøs og passioneret direktør for rumfartseventyret Gomspace
Ledelse med vilje

Fra automekaniker til rumfarts-direktør: Niels Buus har altid sigtet efter stjernerne

Niels Buus har trodset både generthed og ’skammen’ over sin nordjyske dialekt og står i dag som ambitiøs og passioneret direktør i spidsen for rumfartseventyret GomSpace, der udvikler bittesmå satellitter. Den 64-årige direktør leder med lige dele intuition og begejstring – men stiller også meget store krav.
40 min.
Lasse Rich Henningsen er direktør i Musikkens Hus i Aalborg og blev kåret til årets leder i 2018.
Ledelse med vilje

Lasse Rich Henningsen lærte en vigtig lektie, da han pludselig mistede synet bag rattet i sin nye firmabil

Han elsker sit job og føler sig dybt privilegeret, men den 45-årige direktør for Musikkens Hus i Aalborg tør også godt indrømme, at livet som direktør slider på batterierne. Nok også mere end godt er. Derfor kan han sagtens se sig selv som pensionist allerede som 60-årig.
43 min.
Susanne Mørch Koch er tivolidirekør
Ledelse med vilje

»Du skal løse så svære projekter som muligt så tidligt i din karriere som muligt«

Tivolidirektør Susanne Mørch Koch elsker bjergbestigning. Ligesom ledelse kræver det planlægning, stærkt teamwork, og fremfor alt et konstant blik for at vurdere den situation, du står i. For indimellem må du opgive og tage en anden tur end den, du havde planlagt.
39 min.
Lars Jensen, CEO i Royal Unibrew
Ledelse med vilje

Lars Jensen er topchefen, der hader topstyring

Lars Jensen og Royal Unibrew hænger uløseligt sammen. Han startede på bryggeriet i 1993, og er i dag CEO. Vejen til topjobbet gik via en fodboldklub på fallittens rand, men de vigtigste erfaringer med ledelse fik han af mødet med ni midaldrende italienske kvinder.
Landstræner Kasper Hjulmand
Ledelse med vilje

Kasper Hjulmand: Jeg bliver aldrig best pals med mine spillere

En stor del af hemmeligheden bag landstræner – og Årets Leder 2021 - Kasper Hjulmands succes er at få meget forskellige personligheder til at arbejde sammen om et fælles mål. Ikke alle opfatter, lærer eller præsterer på samme måde – og det skal du tage højde for som leder, siger han.
40 min.
Gite Aabo
Ledelse med vilje

Gitte Aabo fandt meningen med det hele på en parkeringsplads i Irland

Topchefen for GN Hearing er af natur introvert. Heldigvis. For sammen med ydmyghed og sårbarhed kan det være en styrke, som giver plads til andre og rum til at lytte. Et brev fra en patient lærte hende noget fundamentalt om kundefokus.
39 min.
Jacob Aarup Andersen er topchef i ISS og gæst i Ledelse med Vilje
LEDELSE MED VILJE

»Efter mit hjertestop stresser jeg virkelig ikke over noget som helst«

Som 29-årig var Jacob Aarup-Andersen tæt på at dø af et hjertetilfælde. I dag er der ikke meget, der kan slå topchefen for ISS’ 400.000 medarbejdere og 40.000 ledere ud af kurs. Kun de personlige omkostninger ved at være væk fra familien nager ham – men han tackler det bedre end andre.
45 min.
Karen Frøsig er direktør i Sydbanken
Ledelse med vilje

»Det var en hård tid, indtil jeg blev klar over, at det var en ren, rå magtkamp«

For to år siden vandt direktør i Sydbank Karen Frøsig uhørt en kamp over sin egen bestyrelse om den strategiske retning. Det, som udefra set lignede et højspændt personligt drama, var i hendes optik en kamp om hendes banks identitet.
37 min.
Kristian Hundebøll er øverste direktør i DLG
Ledelse med vilje

Der blev helt stille, da Kristian Hundebøll fortalte sine medarbejdere, at deres arbejdsplads skulle flytte 200 kilometer vestpå

45 min.
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.